Annonce

Annonce

Svar: Meget sparsom afføring og luft i tarmene, baby på 12 uger


5. oktober 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Maria Louise

Tak for dit brev, hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage og stort tillykke med, at I har fået en lillebror. Det lyder så dejligt! :)

Det er normalt, at der kan gå flere dage uden afføring, så længe din dreng ammes fuldt. Og det er sjældent, at børn der lever udelukkende på modermælk får forstoppelse. Du fortæller, at du har prøvet massage af maven, et termometer i måsen, glycerinsuppositorier, og det har ikke rigtig nogen effekt, og du fortæller også, at afføringen IKKE er hård, når den endelig kommer ud. Det lyder umiddelbart som normalt, da han ammes.

De første uger efter fødslen skal barnet helst have hyppige afføringer, men i takt med at mælken løber til, og barnet bliver ældre, så vil afføringshyppigheden ændre sig. Hos de fleste vil man opleve en ændring i 2-3 måneders alderen. Her sker der nogle ændringer i barnets mave- og tarmsystem, mælken optages på en anden måde, og det betyder, at der går længere tid mellem afføringerne.

Det betyder faktisk, at der hos børn, der ammes fuldt, godt kan gå 7-10 dage mellem afføringerne, uden at dette behøver være problematisk. Børn der får modermælkserstatning, bør derimod have afføring en gang i døgnet.

De første ca. 8 uger efter fødslen vil afføringerne være gule og tynde i konsistensen. Herefter får ca. 1/3 af børnene grønne/grønlige afføringer, og når barnet begynder med skemad, skifter afføringerne farve til mere brun, ligesom konsistensen bliver mere fast. Farven afhænger dels af, hvad barnet får at spise, og hvilken bakterieflora barnet har i mave og tarm.

Hos børn der ammes er bakterien laktobacillus bifidus dominerende. Den grønlige farve, som afføringen ofte får, skyldes først og fremmest galdefarvestoffer, der omdannes af bakterier, og dermed bliver afføringen grøn.

Modermælk indeholder dog også en del æggehvidestoffer og sukkerstoffer, som virker "osmotisk aktive" - det vil sige at de holder på vandet. Derfor vil børn, der ammes, ofte have naturligt tyndere afføringer, end børn der får modermælkserstatning. Samtidig vil man hos ammede børn også ofte se en højere forekomst af motilin, der fremmer peristaltikken og dermed kan give hyppigere afføringer - men dette ændrer sig ofte i takt med at barnet bliver ældre, og generelt siger man, at barnet ofte optager det meste af modermælken, så der er ikke ret mange affaldsstoffer, som skal udskilles, og dermed mindre hyppige afføringer.

Det er rigtig godt, at din dreng prutter, og du ...


Annonce

... fornemmer, at der på den måde er gang i mave- og tarmsystem. Det er vigtigt, at han kommer af med luften, og at der også er godt med tarmlyde. Det er et godt tegn.

Det er også rigtig godt, at du hjælper ham af med luften med mavemassage, bukker og strækker hans ben, trykker ham under fødderne osv. så du på den måde forsøge at hjælpe luften ud.

Det kan være rigtig godt at lægge ham på maven f.eks. hen over dine lår eller på din brystkasse - varmen fra din krop kan hjælpe ham til at slappe af i maven. Du må også gerne bære ham sådan, at han ligger på maven i dine arme.

Hjælp ham også med at trille omkring, dreje om sin egen akse, cykle med benene osv. og på den måde bruge sig selv motorisk - det kan også være med til at sætte lidt gang i maven.

Et bad kan også være med til at skabe ro i maven. Når han ligger i badekarret vil han naturligt slappe mere af i kroppen og dermed også i mave- og tarmsystem. Og med den alder han har nu, vil han godt kunne have glæde af, at I begynder at lave lidt rutiner omkring bad:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle børn har glæde af et tilskud af mælkesyrebakterier. Det kan være med til at skabe en god bakteriekultur i maven. Du kan blandt andet købe D-vitamin, der er blandet med mælkesyrebakterier og på den måde give din dreng et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier, når han alligevel skal have D-vitamin. Der findes forskellige muligheder på markedet... Bor du stadig i udlandet? I givet fald må du spørge på apoteket, hvilke muligheder I har hos jer:)

Bruger han sut? Nogle gange kan det også være en god idé med en sut til natten. Det at sutte virker beroligende, men samtidig sætter det også gang i tarmperistaltikken, uden at der kommer noget ekstra ned i maven. Det kan være med til at føre både mælk og luft igennem systemet og kan derfor have en beroligende effekt på maven.

Kogt vand, afkølet til ca. 37-40 grader kan faktisk også nogle gange hjælpe. Ikke i en mængde, så det tager pladsen op for mælken, men det kan være med til at give ro i maven. Nogle gange hjælper det at tilsætte lidt sukker, fordi sukkervand i sig selv virker smertestillende, men rent kogt vand kan også have effekt. Du kan prøve med f.eks. 25 ml for at se, om det gør en forskel hos jer. Og hvis du vil tilsætte sukker, så vil en lille teske til 100 ml kogt vand være passende i blandingsforhold.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie endnu engang :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce