Svar: Tilknytning - 14 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker og fine beskrivelse:) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Teorierne om tilknytning er oprindeligt lavet af John Bowlby, der var psykolog, psykiater og psykoanalytiker, og efterfølgende er tilknytningsteorien blandt andet blevet inddelt i 4 former af udviklingspsykologen Mary Ainsworth. Tilknytningsteorien handler om den udviklingsproces, der giver det psykologiske bånd mellem barn og mor (og/eller far eller anden medforælder), som er nødvendigt for, at barnet vokser op og føler sig tryg.

Tryg tilknytning – er, når barnet altid har kunne søge tryghed, beskyttelse og støtte hos sin omsorgsperson (ofte begge forældre). Barnet vokser op med en grundlæggende tillid til, at mor eller far vil hjælpe og være der for barnet. Barnet får både beskyttelse, når det er behovet, og støtte til at prøve selv, når det er nødvendigt. Samspillet mellem barn og forældre er præget af forudsigelighed og tilgængelighed. Der er masser af nærvær, der bliver lyttet, trøstet, og alle barnets følelser bliver rummet. Barnet bliver accepteret, som det lille menneske, det nu engang er, og forældrene har en naturlig interesse i og lyst til at samarbejde med barnet. Gennem omsorg skabes et selvregulerende system i barnet, som gør barnet i stand til at møde verden med tillid og lyst til at udforske verden. Man skønner, at ca. 60% af befolkningen er trygt tilknyttet.

Utryg tilknytning – afvisende/undvigende tilknytning – er, når forholdet til forældrene er præget af skæld ud, ignorering, fjendtlighed, og giver barnet en følelse af at stå alene. Der er distance mellem barn og forældre, og samspillet er præget af kulde og kritik. Barnet bliver ikke følelsesmæssigt mødt. Et barn, der mødes på denne måde, vil vokse op med en forventning om at blive afvist, og vil derfor ikke forsøge at finde omsorg og trøst hos forældrene. Man skønner, at ca. 15-20% af befolkningen har dette tilknytningsmønster.

Utryg tilknytning – ambivalent/ængstelig tilknytning – er, når forholdet til forældrene er præget af uforudsigelighed, lunefuldhed, inkonsistens. Det er, når barnet ikke kan regne med forældrene, og når forældrene er mere optaget af, hvordan de selv har det, end af hvordan barnet har det. Ofte bliver rollerne mellem barn og voksen byttet om. Et barn, der mødes på denne måde, vil blive ængstelig, og vil hele tiden holde øje med andre. Det kan være svært med separation, fordi barnet aldrig rigtig ved, hvad der skal ske, og det stresser barnet rigtig meget, hvorfor barnet ofte også vil være meget klyngende. Man skønner, at 5-15% af befolkningen har dette tilknytningsmønster.

Utryg tilknytning – desorganiseret tilknytning – er, når forholdet til forældrene er præget af manglende omsorg og forældre, der fejltolker deres barns signaler og derfor reagerer aggressivt. Det er, når barnet vokser op med f.eks. vold, overgreb og krænkelse. Det betyder, at barnet vokser op med en stor del angst og frygt – barnet er bange for at knytte sig samtidig med, at barnet naturligt søger sine forældre. Barnet havner derfor i en meget svær situation, den person, som barnet er knyttet til og som skal tage vare på barnet, er også den person, der vækker frygt i barnet. Disse børn vil ofte mangle indre ro, de vil let kunne gå i panik, og de vil ofte føle sig hjælpeløse, ligesom de kan mangle empati og have svært ved at forstå følelser. Man skønner, at 5-10% af befolkningen har dette tilknytningsmønster.

Når jeg læser din beskrivelse, så er min umiddelbare tanke, at dine drenge er trygt tilknyttet. De kan naturligt sagtens reagere forskelligt på indkøring i vuggestuen, og kan naturligt godt blive kede af, at du går, men de har stadig begge en tryg tilknytning. De er vokset op med forældre, der ser dem, lytter til dem og er der for dem. Du fortæller, at du altid har reageret på deres gråd, du har aldrig afvist dem, når de har søgt dig. Naturligvis har du skulle lade den ene vente, når du nogle gange har måtte tage dig af den anden, men det er helt naturligt og ikke forkert. De søger dig også, når verden bliver lidt for stor, eller hvis de er syge, trætte eller andet, og også her reagerer du helt naturligt med støtte, omsorg og nærvær. Præcis som du skal gøre, og far gør det samme, hvorfor de ...

---

---

... naturligt også har været helt trygge ved, at du er gået, når far har overtaget barsel. Der er intet i din beskrivelse som tyder på, at drengene skulle have en "et utrygt afvisende tilknytningsmønster", tværtimod.

De ting du nævner – at de er født en måned for tidligt og ved akut kejsersnit, at det ikke lykkedes for dig at få amningen til at fungere, at viklen ikke duede for jer, og at du har to børn, som naturligt har haft behov for din opmærksomhed – det vil jeg også meget gerne lige knyttet lidt kommentarer omkring.

I forhold til for tidligt fødte børn og tilknytning, så findes der forskellige undersøgelser – og generelt kan man sige, at det altid er vigtigt at medtænke tilknytningen mellem barn og forældre, især når der er tale om præmature børn. Det handler både om, at mor mentalt ofte ikke er forberedt på at skulle være mor så tidligt, som det viser sig at blive, og en del af tilknytningen til barnet også sker, imens barnet stadig ligger i maven. Ligesom det handler om, at man ofte er fysisk adskilt efter fødslen, fordi barnet f.eks. skal ligge i kuvøse. Derfor arbejder man meget med at støtte tilknytningen ved f.eks. at bruge ”kænguru-metoden” og lade barnet sidde hud mod hud med forældrene, så meget det nu kan lade sig gøre. Ligesom det f.eks. er vigtigt, at forældrene deltager i plejen af det lille barn.

Selvom jeres drenge er født en måned før tid og fødslen endte i akut kejsersnit, så tænker jeg, at både du og din mand sandsynligvis har siddet rigtig meget med jeres drenge, de har fået masser af hud-mod-hud-kontakt, da de var små, ligesom I naturligt meget hurtigt har hjulpet dem med alt, hvad de nu har haft behov for. Og det er bare super godt, og præcis som det skal være:)

Det er ikke sådan, at børn automatisk får en tryg tilknytning, fordi de ammes, ligesom det heller ikke er sådan at børn, der får flaske, bliver utrygt tilknyttet. Det er heller ikke en forudsætning for tryg tilknytning, at barnet sidder i en vikle. Tryg tilknytning handler ikke om amning, flaske eller brug af vikler, men derimod om, hvordan du møder dit barn, rummer det, ser det, reagerer på barnets behov, lytter osv. Det handler om den omsorg, og det nærvær, du generelt viser dit barn.

---

---

---

Samtidig er det vigtigt, at du som mor, ikke tror at alt skal være korrekt eller perfekt, for at du er en god mor. At dine drenge vokser op og oplever tryghed til dig, handler ikke om, at du altid læser dem rigtigt. Det handler langt mere om, at du viser dine drenge, at du gerne vil hjælpe dem, forstå dem, kommer dem i møde og er til stede, når de har brug for dig. Det gælder fra de er ganske små, og det gælder også nu og i tiden frem.

Med hensyn til at dele opmærksomheden ligeligt mellem dine drenge, så er dette naturligt svært for rigtig mange forældre – et emne jeg også berører i min bog om opdragelse. Jeg tænker, at du skal prøve at se det, som det forhold du har til din mand. Der vil naturligt i jeres forhold være intense øjeblikke, hvor I ser hinanden, føler og mærker hinanden og tydeligt føler båndet mellem jer. Der vil også være perioder i løbet af dagen, hvor I blot er sammen, hvor I registrerer hinanden og er der for hinanden, men ikke på en intens måde. Og sådan er det også i forhold til drengene. Nogle gange er du fokuseret på den ene dreng, er intenst sammen med ham, pludrer, smiler, trøster, beroliger – men du registrerer stadig din anden dreng og reagerer naturligt også på ham, når du fornemmer, at han har brug for dig igen.

Jeg tolker altså din drengs reaktion på vuggestuestart, som en naturlig og god reaktion. Han lyder til at have en rigtig fin tilvænning til institutionen og til pædagogerne. Når han sætter sig på skødet af en pædagog, så er det fordi, han har en grundlæggende tillid til, at andre voksne vil hjælpe ham, hvis han har brug for det – og dermed en grundlæggende tillid til, at verden er et rart og godt sted at være, og et sted han derfor roligt kan undersøge. Din sundhedsplejerske har også sagt, at drengene viser et fint klassisk tilknytningsmønster, og pædagogerne i institutionen siger, at begge drenge virker meget harmoniske og tillidsfulde. Det er så fint!

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det også har givet lidt ro med på vejen.

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---