Svar: Kugle-tyngde-dyne
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)
Jeres drengs uro skyldes sandsynligvis især 2 ting:
1) Det ene er, at han sandsynligvis har brug for lidt mere mad, nu hvor han er blevet ældre. Ikke nødvendigvis større måltider, men flere måltider dagen igennem og måske også mad, som mætter lidt mere - altså grovere grødtyper, kød og fisk i grøntsagsmosen, mad i hånden at gumle på selv og mere og mere udgangspunkt i den mad, som I spiser.
Sammen med maden skal han tilbydes vand af kop - og så skal han stadig tilbydes mælk før hver lur. Det er vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem mad og væske, - det betyder, at det er bedre, at du f.eks. giver ham ¾ dl. grød eller mos, lidt mad i hånden osv., og han så efterfølgende tager imod brystet, end at du giver ham 1.5 dl. grød eller mos, og han så afviser brystet.
Samtidig er det vigtigt, at du forsøger at skabe en nogenlunde fast dagsrytme, hvor han tilbydes skemad, mad i hånden og vand af kop, når han vågner - og så tilbydes mælk, før han skal sove. På den måde kommer der naturligt bedst muligt plads i maven til begge dele:)
Du fortæller, at du ammer med brik, og det kan naturligt godt gøre amningen sværere - når det er sagt, så har du jo ammet med brik i et halv år, så det lyder umiddelbart som om, at det fungerer - har du indadvendte brystvorter, eller kan han trække brystvorten frem? Hvis han kan få din brystvorte frem, så har han måske kræfter til at die ved brystet uden brikken nu, så du kan forsøge uden...
Du skal også være opmærksom på, hvordan du holder ham, når du lægger ham til. Hvis han føler sig presset til brystet, så vil han kunne trække sig væk og afvise brystet. Pas derfor på, hvor du holder dine hænder - undgå at lægge hånden på hans baghoved og forsøg så vidt muligt at lade ham selv finde brystet og tage det i munden. Støt hans hoved med din arm eller ammepuden og sørg så vidt muligt for, at han kommer til brystet og at brystet ikke kommer til ham :)
Kan du ligge ned og amme? Nogle gange kan det være en god idé netop at lægge sig med ham og amme ham liggende i dobbeltsengen. Det giver ham ro, hjælper ham med at koble fra, og samtidig sikrer det ofte, at han ikke føler sig presset til brystet, men i stedet netop har en følelse af, at han kan styre det hele lidt mere selv :)
Du spørger "han skal ved stadig ammes? For han tager ikke imod flaske eller mælk fra kop" - og ja, han skal stadig ammes. Han bør ammes til han er 12 måneder, ellers bør han tilbydes flaske eller mme af kop. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du gerne vil give flaske, og det kan I også stadig forsøge - prøv f.eks. før middagsluren eller som drømmeflaske sen aften :) Hvis det ikke lykkes, så kan det måske give lidt ro at vide, at antallet af amninger naturligt bliver skruet ned nu. Så når han bliver 7 måneder, vil 4 amninger ofte være passende, og i 8-9 måneders alderen vil 3 amninger være fint. Så på den måde bliver det lidt lettere hen af vejen - og forhåbentlig vil hans interesse for brystet også stige, hvis han ikke ammes helt så tit, så han måske nyder det ekstra meget, når du så tilbyder brystet :)
2) Det andet er, at han gennemgår en meget stor udvikling nu, hvor han er blevet 6 måneder. Han bruger ...
... sig selv rigtig meget motorisk, begynder at trille mere omkring, sparker fra med benene, skubber eller hiver sig frem. Han tager bevidst ud med sine hænder, putter i munden, tager fat i sine fødder osv. Det er rigtig dejligt og ligesom det skal være, men det gør naturligt, at han kan have en fysisk uro, når han skal sove. Han kan godt have brug for, at du hjælper ham med at føle sig holdt, når han skal overgive sig til søvnen, og han kan også undervejs i søvnen lægge sig i stillinger, som han endnu ikke selv mestrer at komme væk fra, og hvor han derfor har brug for din hjælp. Han har brug for, at du hjælper ham med at komme om på siden, tilbage på ryggen, ned midt i sengen, giver ham dynen på, som han har sparket af osv. osv.
Det kan ofte være en god idé, at du hjælper ham med at samle hans hænder, så han på den måde føler, at han har samling på sig selv. Du kan med dine hænder eller din hånd samle hans hænder foran på brystkassen, ligesom det kan hjælpe at holde din hånd på hans mave, så han kan mærke dig - præcis som det lyder som om, at du gør.
Det kan også være en god idé, at du putter ham i en sovepose. Det er blevet koldere i vejret nu, og det betyder, at han godt kan have glæde af at sove i en sådan - ikke bare nu, men de næste mange måneder frem. Når han ligger i soveposen vil den hjælpe ham med at holde lidt sammen på sig selv og kan således være med til at give ham større fysisk ro. Samtidig vil den være lun, blød og dejlig at blive puttet i og det kan også hjælpe ham med bedre at finde ro og overgive sig til søvnen - og sove et længere søvnstræk, når han så sover:)
Både en kugledyne og en tyngdedyne kan være en kæmpe hjælp for mange børn (og forældre) - men er det bestemt ikke for alle børn. Det er som udgangspunkt et hjælpemiddel, som kan bruges til børn, der f.eks. har problemer med deres sanseintegration..
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En kugledyne er fyldt med plastikkugler, der kan have forskellige størrelser, og når barnet bevæger sig under dynen, så flytter kuglerne på sig og vil derfor trykke et nyt sted på barnets krop. Det kan give barnet en ro at kunne mærke dette, og barnet vil bedre kunne fornemme kroppens grænser - og derved sove bedre.
En tyngdedyne vejer mere end en normal dyne, og nogle børn har glæde af denne "tyngdefornemmelse". De fås i mange forskellige modeller og prisklasser - og man skal være meget opmærksom på, at dynen ikke bliver for tung. Så vidt jeg ved, anbefales det, at dynen max. vejer 15% af barnets vægt, så en dyne der f.eks. vejer 2.5 kg kan bruges til et barn med en vægt på +16 kg.
Jeg kan naturligt ikke udelukke, at jeres dreng kan have glæde af enten en kugledyne eller en tyngdedyne, men som du beskriver ham, så lyder det egentlig mere som om, at han har glæde af at føle sig holdt og omsluttet, hvilket en almindelig sovepose vil kunne give ham... Hvis du vil forsøge med en tyngdedyne eller tyngdepose, så skal du naturligt sikre dig, at den passer til hans alder og vægt. Og det kan være en god idé at undersøge, om du kan få en prøveperiode og aflevere den igen, hvis det ikke virker. Virker det, er det naturligvis rigtig dejligt:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og forhåbentlig har fået lidt idé om, hvad der kan spille ind hos jer, og hvad der måske kan hjælpe jer videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.