Svar: Putning af vores datter
Kære jer
Tak for jeres brev og søde ord - dejligt at høre, at I har haft glæde af de råd, som jeg har givet andre, og at I nu selv har fået lyst til at skrive :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.
Jeg får indtryk af, at jeres datter egentlig sover godt, når hun endelig sover. Hun har også et rigtig dejligt ritual med godnathistorie, sang osv. som hun nyder meget - det svære for hende er, når hun føler, at I går fra hende. Lige så snart I går ud af værelset eller signalerer, at I har tænkt jer at gå, så bliver hun rigtigt ked af det, rejser sig, strækker armene op mod jer og signalerer "tag mig op, gå ikke fra mig" - og derfor er det vigtigt, at I ikke går fra hende! Det er ikke meningen, at hun skal "græde panikslagen", så skal I endelig være der for hende - så lyt til jeres mavefornemmelse, den er helt rigtig:)
I fortæller, at I egentlig har et ønske om, at hun skal sove i egen seng. Det forstår jeg naturligvis godt. I fortæller også, at I har forsøgt at vænne hende til dette omkring 6 måneders alderen, 9 måneders alderen, 12 måneders alderen, og nu hvor hun er blevet 15 måneder..
Børn gennemgår forskellige udviklingstrin, og især i 8-10 måneders alderen og 13-15 måneders alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget. Det er derfor nogle svære perioder at ændre rutiner i, og det kan godt være en del af forklaringen på, hvorfor det ikke rigtigt er lykkes for jer. Omkring 12 måneder, er hun startet i vuggestue, og det har naturligt også gjort hende ekstra tryghedssøgende, og at hun har haft behov for at se jer om aftenen og have jer tæt...
Det gode er dog, at der lige nu kommer en lidt mere rolig periode, som I godt kan udnytte til at få skabt nye vaner. Når hun bliver 18-20 måneder, kommer der nemlig ofte en urolig periode igen, så at få ændret lidt nu vil være rigtig godt. Når det så er sagt, så tænker jeg, at I skal prøve at sætte behovet for at hun skal i egen seng lidt væk, og i stedet holde fokus på, at det vigtige lige nu er, at hun bliver tryg ved at sove og at putningen ikke varer 1-2 timer.
Jeg vil anbefale jer, at I lige nu lader hende falde i søvn i dobbeltsengen. I skal stadig have det ritual, I har med puttebamse, godnathistorie og godnatsang (hvis hun ikke har en puttebamse, så introduceres denne nu). I må gerne starte ...
... med at lægge jer med hende, så hun har jer helt tæt på - og så I undgår at skulle gå rundt med hende i armene og heller ikke skal ind i stuen, efter at hun er puttet. I er der, passer på hende.
I må gerne sige "godnat, nu skal du sove", som I plejer at gøre, og hvis hun roder meget rundt, rejser sig osv. så skal I måske hjælpe hende med at blive lagt ned igen, men I er der hele tiden og holder fast i, at hun roligt kan lægge sig til at sove sammen med jer, I går ikke fra hende.
I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke kan trille ud af sengen, men når hun sover, må I gerne gå fra hende og nyde aftenen sammen - og når I så selv går i seng, så flytter I hende over i egen seng, hvor hun så sover resten af natten.
Når hun er tryg ved at falde i søvn på denne måde, så vil næste skridt være, at I sætter jer op ved siden af hende i dobbeltsengen. Hun ligger ved siden af jer. I læser, synger sang, hun har sin bamse osv. Alt er som det plejer at være, bortset fra, at I nu sidder op, og hun ligger.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og næste skridt bliver så, at hun ligger i sin tremmeseng, hun har stadig sin bamse, I læser stadig historie, synger stadig sang osv. Alt er hele tiden, som hun er vant til - bortset fra, at hun ligger i sin seng, og I sidder ved siden af. Små ændringer af gangen, små skridt.
Jeg ved ikke, hvornår I skal flytte, men måske kan I nå til at putte hende i egen seng, før I flytter. Hvis ikke, så gør det ikke noget, så kan I flytte hende til egen seng og eget værelset i forbindelse med flytning, så I udnytter eget værelse til at få sidste del af putterutinen på plads. Måske vil hun have behov for, at I en periode ligger på en madras på gulvet i børneværelset, imens hun er i egen seng, det må tiden vise. Men med små skridt, kan I godt nå dertil :)
Derudover, så tænker jeg, at I skal putte hende lidt tidligere. Jeg synes ikke, at der skal gå 6 timer eller mere, fra hun er vågnet af sin middagslur - så risikerer hun at blive overtræt og dermed få sværere ved at sove. Jeg vil sige ca. 5.5 times vågenhed, og det betyder, at hvis hun er stået op af sin middagslur omkring kl. 14, så vil det passe med en puttetid omkring 19.30. Det tænker jeg godt kan passe ind i jeres nuværende rytme.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.