Svar: Lillesøsters nattesøvn - 13 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - dejligt at søvnen med storebror går så godt nu:)

Når jeg læser din beskrivelse af lillesøster, så tænker jeg, at flere ting sandsynligvis spiller ind og jeg vil naturligvis gerne dele mine tanker, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Der er for mig at se ingen tvivl om at hendes alder og udvikling er medvirkende til den urolige søvn, opvågningerne og hendes ekstra søgning af fysisk kontakt og nærhed. Netop i 13-15 måneders alderen vil børn gå igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor de på den ene side er igang med at separere sig og på den anden side netop derfor har ekstra meget brug for mor og far. Det er altså en periode, hvor de ofte klynger sig lidt mere - ikke kun når de skal sove og i løbet af natten, men også i løbet af dagen. Det kan nogle gange virke forvirrende, fordi de på den ene side signalerer "jeg vil have dig, jeg vil op", og når man så tager dem op, vil give dem ekstra nærhed og kram, så vil de alligvel ned og vil prøve selv.

Samtidig er jeres datter begyndt i dagpleje, og hun oplever derfor at være adskilt fra jer i løbet af dagen. Det lyder som om, at hun har en god dagpleje og trives der, men det er naturligt svært for hende, at I ikke længere er sammen hele tiden, og at hun i løbet af dagen bliver mødet af forskellige krav, som hun til en vis grad skal finde ud af at håndtere på egen hånd. Det er dejligt og vigtigt for hende - men det vil naturligt igen gøre, at hun søger ekstra fysisk kontakt, når hun f.eks. skal sove.

Det, at hun højst sandsynligt har væske på det ene øre og måske skal have lagt dræn, spiller naturligt også ind. Ørersmerter og ubehag, som hun naturligt ikke forstår, kan naturligt også gøre hende ekstra tryghedssøgende lige nu.

Du fortæller, at storebror var 15 måneder, da I begyndte at lægge ham i sengen, sagde godnat og gik ud - og i denne alder, har han netop været ved at komme ud på den anden side af denne fase. De fleste børn er omkring 16 måneder (+/-), når de begynder at fornemme, at mor og far ikke er forsvundet, selvom vi går ud på den anden side af væggen, indtil da kan de godt føle sig forladt og alene, når de ikke kan se os. Og selvom I måske tænker, at jeres børn er ca. lige gamle, så kan to måneder i denne alder altså gøre en stor forskel...

Det betyder dog ikke, at I bare skal lade tiden gå eller regne med, at det går over af sig selv. Jeres datter bliver naturligt også mere og mere bevidst, og dermed også mere bevidst om de rutiner hun har, og det er som udgangspunkt en rigtig god idé at holde fast i det gode, som I allerede har fået skabt. Det vil sige, at det f.eks. er rigtig godt, at I bibeholder godnatmåltidet, så I sikrer jer, at hun ikke er sulten og tørstig, når hun bliver puttet. Det er rigtig godt, at hun puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hun skal sove. Det er rigtig godt, at I putter hende med en nusseklud, selvom hun endnu ikke har taget den til sig. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst begynder at bruge en klud, bamse, nussekanin osv. så det kan stadig nå at komme :)

Man kan diskutere, om det kunne være en idé at flytte hendes seng ind i soveværelset, på den måde ville hun stadig kunne sove tæt med jer, mærke jer og fornemme jer, du ville kunne berolige med ord, en beroligende hånd osv. men uden at du behøvede stå op om natten. Så I lavede en mellemting mellem at ...

---

---

... ligge i egen seng på eget værelse og ligge i dobbeltsengen hos jer. Når det er sagt, så tænker jeg dog, at der er noget godt i at hun fortsat puttes i egen seng på eget værelse, fordi hun jo faktisk er vant til dette. Det er sådan hun er blevet puttet de sidste mange måneder, og hun har sovet på eget værelse siden hun var 7 måneder gammel. Det er også dette, I ønsker fremadrettet, så det tænker jeg, at I skal holde fast i. Samtidig skal man medtænke, at når hun bliver 18-20 måneder, så kommer en ny urolig periode, og her vil det derfor være rigtig godt for jer, hvis hun har lært at sove i egen seng på eget værelse. Så hvis I vælger at tage hende ind i soveværelset, så bør det kun være i denne korte periode lige nu... Så lige nu tænker jeg faktisk, at I bør holde fast i, at hun sover i egen seng, på eget værelse.

Derimod kan I overveje, hvordan hun puttes. Du skriver, at når hun har fået godnatmåltid, vand og fået børstet tænder, så "vugger I hende og synger, og ligger hende, når hun sover". Det vil faktisk være rigtig godt, hvis I kan lægge hende, før hun sover. Når hun falder i søvn i jeres arme, så vil hun naturligt savne jeres favn, når hun vågner op om natten. Det svarer lidt til, at du falder i søvn ved siden af din mand og i løbet af natten er han forsvundet - så vil du heller ikke kunne sove videre, men vil vågne mere og mere op og til sidst stå op for at lede efter ham, finde ud af, hvor han er blevet af...

Det er derfor vigtigt, at jeres datter falder i søvn i sin seng og ikke i jeres favn, så hun ved hvor hun er, når hun vågner op om natten og registrerer, at alt er trygt, og som det var, da hun skulle sove. Prøv derfor om I kan putte hende i sengen og med beroligende hænder, nusseklud, godnatsang osv. kan lulle hende ind i søvnen, imens hun ligger i sin seng.

Når hun er faldet i søvn i egen seng, så vil det være lettere for jer at hjælpe hende videre i egen seng igen, når hun vågner i løbet af aften og nat. Det vil sige, at hvis hun vågner kl. 22, 01 eller 03, så går I ind til hende, forsøger at berolige hende med hænder, kærtegn, nusseklud osv. præcis som da hun blev lagt til at sove. I forsøger at hjælpe hende videre i sengen, hvor hun ligger, og som hun forbinder med sin søvn. Viser hun behov for at komme op, få et kram, mærke jer tæt på, fordi hun naturligt har brug for dette, med den alder hun har, så tager I hende op, beroliger og betrygger, og så putter I hende tilbage i egen seng igen.

---

---

---

Som udgangspunkt er jeg helt enig med dig/jer i, at hvis hun er ked af det og slet ikke kan finde ro og sove i egen seng om natten, så skal hun naturligt have mulighed for at sove hos jer. Det er vigtigt, at vi giver vores børn den tryghed, som de viser behov for - også om natten. Men når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at den utryghed hun har og hendes behov for jeres favn og nærhed, handler mere om hendes alder og den udvikling hun går igennem og om måden hun falder i søvn på.

Derfor er mit forslag, at I lige nu arbejder på at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, naturligt er der for hende, beroliger og betrygger, hjælper hende ind i søvnen, så hun ikke føler sig alene, men netop er tryg ved at falde i søvn i sin seng og så samtidig ser, om ikke tiden naturligt også arbejder lidt for jer, fordi hun jo bliver ældre:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt idé om, hvad jeg tænker, sker hos jer :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---