Annonce

Annonce

Svar: Aktiviteter og søvn


24. september 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng nu - han er nu 3 måneder gammel og går derfor fra at være et spædbarn til at være en aktiv lille baby, og det er den forandring, I mærker. Han kan se længere nu og er meget mere bevidst om, hvor han er. Han fornemmer rummet, han er i, ligesom han også fornemmer, om det er mor, far eller bedsteforældre eller andre, som holder ham - og han vil - som du også så fint skriver - ofte suge indtryk til sig, når I er nogen steder.

Det er rigtig dejligt, at han er så opmærksom, men han kan også have svært ved selv at fornemme, hvornår nok er nok. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at tilpasse aktiviteterne til noget, som han kan være med til, så nogle gange skal I tage hjem, selvom han ikke der virker træt, ligesom det kan være rigtig godt, at han ikke går fra arm til arm, når I er nogen steder og rigtig mange gerne vil holde ham og lege med ham - for pludselig bliver det for meget, og så bryder hans verden helt sammen. Mange børn reagerer faktisk ikke, imens de er ude, reaktionen kommer først, når man træder ind over dørtærsklen derhjemme.

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det virker uoverskuelig at gå til en masse aktiviteter, og det behøver du heller ikke. Det kan godt vente, til han bliver lidt ældre. Med den alder han har lige nu, så er det stadig især kropskontakt og samspil med dig (jer forældre), som skal være i fokus. Det er vigtigt, at I tumler med ham, hjælper ham med at blive styrket motorisk, vende, dreje, snurre rundt, sparke osv. Ligesom det er vigtigt, at I nu pludrer mere og mere sammen, øver forskellige lyde, sætter ord på de ting, som I gør sammen, indgår i dialog, synger sange osv. osv.

Hvis du bare slet ikke har lyst til at gå til noget, og som du skriver "bare nyder de dage, hvor I står op og ser, hvad der sker", så kan du naturligt roligt gøre dette. Det er ikke noget problem, og du skal ikke føle dig presset til at gå til noget, blot for at gå til noget. Det er vigtigt, at du og din dreng nyder hinanden og jeres tid sammen, og der er ingen grund til at stresse sig selv.

Når det så er sagt, så kan jeg ikke helt ud af dit brev tyde, om du faktisk godt kunne tænke dig at gå til noget, men ikke rigtigt kan overskue det, og måske vil det være rart for dig at komme ud, opleve noget andet end hjemmets fire vægge...

Hvis du egentlig gerne vil lidt ud, så tænker jeg, at en enkelt gang om ugen kunne være fint og vil være rigtig godt givet ud for jer begge. Både fordi du jo faktisk fortæller, at du hele tiden har haft lyst til dette, du fortæller også, at du rigtig gerne vil lære ham at sove i barnevognen, og da ...


Annonce

... I ikke har bil, kan dette måske slås sammen...

Du behøver ikke nødvendigvis tilmelde dig et bestemt hold, men måske kan du tage i svømmehallen med ham i den offentlige åbningstid, hvis dette kan passe bedre ind i jeres dag. Han vil forhåbentlig sove godt, når han efter en svømmehalstur får en god portion mælk i maven, og så puttes træt i sin barnevogn, og I triller hjemad... At tage i svømmehallen, og putte ham i barnevognen derefter, kan måske være en måde at vænne ham til at sove i barnevognen på.

Du kan undersøge, hvad den offentlige åbningstid er i svømmehallen, hvor I bor. Og så er der naturligt også muligheden for at gå til en aktivitet. Og hvis aktiviteterne starter kl. 10, så kan du forsøge at skabe en rytme, hvor han puttes til formiddagslur lidt i kl. 9, og så triller I af sted med barnevognen, og så vækker du ham fra luren, når det er tid til at være aktiv kl. 10. Der sker ikke noget ved, at du vækker ham nænsomt en gang om ugen, for at I kan gå til noget sammen med andre forældre og børn. Hvis han altså vel at mærke selv virker okay med det og ikke vågner grædende og utrøsteligt op...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Er du med i en mødregruppe? Det kan være rigtig rart at mødes med andre mødre, som har børn på samme alder. Det kan være et godt sted at få afløb for nogle af sine tanker og måske blive bekræftet i, at de andre oplever nogle af de samme ting. Måske kan man finde råd og støtte hos hinanden, og nogle gange er det lidt mere afslappende at mødes med nogen, som står i samme situation og derfor har en anden forståelse... Måske er der også bare en enkelt fra mødregruppen, som du gerne vil mødes lidt ekstra med, og det tænker jeg også, vil være helt fint. Netop det, at I blot er to mødre og to børn, der mødes, kan også være rigtig rart, og uden at det kommer til at blive for overvældende og for svært at passe ind. Måske har du også en veninde, der har fået barn.

Og ja, du har naturligt ret i, at jo ældre han bliver, jo flere rutiner han får og jo mere rytme han får, jo lettere vil det blive at komme ud af døren, ligesom behovet for at være sammen med andre børn naturligt også øges. Så tiden arbejder også for jer i den retning. Det er dog stadig en god idé at forsøge at vænne ham til barnevognen nu, så du netop har mulighed for at tage til forskellige aktiviteter, når han bliver ældre, og ikke føler dig tvunget til at sidde hjemme, fordi han til den tid er for tung at bære i bæreselen. Du skal derfor forsøge at finde balancen mellem det, som du føler, at I begge har behov for nu, og det du gerne vil fremadrettet - så lyt til din søn og lyt også til dig selv og din mavefornemmelse:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce