Svar: Ændring af vaner
Hej med dig
Tak for dit brev :) Hvor dejligt at høre, at det virker med johannesbrødkernemel, og at gylpen hos lillebror er reduceret voldsomt! Så godt :)
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil vænne jeres lille dreng til at sove i barnevogn, tremmeseng osv. - uden at han vugges, hoppes med, trilles i længere tid. Han er dog stadig meget lille og ny, og det er derfor ikke sikkert, at det kan lykkes for dig, hvilket vil være helt fint og helt normalt. Han er stadig et spædbarn, som naturligt har rigtig meget brug for nærhed, fysisk kontakt osv. når han skal sove, og det er helt naturligt, at han stadig falder bedst i søvn i din favn...
Rutinen du beskriver med bleskift, svøbe ham, nusseklud, flaske og derefter putning lyder rigtig fin. Det må du meget gerne bibeholde. Du fortæller dog, at selve putningen ofte kan vare 1-2 timer, hvilket lyder som meget længe. Samtidig fortæller du, at han ofte sover 3-4 timer af gangen, når han først sover - og det lyder derfor som om, at der kan gå 5-6 timer mellem hans flasker, hvilket også er meget lang tid, når han ikke er ældre, end han er...
Måske skal du derfor prøve at se lidt på dagens rytme - både vågentider og sovetider, spisetider, tidspunkter for aktivitet, leg, stimuli osv. Og jeg tænker her, at det er vigtigt, at du kender til det man kalder bevidsthedstadier.
Stille årvågenhed: Det er der, hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Her bevæger han sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller, at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som, at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv, og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. Igen ikke ensbetydende med at han skal sove lige nu...
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Han bevæger sig, øjnene har svært ved at fokusere, de virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og han ruller med øjnene.
Det er, når han er døsig, at han skal puttes, eller gerne lige før. Hvis du putter ham, når han er døsig, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Når du fortæller, at han ofte kan være vågen i 1-2 timer, før han falder i søvn, så lyder det som om, at du måske putter ...
... ham for tidligt. Altså at han på dette tidspunkt er i stille eller aktiv årvågenhed og dermed ikke parat til at sove - men snarere har brug for at ligge og kikke lidt, studere lyspletter på væggen, måske pludre lidt med sig selv, men endnu ikke er parat til at sove.
Andre gange kan problemet være, at han puttes for sent, så han måske bliver overtræt og grædende - og derfor skulle have været puttet lidt tidligere. Det er helt naturligt, at det er svært helt at finde det rette tidspunkt.
Samtidig fortæller du, at han "altid vågner op, når han bliver lagt", og det lyder derfor som om, at du måske netop nogle gange putte ham for sent. Ikke så han bliver overtræt, men så det bliver sværere at flytte ham fra dig - og måske ender med faktisk at powernappe lidt i din favn, og derfor ikke kan sove igen, når han så ved flytning vågner op - samtidig med at det at blive flyttet fra dig, og det skift det giver, lyder til at gøre ham lidt utryg...
Det er derfor rigtig godt, at du svøber ham, fordi det vil gøre skiftet fra favn og ned i seng mindre voldsomt, ligesom det er rigtig godt, at du står ved ham, holder hænderne på ham, så han kan mærke dig osv. Men igen - 1-2 timer er for længe...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal regne med, at han skal have mælk mindst hver 4 time, så han får mindst 6 flasker i døgnet. Og timer tælles fra han er startet med en flaske og til han tilbydes flaske igen - det vil sige, at hvis han har spist flaske kl 12, så skal han tilbydes flaske igen senest kl 16 - og igen senest kl 20. Hvis han kan spise en flaske ellerede kl 15 eller kl 19, så er det helt fint, det må han meget gerne. Faktisk kan det måske være bedre for hans reflus, hvis han får 8 flasker i døgnet i stedet for 6 flasker, fordi hver flaske så naturligt vil indeholde lidt mindre mælk og han derved lettere vil kunne holde det i maven. Hvis der går 5-6 timer mellem hver flaske, så er der stor risiko for, at han ikke får mælk nok, og hver flaske vil også skulle indeholde en ret stor mængde.
At tilbyde ham hyppigere flasker kan altså også være med til at gøre en forskel hos jer, hjælpe ham til ro og være med til at gøre, at han lettere overgiver sig til søvnen. Når du holder ham i din favn og giver ham flasken, så skal du prøve at kikke på ham. Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. Han er svøbt, og når han slipper flasken, har godt med mælk i maven og i mundvigene og tydeligt er mæt og træt på mælk, så putter du ham fra dig. Ikke når han sover, men der, hvor øjnene kører rundt i hovedet, og han derfor registrerer, at han puttes fra dig, er træt nok til at overgive sig til søvnen, men altså endnu ikke sover helt - så han ikke vågner, af at blive flyttet, men netop kan lulles det sidste stykke ind i søvnen, når han ligger i sin seng eller barnevogn.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig god weekend, og rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder