Brev:
Besværlig putning
Kære Helen,
Jeg har skrevet til dig før, men vi oplever stadig udfordringer med hensyn til vores datters putning.
Vores datter er snart 18 måneder (den 22. november). Hun er glad, trives, spiser rigtig godt (hun elsker mad :-)), er interesseret i ting, og elsker at røre sig. Hun er virkelig drømmebaby i løbet af dagen.
Siden hun blev 6 måneder er det bare gået op og ned med hensyn til putning - og vi har hele tiden haft et ønske om, at hun skulle sove på eget værelse, men det ønske blev hurtigt til, at vi ville blive glade, hvis bare vi kunne putte hende uden gråd og uden at bruge flere timer på dette, om det så var i vores seng til en start.
Du rådede os til simpelthen at ligge os ned sammen med hende, læse for hende og så lade hende falde i søvn i vores seng, og så flytte hende i egen seng, når vi selv gik i seng. Det med at flytte hende i egen seng er desværre aldrig lykkes uden at hun vågner. Men det gik meget bedre i en periode, og jeg havde held med, at hun faldt i søvn efter godnathistorien, og det hjalp trods alt.
Nu rækker jeg ud igen, da jeg simpelthen har behov for at kunne have en fornuftig putte-rutine, da jeg kan mærke, at det går enormt meget ud over mit eget overskud i løbet af dagen, at jeg næsten aldrig har en aften og hele tiden er "på".
På nuværende tidspunkt går vi i gang med at putte ca. kl. 19. Vi giver hende nattøj på, hun ser ikke fjernsyn, hun får lidt grød/yoghurt hvis hun ønsker det, hun får en ren ble og får børstet tænder. Jeg tager hende med ind i vores seng, hvor hun selv vælger en bog, hun gerne vil læse, og hun putter sig ind til mig, og så læser vi minimum 30 minutter. Hun er fuldstændig rolig og ligger ned mens vi læser. Når jeg så tænker, at nu har vi læst nok, og hun virker rolig og træt, siger jeg, at nu skal hun sove, og bliver selvfølgelig liggende hos hende for at hun skal være tryg. Men hun springer bare op og hopper rundt i sengen, selvom det er helt tydeligt, at hun er træt.
Hun bliver ked af det, når jeg lægger hende ned, og hun bliver mere og mere ked, når jeg insisterer på, at hun skal sove og ikke vil lege. Problemet er, at når vi når til det, er klokken måske 20.30-21, og jeg selv er totalt træt, og mit energiniveau er lavt på det tidspunkt.
Jeg tør ikke at gå fra hende, eller lave noget andet ("se til metoden"/"stryge-tøj metoden"), da jeg er bange for, at hun falder ud af vores seng, fordi hun vælter rundt. Nogle gange kan hun dog også tage ...
... en bog og sidde at kigge i den, men hun bliver ked af det, når jeg går.
Hvis jeg lægger hende i hendes egen seng for at signalere, at hun skal sove, bliver hun fuldstændig ulykkelig og står og strækker sig op, og græder, og så synes jeg ikke, at det er rigtigt at gå fra hende - selv hvis jeg kommer igen lynhurtigt (?).
Desværre er det p.t. også sådan at far har svært ved at putte, så når han prøver, skal jeg næsten altid tage over.
Jeg har en mistanke om, at det spiller ind, at hun sover meget længe i vuggestuen. Hun kan fx sove fra kl. 11.30 til 14.40/15. Vi er rigtig glade for vuggestuen, og de vækker ikke børnene af princip, men så længe sover hun altså aldrig i weekenden - hun vågner bare af sig selv efter et par timer. Jeg vil så sige, at det er ligeså svært at putte i weekenden.
Nu står vi i den situation, at vi skal flytte til Jylland på mandag, og vi har købt et hus, hvor hun kan få sit eget værelse ved siden af vores. Vi har dog en overgangsperiode på 2-3 uger, hvor vi bor i sommerhus, mens vi får gjort huset klar. Vi har tidligst en vuggestueplads fra 1. januar, så hun skal derfor passes af bedsteforældre frem til den dato. Så der er en del ændringer for hende, som du kan høre.
I øvrigt ammer jeg stadig en gang i mellem. Det er ikke fast, men hun efterspørger det nogle gange - der kan godt gå 1-2 dage, hvor jeg ikke ammer, og mit ønske er at trappe ud af det ligeså stille.
I løbet af natten har hun desværre også meget vågentid. Hun sover som regel fint fra når hun endelig sover, men har løbende små opvågninger i løbet af natten fra - vil jeg gætte på - ca. kl. 3. Så hendes (og vores) søvn bliver meget afbrudt. Enten vil hun gerne have lidt vand, og eller skal hun have et kram - så falder hun til ro igen.
Jeg selv har lidt af nightterror siden jeg var barn, og har tænkt, om hun kan have arvet det. Men nogle gange tænker jeg, om det kan have noget med maven at gøre, da hun ligger sig på maven og godt kan ligge og prutte lidt. Så har jeg tænkt om hun spiser for meget, men vi spiser sundt og varieret og mange grøntsager, og primært fisk og kylling, ligesom hun jo får havregrød/ypoghurt inden sengetid, som jo er godt for maven.
Jeg er totalt i vildrede, og vil gerne støtte hende så godt som muligt i den her overgangsperiode, der kommer.
Har du noget som helst forslag til en plan til, hvordan vi kommer bedst muligt i mål med søvnen? Hvis vi nu skulle starte helt forfra.
Kærlig hilsen
K
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!