Annonce

Annonce

Svar: Uro om aftenen - 8 uger


29. januar 2023

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på uro i løbet af dagen. Lillebror har en alder, hvor han naturligt hører alt og endnu ikke er i stand til at lukke lyde ude - og så kan han godt blive overtræt og dermed ekstra urolig og grædende sidst på dagen. Det lyder dog som om, at du forsøger at skabe ro i dagtimerne, og den uro, som naturligt kommer, når storesøster og far er hjemme sidst på dagen er jo helt naturlig.

Lillebror kan også se længere nu. Han begynder at smile bevidst og genkender naturligt dit ansigt og også verden omkring jer. Han kan nu også se farver og ser ikke længere alt i sort-hvid, og denne nye spirende bevidsthed giver naturligt også ekstra mange stimuli, som igen kan gøre, at han bliver mere urolig, tryghedssøgende og grædende. Ligesom det kan gøre, at han får sværere ved at koble fra, finde roen og falde i søvn.

Derfor forstår jeg også godt, at du indtil nu har valgt at gå i soveværelset med ham for på den måde at se, om du ikke kan skabe ro og få ham til at koble fra - men - du går i soveværelset allerede kl 18-18.30, og han sover først kl 22-22.30 - og så mange timer kan du naturligt ikke være i soveværelset om aftenen. Du skal naturligt kunne være sammen med far og storesøster, det er vigtigt for jeres familie, og jeg tænker, at du naturligt måske også ender med at blive lidt stresset og frustreret af at være i soveværelset med lillebror, som bare "bliver sur og mosler rundt"... og den frustration mærker han naturligt også.

Jeg vil derfor foreslå dig, at du forsøger at blive i stuen sammen med ham. Han må gerne blive ammet hyppigt, hvis han har brug for det. Han må også meget gerne ligge hos far - faktisk kan det nogle gange være guld værd at ligge på fars brystkasse. Far dufter ikke af mælk, som du gør - og lillebror kan dufte din mælk hele tiden, når han er hos dig og derfor tro, at han skal spise hele tiden, hvilket så gør, at han ikke finder ro. Hos far er det lettere at finde roen.

Lillebror må gerne være med i stuen, kan måske også ligge på et aktivitetstæppe, øve at ligge på maven, eller ligge under et aktivitetstativ og kikke på tingene, forsøge at slå lidt ud, gribe osv. Så hele familien er samlet om aftenen :)

Der er derfor også den mulighed, at far går i soveværelset med lillebror og lægger sig med ham der. Netop fordi far ikke dufter af mælk. Du får på den måde også frigivet vigtig tid med storesøster, og far får tid sammen med lillebror :)

Du skriver, at ...


Annonce

... lillebror ikke sover godt hos dig, men at du heller ikke kan lægge ham fra dig. Du har forsøgt med svøb uden held - og det er også lidt derfor jeg tænker, at han måske har brug for lidt aktiviteter i stedet...

Har han en sovepose, som han f.eks. sover i om dagen? Hvis du sikrer dig, at det ikke er for varmt, så må du faktisk også gerne prøve at putte ham i soveposen, og se om det kan give ham bedre ro. Hans påklædning skal passe og temperaturen i rummet ikke være for varm, men nogle gange kan det give en anden ro.

Kan du ligge ned og amme? Nogle gange kan det faktisk hjælpe rigtig meget, hvis du kan amme ham liggende i din seng. På den måde vil han ikke føle sig holdt, men vil stadig få masser af nærhed og tæt kontakt. Det kan gøre, at han lettere finder roen og overgiver sig til søvnen - og hvis du sikrer dig, at han ikke kan trille ned af din seng, og det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så må du gerne lade ham sove i din seng alene. Det er med til at sikre, at han ikke vågner, når du forsøger at flytte ham fra dig, men netop blot kan sove videre, hvor han er. Sen aften f.eks. omkring kl. 22, kan du så amme ham igen og derefter putte ham i hans egen seng, hvor han så skal sove videre.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til uroen kl 04 om natten, så tænker jeg, at det hænger sammen med den meget lange nat - igen fordi natten faktisk starter allerede kl 18-18.30, hvor I går i soveværelset. Det kan her derfor også hjælpe, hvis I kunne blive i stuen i længere tid og først lade natten starte senere. Det ville godt kunne hjælpe med at rykke hans uro til tidlig morgen f.eks. kl. 06 i stedet, som vil være et tidspunkt, du bedre vil kunne arbejde med end kl. 04 er...:)

Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også være opmærksom på, om hans uro og hyppige søgning mod dig, din favn og brystet, handler om, at han er ved at være så fysisk stor, at han har behov for at få din mælkeproduktion sat op. Netop ved at være mere urolig og grædende, så lægger du ham naturligt mere til brystet - og det øger din mælkeproduktion. Det kan derfor godt være et appetitspring, som lige nu spiller ind, og hvis du blot følger hans behov og lægger ham til, når han viser behov, så vil du normalt inden for et par døgn få øget din mælkemængde, så det igen passer til hans behov, og han vil derefter igen blive mere rolig.

Jeg håber, at du her har fået lidt idéer til, hvad der kan spille ind hos jer, og at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce