Svar: 11 mdr., svært ved at falde til i dagplejen

---

Kære MK

Tak for dit brev og fine beskrivelse og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med retur.

Jeg er som udgangspunkt helt enig med dig i, at det er godt med en stille og rolig tilvænning til dagplejen. Det er vigtigt, at jeres dreng bliver tryg ved stedet, ved dagplejer og de andre børn, og det er helt okay, at han kan have brug for lidt længere tid til dette.

Der er et par ting, som spiller ind på, at det hos jer har været lidt svært. Det ene er hans alder og udvikling - separationsfasen, som naturligt har gjort det lidt sværere for ham at se dig "forsvinde", og også årstiden og dermed mere sygdom, som betyder afbrudt indkøring og "behov for at starte på ny" flere gange. Du fortæller dog, at du efter 3 uger nu kan se, at han fuldt ud accepterer de andre børn og begynder at bevæge sig motorisk væk fra dig, når I er der - og det er super godt. Det er netop godt at kunne bygge videre på dette og den ændring, som du lige nu oplever (krydser fingre for at han så ikke igen bliver syg).

Det er rigtig godt, at I kender dagplejer og har et godt forhold til hende. Storesøster har været samme sted, og I er trygge ved stedet og ved hende som person. Det lyder som om, at samarbejdet fungerer godt mellem jer - når børn igennem længere tid er meget kede af at skulle være et sted, så skal man naturligt altid overveje, om det handler om kemi og manglende forståelse for hinanden - men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, tværtimod.

Det er også rigtig godt, at du har mulighed for at være i dagplejen sammen med jeres dreng. Han kan se, hvor tryg og glad du er ved stedet, og han kan spejle sig i dig og i den glæde og ro du signalerer. Det vil hjælpe ham med også at føle sig tryg ved stedet og den hverdag, som han forventes at skulle følge der... MEN - når det så er sagt, så kan det, at du er der, også nogle gange signalere en uro.

Det kan godt være derfor ledelsen har sagt, at de gerne vil have, at du begynder at gå. Når du vælger at blive siddende i dagplejen meget længe, så kan han faktisk godt tolke din tilstedeværelse, som om at noget må være galt. Når du vægrer dig mod at gå, så kan han faktisk blive urolig og utryg ved stedet og ved dagplejer, det kan godt gøre, at han får sværere ved at finde sig til rette - en følelse af "der må være noget galt her, siden min mor ikke vil gå herfra"... Hvis du samtidig har oplevet, at han er blevet rigtigt ked af det, når du har forsøgt at gå, så har du naturligt denne erfaring med dig, og det kan faktisk være med til at gøre, at du sender ekstra bekymrede signaler - helt naturligt, fordi du er bange for, om han nu bliver ulykkeligt, men naturligt noget, som han mærker og reagerer på...

Derfor er det vigtigt at finde balancen mellem at være sammen med ham i starten, hvor alt er nyt og fremmed, for med din tilstedeværelse signalere "her er rart og dejligt at være", men samtidig også rimeligt hurtigt begynde at gå, fordi du på den måde signalerer, at "her er så fint at være, at du sagtens kan være her alene".

Det er på samme måde ofte en god idé at aflevere ham i favnen på dagplejer, fordi du på den måde signalerer "nu går mor, men dagplejer passer på dig", han mærker direkte, at du overlader hende til hende og har tillid til hende, og det kan han også have. Derpå lader du så vinke farvel og hjælpe ham videre med dagen. De første par gange er du kun kortvarigt væk - måske 10-15 minutter - går det godt kan dagplejer ringe til dig, og I kan forlænge tiden lidt, går det ikke, så kommer du naturligt tilbage. Og når du så kommer tilbage og du og din dreng ses, så skal du være glad, smilende, ikke virke bekymret og urolig, men forsøge at signalerer, at det er helt okay, det har ikke været farligt, alt er fint og godt, du kom jo tilbage igen.

NÅr du henter ham, må du meget gerne bruge lidt tid sammen med ham i dagplejen, så du igen signalerer, at her er trygt og dejligt at være. HVis I skynder jer at gå, når han har været ked af det, så kan det på samme måde være med til at forstærke følelsen af, at det er her noget, I skal væk fra hurtigst muligt og dermed ikke et rart sted at være...

Og ja - nogle gange kan det være bedre, at far tager over i en periode, fordi han kan sende nogle andre signaler, og I får brudt hele situationen lidt...

Når det så er sagt, så er jeg bestemt ikke tilhænger af, at jeres dreng skal blive så ulykkeligt, at han ender med at kaste op og slet ikke kan være i sig selv. Det har ingen glæde af, hverken ham, jer eller dagplejer. Og pasningen bør ikke på den måde presses igennem. Hvis det er, hvad der sker, som situationen er nu, så lyder det som en god løsning, at du stadig forsøger at være der sammen med ham, men at du også nogle gange trækker dig lidt væk, flytter dig lidt rundt, som du selv er inde på :) Det er dog meget vigtigt, at du ikke går uden at sige farvel - han må ikke tro, at du pludselig bare er gået. Sig altid farvel til ham, hvis du går. Men vær der, forsøg at holde dig i baggrunden, giv dagplejer så meget plads som muligt, flyt dig lidt, så han måske også oplever at "glemme", at du er der, for på den måde at finde ud af, at det faktisk er okay. Glemmer han dig og kommer pludselig i tanke om dig, så er det netop vigtigt, at du er der til at sige "hej skat, jeg er lige her" og igen opfordre ham til at lege videre, for alt er godt.

Med hensyn til legestue, så forstår jeg godt dine bevæggrunde for, at det vil være for voldsomt for ham, og det vil det måske også - men det er ikke sikkert. Måske vil han faktisk synes, det er rigtigt spændende, og måske vil det være med til at aflede ham lidt, så ...

---

---

... han glemmer, at han savner mor - og hvis dagplejer er med på at give ham ekstra nærhed, lade ham sidde lidt på skødet osv. så kan det måske godt fungere. Det må være en individuel vurdering, og du må prøve at tale med dagplejer om det. Det hele afhænger naturligt af, hvordan hverdagen fungerer.

Når ledelsen presser på i forhold til legestue, kan det så ikke hænge sammen med hensynet til de andre børn? Der er jo andre børn i dagplejen, som ikke kommer i legestue, hvis dagplejer skal blive hjemme - og de savner måske leg og oplevelser med andre og måske mere alderssvarende legekammerater. Måske har de venner i legestuen, som de savner og har glæde ved at være sammen med. Dagplejer kan måske også have behov for at mødes med andre dagplejere for at drøfte forskellige situationer med dem, få lidt faglig sparring - måske også i forhold til din dreng, og hvordan han kan støttes bedst muligt - ligesom de andre dagplejer og din dreng jo også lærer hinanden at kende, netop i forhold til gæstedagpleje...

Jeg er dog enig med dig i, at der ikke er grund til at "træne gæstedagpleje". Det er rigeligt for ham at vænne sig til sin faste dagpleje, og det er naturligt dette, som skal prioriteres. Samtidig er du selvstændig, det lyder som om, at du har mulighed for at arbejde lidt fleksibelt, og hvis jeres dagplejer bliver syg en dag eller skal på kursus, så har du mulighed for at holde jeres dreng hjemme - der er således ikke akut behov for gæstedagpleje hos jer, som situationen er. Så det tænker jeg naturligt kommer hen af vejen også i takt med, at han naturligt begynder at kunne følge med i legestuen og lærer dagplejer og de andre børn at kende der.

Så.. både du og dagplejer er enige om, at jeres dreng har brug for at vænne sig til dagplejen og brug for lidt mere tid - og det skal I naturligt give ham.

En plan ser normalt således ud:

2-3 dage, hvor du er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og dagplejer, og du viser din dreng, at her er rigtig hyggeligt og dejligt at være.

2-3 dage, hvor du øver at vinke og gå kortvarigt, lader din dreng prøve at spise alene med de andre, måske lader ham blive skiftet af dagplejer.

2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader din dreng spise, lege med de andre, måske blive puttet til lur og taget op af dagplejer - hvorefter du så kommer og henter ham igen.

---

---

---

Når jeg anbefaler, at det er 2-3 dage af gangen, og at du ret hurtigt skal lade ham spise, blive skifte, sove der osv. så er det netop fordi, det er vigtigt at finde balancen mellem at gøre ham tryg og også sikre, at han ikke får en forventning om, at du kun er væk i kort tid, når du begynder at gå. Hvis han igennem en længere periode oplever, at du kun er væk i kort tid og derefter kommer tilbage, så kan det faktisk også være med til at gøre, at han får svært ved at finde sig til rette i dagplejen. Det kan gøre, at hans indre ur påvirkes, og han begynder at sidde og spejde efter dig, fordi han forventer, at du kommer ind af døren lige om lidt, og så bliver han ked af det, når det ikke sker.

Det betyder naturligvis ikke, at han skal skal være der i mange timer hver dag, og det som sagt rigtig godt, at du har tid til at vænne ham til den nye verden, som dagplejen er, og at I kan tage det i mindre etaper. Det er helt okay, at han ikke kan gå så hurtigt frem, og det er helt fint, at han har brug for flere dage. Men vær opmærksom på at finde balancen. Som du skriver, så kan gråd nok ikke undgås, men det skal naturligt ikke være sådan, at han bliver dybt ulykkelig, og dagplejer ikke kan trøste og føler sig magtesløs. Det er synd for alle - og gavner ingenting.

Derudover kan du overveje tidspunktet for aflevering. Nogle gange kan det være en god idé, at han afleveres som den første om morgenen, fordi dagplejer så kun har ham at tage sig af, der er stille og roligt og ingen forstyrrende elementer, når han kommer ind af døren. Andre gange kan det være en idé at aflevere ham, når alle andre er mødt ind, og dagplejer igen har lidt mere frie hænder, og der samtidig også er nogle aktiviteter at gå igang med.

Hvis børnene f.eks. spiser morgenmad i dagplejen, så kan det være en idé at aflevere ham på dette tidspunkt, så han med det samme kan sættes til bordet med de andre, har noget at gå igang med (så han ved, hvad han skal gøre af sig selv) og dermed lettere kan sige farvel til dig og komme videre med dagen.

Det er også en god idé, hvis han kan have noget med hjemmefra, som fungerer som bindeled mellem hjem og dagplejer. Det kan være en bamse, en putteklud, slaskedukke eller lignende. Det kan også være et lille fotoalbum med billeder af mor, far, storesøster, ham, hunden, den høje stol, hans barnevogn osv. Altså ting som han genkender hjemmefra, og som dagplejer kan vise ham og tale med ham om - som en bekræftelse af, at I stadig er der, og han kommer hjem igen, I er ikke forsvundet.

Det vil ofte også være en god idé, at I øver "farvel" og "goddag" derhjemme, så I øver at du, far, storesøster osv. går og kommer tilbage, og det på den måde bliver naturligt for ham, at I godt kan være kortvarigt væk, og naturligt kommer tilbage. I må meget gerne øve at vinke og sige farvel, ligesom du kan gå ud med skraldeposen osv. og vende tilbage, smile og vise ham, at alt er okay, du forsvinder ikke, selvom du er ude af syne.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at det giver lidt forslag til, hvordan I kan fortsætte tilvænningen til dagplejen på en okay måde for alle - og uden at I ender med ulykkelighed i det næste ½ år... Det skulle helst ikke være tilfældet!

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---