Svar: Slyngevugge - fladt baghoved
Kære Christina
Tak for dit brev og stort tillykke med, at I venter jer en lillebror :) Det lyder rigtig dejligt, men jeg forstår godt, at I gør jer nogle tanker omkring, hvordan det hele nu skal gå, hvilket er helt naturligt:)
Først omkring slyngevugger, hængevugger, babykøjer... Mange børn finder ro i en sådan vugge, der generelt kan betegnes som en hængende vugge:) Barnet ligger omsluttet af stofsider, og samtidig kan vuggen gynge frem og tilbage, nogle gange også op og ned, og de vuggende bevægelser minder om at ligge i livmoderen, så barnet føler det genkendeligt og dermed lettere falder til ro.
En slyngevugge eller hængevugge kan være blød som en hængekøje, eller den kan have en fast bund, så barnet ligger på en madras ligesom i en seng. Den vil ofte være placeret i et stativ. Slyngevugger, hængevugger osv. er omfattet af produktsikkerhedsloven, hvilket betyder, at produktet skal være sikkert at bruge, og at man som forbruger skal informeres om evt. risici f.eks. via advarselsmærkning eller brugsanvisning.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn sover på en fast bund og en relativt fast madras. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at bunden i en slyngevugge godt kan runde, så barnet ikke ligger fladt, og derfor ikke sover, som anbefalingerne foreskriver. Det kan være svært for barnet at skifte stilling, dreje hovedet, hvis det gylper osv.
Det anbefales, at vi generelt er meget opmærksomme på barnets liggestilling, når det sover. Barnet må ikke ligge i det der kaldes "chin-to-chest" position. Altså hage mod brystkasse, da dette kan hæmme barnets vejrtrækning. Det er vigtigt, at du kan se dit barns ansigt, og at du sikrer dig, at der ikke er noget stof direkte foran barnets næse og mund, så du er sikker på, at dit barn har frie luftveje.
Det er også anbefalingen, at man er opmærksom på, hvorvidt vuggen er fæstnet med en karabinhage i metal. Når vuggen bevæges, kan metaldele gnide mod hinanden, hvorved det kan afgives små metalstykker, som kan ramme barnet i øjnene, hvis det ligger og kikker op.
Hvis du gerne vil bruge vuggen til længere lure og f.eks. om natten, så bør du sikre dig, at der er en god fast madras i bunden, og at den lille ligger sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Generelt har hængevugger en mere fast og lige madras, end slyngevugger har, og måske vil en hængevugge være et bedre valg for jeres familie...
Og så til fladt baghoved eller lejringsbetinget skævhed eller fladhed af kraniet, som det også kaldes:)
Du skriver, at du/I med storebror forsøgte "at være opmærksomme og holdt jer vågne om natten for at sikre ...
... hovedet var drejet"... det er ikke meningen. Du har naturligt brug for din nattesøvn, ellers kan du slet ikke hænge sammen til sidst, og så vil risikoen for at du bliver deprimeret naturligt være større...
Det er især de første 3-4 måneder, som er kritiske. Her er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan lillebror bliver lejret, når han skal sove, men også når du holder ham i din favn, giver ham mælk osv.
Når han puttes til lur og til natten, så skal du dreje hans hoved skiftevis til venstre og højre side. Du kan evt. have en lille bamse eller lignende stående, som hjælper dig med at huske, hvilken side han skal have hovedet til.
Vær opmærksom på, hvordan sengen er placeret i forhold til vindue og lys, han vil ofte dreje sig mod lyset, og det kan være nødvendigt at vende ham modsat i sengen.
Når du ammer ham, så er det vigtigt, at du skifter mellem forskellige ammestillinger, så han ikke altid ligger til samme bryst og på samme side. Det samme, hvis du giver flaske - selvom du måske er højre håndet, så er det vigtigt, at du også giver ham flaske med venstre hånd, så han lejres forskelligt, når han spiser.
Når du bærer ham rundt, så skal du bære ham skifte vis på venstre og højre arm - det samme gælder for far og andre, som også bærer rundt på ham:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Legetøj, uro osv. bør hænges op både til højre og venstre side, så han på den måde hjælpes til at kikke begge veje.
Du bør undgå brug af skråstol, hvor han naturligt vil ligge på ryggen og uden at have baghovedet frit.
Når I kører bil, skal han naturligt være i en autostol, men den bør kun bruges i bilen og ikke indendøre.
Du bør - og det er måske næsten det vigtigste - lægge ham på maven så meget som muligt, fordi han i maveliggende stilling ikke har noget tryk på hovedet. Så når han er vågen, så er han så vidt muligt på maven - f.eks. også på din brystkasse, på dine lår, liggende hen over en ammepude, på maven på din arm, når du bærer ham rundt osv.
Hvis det viser sig, at lillebror har rigtig meget brug for tryghed, nærhed og fysisk kontakt, så vil det måske være en hjælp for jer med en ergonomisk bæresele. Det kunne være Najell (evt. Easy) eller Ergobaby (evt. med spædbarnsindsats) - noget som han kan sidde korrekt støttet i, hvor han kan have hovedet drejet til henholdsvis højre og venstre side, og som samtidig er let for dig at "tage på og sætte ham i", og som giver dig mulighed for også at være der for storebror, have armene fri, lave lidt praktiske ting... bare en tanke :)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med graviditeten:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.