Svar: Grove meltyper og tørrede frugter
Kære Maria Louise
Tak for dit brev - ja tiden går bare alt for hurtigt! :)
Du må meget gerne give lillebror grovere grødtyper f.eks. havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det vil sige grød, som bliver lavet af flager og gryn fremfor mel - og dermed grød, som både har mere bid og også mere smag.
Du bør ikke give grød lavet af rismel dagligt, da ris indeholder arsen. Derfor skal man ikke tilbyde f.eks. rismelsgrød eller risengrød, riskiks, risdrik eller almindelige kogte ris hver dag.
Jeg vil også anbefale dig, at du (jf. ovenstående) laver grød af havregryn og ikke havremel nu:) Du må meget gerne blande havregryn med andre former for flager, mel og gryn, netop for f.eks. at lave flerkornsgrød.
Du kan f.eks. lave følgende flerkornsgrød:
1 spsk. havregryn
1 spsk. quinoa-flager
1 spsk. rugmel
2 dl. koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl modermælkserstatning
Kom gryn, flager og rugmel i en gryde, tilsæt vand og kog op i 2-3 minutter, imens du pisker det. Tag gryden af varmen, tilsæt fedtstof og tilsæt modermælkserstatning langsomt, indtil konsistensen er passende. Grøden er klar til servering med det samme, og du kan evt. komme lidt fintrevet æble på som topping.
Med hensyn til tørret frugt, så er frisk frugt og bær ofte at foretrække...
Tørrede abrikoser kan indeholder sulfitter og blot 2 stk tørrede abrikoser kan overskride det daglige acceptable indtag, som et barn på 30 kg må få. Du kan vælge at bruge økologiske tørrede abrikoser, de er ikke tilsat sulfitter. Det kan du se ved, at de har en mørkere farve og er mere brune end gule. Ellers kan du bruge friske abrikoser.
Du kan f.eks. tage:
ca. 75 gram abrikoser (friske eller økologisk tørrede)
1 æble (skrællet og skåret i stykker)
1 pære (skrællet og skåret i stykker)
½ dl. koldt vand
Skær abrikoser i stykker, ...
... skræl æble og pære og skær begge dele ud i stykker. Kog abrikoser og æblestykker i vand i ca. 4 minutter, tilsæt pærestykker og kog yderligere 2 minutter. Blend det hele med stavblenderen.
Med hensyn til figner, så kan figner og også rosiner danne svampegifte som aflatoksiner. Derfor bør du holde igen med at give tørret frugt og varierer mellem forskellige typer. Fødevarestyrelsen skriver omkring rosiner: "Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det giver ikke så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter." Citat: Fødevarestyrelsen.dk
Og med hensyn til dadler, så tænker jeg, at de må høre lidt ind under samme retningslinjer som abrikoser, rosiner og figner.. men jeg kan desværre ikke finde nogen officielle retningslinjer omkring dette, og dermed ikke nogen angivelse af maximumindtag. Fødevarestyrelsen skriver dog på altomkost.dk, at man bør "begrænse tørret frugt fx dadler og rosiner, da tørret frugt har et højt indhold af sukker".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Generelt anbefales det, at du varierer lillebrors kost så meget som muligt - han må altså gerne få både abrikoser, figner, dadler og rosiner, men det skal være små mængder og i variation med andre frugter og bær. Og meget gerne i variation med frisk frugt og bær, også for at nedsætte sukkerindtaget...
Hvor er det bare dejligt, at lillebror allerede er så godt igang sprogligt - det ligger jo til familien;) Han lyder til at være nået til det man kalder "kanonisk pludren", som er en vigtig del af den sproglige udvikling, og det giver bare de sødeste pludresamtaler, det er så hyggeligt :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.