Svar: Frustreret 4-årig

---

Kære trætte tvillingemor

Tak for dit brev og din ærlige og åbne beskrivelse af, hvordan I oplever jeres datter K, og hvordan I forsøger at møde hende og håndtere de ”nedsmeltninger” hun får:)

Der er, som jeg ser det, flere ting, som kan spille ind hos jer – og jeg vil meget gerne give lidt forslag til, hvad jeg tænker kan spille ind, og så må du/I selv vælge til og fra, hvad du ud fra dette måske kan bruge:)

Det kan godt handle om, hvordan I generelt møder jeres piger i hverdagen. Det lyder som om, at K reagerer som hun gør, fordi hun på denne måde får opmærksomhed – når jeg læser din beskrivelse, så lyder det umiddelbart som om, at K er helt bevidst om, at når hun bliver irriteret over, at søster synger, eller når hun kaster sig i gulvet og igen og igen vil have du skal rede hendes hår, men lægger sig, så det ikke kan lade sig gøre, så ved hun, at opmærksomheden er hundrede procent på hende og det er det hun søger. Og hun gør det på en måde, hvor opmærksomheden vedbliver at være på hende.

Derfor tænker jeg, at I skal medtænke, om I på en eller anden måde kan give hende positiv opmærksomhed i situationer, hvor I har det rigtig hyggeligt og dejligt sammen, så I forsøger at holde fokus på alt det gode og alt det dejlige – og det I gerne vil have mere af – så hendes nedsmeltninger og behov for opmærksomhed i andre situationer bliver mindre.

I skal også være opmærksomme på, om I har tendens til at sammenligne jeres piger, så hun måske føler sig forkert i forhold til sin søster. Da de er tvillinger, så kan man meget let komme til at sammenligne dem og måske i dagligdagen komme til at sige ”kunne du ikke prøve at … ligesom M” eller lignende, ligesom I måske overfor familie og venner kommer til at sammenligne ”K har altid været… hvor M er mere….”. Det er meget vigtigt, at pigerne ikke føler, at det ville være bedre, hvis de var lidt mere ligesom den anden. Ligesom det er vigtigt at K ved, hvad det er præcis ved hende, I sætter pris på og elsker. At hun ved præcist, hvad der gør hende til noget særligt. Hun må ikke tvivle på jeres kærlighed (det må ingen af pigerne).

Det er på samme måde vigtigt, at I er opmærksomme på, hvordan I kommunikerer, det I ønsker, det I forventer af hende, og det I ikke vil have. Det lyder som om, at I generelt er ret gode til at bevare roen, taler stille og roligt, forsøger at forklare, hvad I gerne vil have og ikke vil have – men der kan allievel være lidt ting, som du/I kan ændre. Det kan f.eks. være en god idé at I formulerer jer med et ”jeg”, når der er noget, som du gerne vil have. Det vil sige, at I stedet for at sige f.eks. ”nu skal du tage dit tøj på”, ”du skal sætte dig op”, ”hvis du skal være sådan, så må du selv gøre det” eller hvad I nu kunne tænkes at sige, så er det en god idé at I siger ”jeg”. Det kunne f.eks. være ”jeg forventer, at du tager dit tøj på nu”, ”jeg vil have, at du sætter dig op”, ”jeg kan ikke hjælpe dig, hvis du ligger ned”. Så det på den måde bliver tydeligt, hvad det er I vil eller ikke vil og også bliver tydeligt, hvor jeres grænser går.

Du nævner, at I er rolige, anerkendende og bestemte forældre, men efterhånden kan mærke, at det bliver sværere og sværere – det forstår jeg godt! Du skriver også, at ”efter sådan en dag som i dag, har vi allermest lyst til bare at skrige igen, at hun skal stoppe med det skaberi” – og det forstår jeg også godt. Jeg er selvfølgelig enig med dig/jer i, at det ikke er nogen god idé at skrige igen – men dermed ikke sagt, at I så skal blive ved med at være der, vise forståelse og overskud.

Hos børn i 4-6 årsalderen kan man nogle gange opleve det, som kan kaldes kontrollerende anfald, hvilket ikke er det samme som ...

---

---

... fortvivlelsesanfald. Kontrollerende anfald opstår, fordi barnet har lært, at hvis det skriger eller græder længe nok, så får det sin vilje. I en sådan situation, er det godt ikke at forhandle med barnet, men holde fast i den regel man har, at hun f.eks. skal sætte sig op, hvis du skal rede hendes hår. Det kan også være en god idé at trække sig væk fra barnet – hvis du ikke er der til at kikke på, hvordan hun opfører sig, så er det ikke sjovt at blive ved. Og i stedet for, at du forsøger at finde en løsning, hvor du kan lykkes med at redde hendes hår, så kan det måske være bedre, at du allerede der i begyndelsen af situationen trækker dig væk, netop for at få det stoppet, før det eskalerer mere og mere.

Det er vigtigt, at I anerkender hendes vrede. Børn må naturligt gerne blive vrede, men det er naturligt vigtigt, at hun ikke bliver så vred, at det faktisk bliver smertefuldt for hende, og det lyder til at være tilfældet hos jer. Hun ender ofte med at skrige, sparke, råbe voldsomt, kan slet ikke være i sig selv og kan slet ikek være sammen med jer – og det varer ofte 1.5 time. Der er en hårfin balance – det med vrede – for at blive vred er en naturlig følelse, som vi alle sammen har, men hos nogle børn ser man det, som kan kaldes problemvrede. Børn med problemvrede bliver alt for hurtigt vrede over små bitte ting, og de bliver vrede på en måde, hvor andre børn bliver bange for dem. De kan ikke styre deres vrede og de kan blive vrede dagligt eller flere gange ugentligt og som forældre ender man ofte med at gå på listefødder og hele tiden overveje, hvad man skal gøre, for at undgå vredesudbrud hos barnet.

Det spiller ind, hvordan jeres datter sover, spiser, om hun virker stresset i hverdagen, om der er mange skift og nye ting, som hun skal forholde sig til og naturligt har svært ved at overskue. Det kan derfor være en god idé at medtænke, hvordan hun har det i børnehaven, om hun leger med de andre, føler sig vellidt, har det sjovt, føler at hun kan finde ud af de ting, som forventes af hende og af hendes alder.

Hun kan også reagere med voldsomme vredesudbrud, hvor hun har svært ved at tolke andres reaktioner, hvis hun har svært ved helt at forstå, hvad andre tænker og føler – og måske også svært ved at forholde sig til sine egne følelser. Her kan det være rigtig godt at arbejde med, hvordan man aflæser og tolker andres signaler og mimik, hvordan man ser, om andre er glade, kede af det, synes noget er sjovt, bliver forskrækkede, sure osv.

---

---

---

Det er vigtigt også at tale med hende om, hvordan hun kan vise vrede, utilfredshed, frustration osv. på mere hensigtsmæssige måder. Det er ikke godt for hende, hvis hun reagerer med skrig, spark, råben, skælder andre ud, kalder andre ing, som de bliver kede af – det er naturligt, at hun kan reagere sådan, for det er naturligt meget svært at styre sin vrede, og noget hun skal lære. Men det er vigtigt, at hun hjælpes til at lære, hvordan hun kan udtrykke sin vrede på en hensigtsmæssig måde. Det kan derfor også være noget, som I skal arbejde med hjemme hos jer, og som vil hjælpe både jer, jeres datter og søster videre:)

Der findes flere børnebøger omkring følelser, vredesudbrud, hvordan man viser respekt overfor andre, tager hensyn til andre osv. så en tur på biblioteket kunne være en god idé. Dansk Psykologisk Forlag har blandt andet lavet en bogserie med psykologi for børn. I denne serie er f.eks. bogen ”Gal på alt og alle – Peter og Sofie og problemvrede”. Den er for børn i alderen 4-8 år og deres forældre.

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej og måske giver lidt idé om, hvad der evt. spiller ind hos jer og hvordan I kan komme videre:)

Rigtig meget held og lykke herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---