Svar: Tryg tilknytning eller ej?
Kære mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :) Det er rigtig godt, du skriver, for jeg vil naturligt meget gerne give lidt tanker med tilbage.
Det er så dejligt, at det går så fint med at mormor, farmor/farfar og far nu tager mere og mere over, imens du er på arbejde. Og det du fortæller, lyder bare så fint!
Det er for det første rigtig godt, at lillepigen passes hjemme hos jer selv. Hun har sine trygge og vante omgivelser omkring sig, så når du går, så ved hun, hvor hun er. Hun kan også blive skiftet, puttet, få serveret mad osv. alle de steder, som hun allerede kender, og det er super godt. Det er naturligt med til at gøre hende tryg ved hele situationen.
Jeg tænker, at din datter har haft dig omkring sig altid, og hun har en grundlæggende følelse af, at der er tryghed, støtte, beskyttelse, hjælp osv. fra dig - og dermed også fra omgivelserne. Hun har en naturligt indre følelse af, at der er hjælp at hente omkring sig, - og når du går og signalerer, at "nu passer mormor, farmor, farfar eller far på dig", så er hun fuldstændig tryg ved dette - fordi hun altid har kunne stole på dig. Hun har altså en indre følelse af, at der bliver lyttet og reageret hensigtsmæssigt på hende.
Det hjælper ...
... naturligt, at det netop er mormor, farmor, farfar og især far, som tager over, når mor går. Hun kender sin familie, som naturligt elsker hende højt, og derfor bliver hun ikke nødvendigvis ked af det, når du går. Hun er mødt med så meget tryghed og støtte, at hun har en naturlig positiv forventning til, at familien også vil være der for hende. Hvis man forestillede sig, at du gav hende over i favnen på en fremmed og måske gjorde det et sted, som var fuldstændig ukendt for hende, så ville hun sandsynligvis reagere anderledes.
Og så er gensynsglæden jo også tydeligt stor. Hun strækker armene ud efter dig, spjætter med benene af glæde og er tydelig i sit kropsprog "der er min elskede mor, jeg har savnet dig, dejligt at du kom tilbage til mig igen" - og det skal du naturligt møde og anerkende. Give hende masser af knus, kys og kram og også sætte ord på, hvor meget du har savnet hende, elsker hende og nyder, at I igen er sammen:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Håber det giver mening og lidt ro med på vejen... Og når det er sagt, så betyder det naturligt ikke, at hun ikke pludselig kan reagere og måske ikke synes, at det er så sjovt at du går - og det skal der naturligt så også være plads til :)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire