Svar: Ammer hele dagen
Hej med dig
Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar til dig :)
Det er rigtig dejligt, at du nu kan amme jeres lille pige fuldt ud, du skriver, at det er din store glæde, og det er rigtig dejligt, at I er nået dertil. Du fortæller også, at lillepigen nu tager fint på og følger sin kurve, og at hun nu også er begyndt at smile og også grine mere, så skønt:)
Det lyder dog rigtig hårdt, for som jeg læser dit brev, så sidder du faktisk med hende i sofaen mere eller mindre hele dagen, og hun ammes faktisk hele tiden. Det er kun ganske kort tid af gangen, at hun er væk fra dit bryst, nogle gange går der kun 15 minutter, andre gange en time, men ofte ikke mere, så vil hun ammes igen...
Jeres datter er nu blevet 3 måneder gammel, og det vil være en rigtig god idé, hvis du kan begynde at arbejde på lidt mere rytme dagen igennem. Du skriver, at hun ikke rigtigt sover lur i løbet af dagen, men i stedet får mange små lure ved dig, imens hun spiser - og det er naturligt hyggeligt, men uholdbart i længden, for det kan du naturligt ikke holde til... Samtidig går lillepigen nu fra at være et spædbarn til at være en aktiv lille baby, og du må meget gerne begynde at inddele hendes dag i vågne aktive perioder og perioder, hvor hun skal have mælk og hjælpes til at sove.
Med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt, at du stille og roligt arbejder på at adskille amning og søvn. Det er godt for dig, og det er også godt for jeres lille pige, hvis hun nu lærer at sove på afstand af bryst og favn - det giver hende ro i maven, hvis hun ikke ligger med brystet i munden hele tiden, og det giver også din krop ro, at du ikke skal amme hele tiden døgnet igennem. Du har også brug for pauser ind imellem for at danne mælk, og samtidig er det vigtigt, at du også får armene fri til at lave andre ting, så du kan nå et bad, få lidt at spise osv. hvilket naturligt også er vigtigt for dig :)
Hun skal stadig ammes, som en fast del af sit putteritual, men det vil være rigtig godt, at du giver hende mælk og derefter putter hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal ikke lægges vågen ned i lift, barnevogn, vugge, seng.. men skal puttes fra din favn, der hvor hun næsten sover, men dog stadig registrerer, at hun puttes væk fra din favn. Du skriver, at hun ofte falder i søvn midt i amningen, men ikke i så dyb en søvn, at du kan putte hende fra dig - og det er netop dette, som du nu skal ændre på. Hun skal ikke falde i dyb søvn, før du flytter hende, men flyttes, kort efter at hun er færdig med at spise, og før hun sover helt. Hvis du venter for længe med at flytte hende efter amning, så skal du faktisk sidde med hende rigtig længe, før det er muligt at flytte hende, ellers vil hun vågne, så amme og derefter flytte hende fra dig :)
Det kan være en fordel at svøbe hende eller putte hende i en sovepose eller lignende. Det vil give hende en følelse af at være holdt, og det vil gøre skiftet fra favn og ned i sengen mindre voldsomt for hende. Det er utrygt for hende, hvis hun falder i søvn i din favn, flyttes og oplever, at hun ligger et andet sted, så vil hun blive ked af det og kan ikke sove videre, før du atter tager hende op, holder hende i dine arme eller tilbyder brystet igen. Det er derfor, at hun sandsynligvis vågner igen og igen, hver gang du forsøger at lægge hende fra dig.
Hun kan også stadig have en kraftig moro-refleks (fald refleks), som gør at hun spætter og derfor også får vækket sig selv. Når du holder hende i din favn, så beroliger du hende naturligt med det samme med dine hænder, kærtegn osv. og hun kommer naturligt videre ind i søvnen. På samme måde kan svøbet eller soveposen hjælpe hende med at finde fysisk ro og sove videre.
Hun vil sandsynligvis have behov for ca. 15 timers søvn i døgnet, og mange børn trives i denne alder med en rytme, hvor de sover ca. 10 timers nattesøvn og 5 timer i løbet af dagen. Dagssøvnen er ofte godt fordelt, hvis hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Nogle børn har brug for 4 kortere lure, og det er også helt okay, men det vil give lidt idé om, hvad behovet er for hende nu.
Det er vigtigt, at du hjælper hende med at spise så effektivt ...
... som muligt, når hun ligger ved brystet, og det er svært at sige præcist, hvor lang tid en amning skal være - alt mellem 10-30 minutter kan være normalt. Det vigtige er, at hun spiser godt og effektivt og ikke falder i dyb søvn ved brystet. Du må gerne lægge en skiftning ind undervejs i amningen, hvis du fornemmer, at hun falder for let i søvn, og så lægge hende til brystet igen efter skiftning. Hvis hun har spist kortvarigt på brystet, så kan du lægge hende til samme bryst men i ny ammestilling, så du på den måde hjælper hende med at "tømme" brystet bedre og få den federe mælk med ud. Hvis hun har spist længe på et bryst, så kan du tilbyde hende toppen fra modsatte bryst, før du så putter hende til næste lur. Næste gang du ammer, så skal du så starte der, hvor hun har taget toppen sidst, hjælpe hende med at spise effektivt igen og derefter tilbyde modsatte bryst.
Så start med at skifte hende og læg hende så til brystet. Når du ammer hende, så skal du altså forsøge at putte hende fra dig, der hvor hun er døsig og ikke sover. Se på hende, se på hendes øjne, lyt til hendes vejrtrækning. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer, at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn, men endnu ikke sover tungt. Hendes øjne kører rundt i hovedet, hun er tydeligt træt, har masser af mælk i mundvigene og er slap i kroppen, hun har svært ved at fokusere, men hun sover ikke helt, hun er vågen nok til lige at registrere, at du lægger hende fra dig, men træt nok til, at du med dine hænder og kærtegn kan lulle hende ind i søvnen.
Put hende stille og roligt fra din favn og ned i sengen eller f.eks. i barnevognen. Lad hende sove svøbt eller puttet i en sovepose, giv hende en klud, der dufter af dig og put hende så fra dig. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt, imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Puttes hun i barnevognen så tril hende og lul hende på den måde ind i søvnen.
Du må naturligvis gerne forsøge med en sut - du kan udskiftet brystet med sutten og evt. koble sutten til en klud. Nogle gange kan det gøre skiftet fra favn og ned i barnevogn eller seng lettere. Det kan også være, at hun vil blive glad for sutten, når hun ikke længere har brystet til rådighed hele tiden, men det kan også sagtens være, at hun slet ikke har behov for en sut, hun får jo sit suttebehov stillet rigtig godt hos dig:) Det er bestemt ikke alle børn, som bruger sut...
Så længe hun ligger tæt med dig eller f.eks. er i en vikle, så vil hun kunne dufte din mælk og vil derfor tro, at hun skal spise. Derfor vil hun søge brystet igen og igen og kan have svært ved at finde ro og blive i søvnen. Hvis hun fyldt godt op med mælk puttes på afstand af dig, men netop stadig føler sig tryg, fordi hun er puttet med svøb, sovepose, klud.. så vil hun højst sandsynligt bedre kunne finde ro, fordi der ikke er nogen duft af mælk.
Når far er hjemme, så må han også meget gerne sidde med hende efter amning, så hun får hans nærhed og tætte kontakt. Han dufter heller ikke af mælk, og kan derfor nogle gange også være rigtig god til at give ro og tryghed - uden at hun tror, at hun skal spise. Så lad endelig også far være med:)
Jeg laver ikke ret ofte dagsplaner for børn i denne alder, men hvis jeg skal forsøge at skitsere en plan, som den måske kunne se ud for jer, ville det være noget ala dette:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, tilbydes ofte brystet endnu engang, når dagen begynder.
I står op, leger, tumler, pludrer, hygger
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
I leger, hygger, tumler, pludrer
Frokost: Ammes og puttes til middagslur
I leger, hygger, tumler, pludrer
Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur
I leger, hygger, tumler, pludrer
Aften: Ammes og spiser ofte hyppigt om aftenen og fylder sig på den måde lidt ekstra op til natten. Ammes som naturlig del af sit putteritual.
Sen aften: Ammes og sover videre
Midt nat: Ammes og sover videre
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.