Svar: Omgangssyge og kost
Kære L.
Tak for dit brev - og jeg er ked af at høre, at din datter er blevet syg. Forhåbentlig er det hurtigt overstået...:)
Da din datter er 2 år gammel, må hun få det meste, og det er vigtigt, at du giver hende det at spise og drikke, som hun umiddelbart virker glad for. Det er især vigtigt, at hun får væske nok, når hun både har diarre og kaster op - og at du forsøger at give hende noget mad, som hun så vidt muligt kan holde i sig.
Det kan være en god idé at give hende æble - især revet æble på en grød eller lidt æblejuice vil være rigtig godt. Æble indeholder blandt andet kalium, som man mister, når man har diarre og kaster op.
Banan kan også være godt, når du ønsker at "samle hendes mave" lidt. Det kan være banan i stykker, eller moset banan, hvordan hun nu bedst kan lide det. Måske vil hun blive glad for en bananpandekage eller lignende, det må hun også gerne få.
Surmælksprodukter af typen Tykmælk, A38, Cultura, sødmælks- eller letmælksyoghurt med Acidophilus kan være en idé. Mælkesyrerne kan have en god effekt på maven.
Lyst brød, som f.eks. toastbrød er skånekost. Det kan også være hjemmebagte boller af den lysere slags, hvor du f.eks. også bruger lidt yoghurt i dejen. En bolle eller et stykke toastbrød kan spises, som det er - men du kan også prøve at riste det lidt.
Mariekiks eller en tvebak er også en mulighed... Selvom du som udgangspunkt bør give din datter brød med et højt indhold af fibre, så gælder det ikke, når hun har problemer med diarre og opkast, her er det lyse brød, Marie kiks, og lignende ofte bedst:)
Kogte ris eller lidt ...
... godt kogt pasta kan også være mildt for maven - og er noget, som mange børn godt kan lide. Det kan også være en god idé at tilbyde dette netop for at sikre, at hun får lidt at spise:)
Grøntsager bør koges eller laves i ovn - du bør undgå for mange rå grøntsager, når hun har problemer med maven - men igen, har hun lyst til peberfrugt eller agurk, så skal hun naturligt have lov til at spise dette:)
Kylling og kalkun er også en god idé. Det lyse kød er ofte mere skånsomt for maven end f.eks. oksekød. Også her gælder at kogt kød er mildere for maven end stegt kød. Det er dog helt fint med f.eks. kødsovs, det kan også være kyllingenuggets eller lignende, hvis det er dette, hun har mest lyst til at spise:)
Lys og mild fisk, som f.eks. rødspætte eller torsk, kan være en mulighed. Laver du fisken i ovnen eller koger den, så er den også mere skånsom, end hvis det steges. Torskerogn kan også være en idé, hvis hun kan lide det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er en god idé at undgå mad, som er meget fedtholdigt, eller som har et højt indhold af sukker.
Sørg for at hun drikker masser af vand. Vand er den bedste tørstslukker, og det kan nogle gange være en idé at give kogt afkølet vand, for at skåne maven lidt ekstra. Har hun lyst til smoothies eller lignende, er det dog også helt okay - det er som nævnt vigtigt, at hun drikker:)
Nogle børn har glæde af at få en kur med mælkesyrebakterier, der findes her forskellige muligheder. Du kan evt. tilbyde dette sammen med d-vitamin, som hun jo stadig skal have hver dag:)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og ønsker jer rigtig god bedring herfra:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!