Annonce

Annonce

Svar: Bange 4 årig


30. januar 2023

Kategori:
Alder:
8 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er til en vis grad normalt, at børn i perioder kan være bange for forskellige ting. Sagt på en anden måde, så er der visse frygtformer, som hører forskellige udviklingstrin til. Børn under 2 år er f.eks. ofte bange for fremmede, børn i 2-3 års alderen kan være bange for mørke, små dyr og insekter. Børn i 4 års alderen kan f.eks. være bange for klovne, julemanden eller f.eks. hylende sirener fra f.eks. en brandbil, politibil, ambulance og lignende. Sidstnævnte handler ofte ikke om angsten for lyden, men snarere det, som ligger bag, at der kan være ild i et hus, at nogen har indbrud, skal på hospitalet eller lignende.

Det er til en vis grad også normalt, at børn kan være bange for toilettet. Det udløses ofte af en ubehagelig oplevelse, som at det lugter dårligt eller er beskidt, måske er nogen kommet ind, imens barnet har siddet på toilettet, måske er døren gået i baglås.. Frygt for toiletter kan faktisk også handle om det ukendte, og nogle børn forestiller sig f.eks. at der er monstre, slanger eller lignende i toilettet, som kan komme op..

Når jeg skriver "til en vis grad normalt", så er det fordi, angsten helst ikke skal fylde så meget og vare så længe, at det begynder at gå ud over barnets hverdag og være på en måde, hvor vi begynder at indrette vores liv efter, at barnet ikke skal blive bange.. altså at vi begynder at tage en masse forholdsregler, gøre en masse ting, måske mere eller mindre ubevidst for at barnet ikke skal reagere med angst. Er det tilfældet, så fylder angsten for meget.

Som jeg læser dit brev, så har jeres datter indtil for få uger siden været en nysgerrig, fjollet og udadvendt pige. Hendes angst handler om, at hun er bange for at hendes ting skal ryge ned i toilettet. Det er i hvert fald det, hun fortæller, og det er udløst af, at hun har tabt et legohjul i håndvasken og er blevet bange for, at det ikke kan komme op eller at håndvasken går i stykker. Det lyder umiddelbart alderssvarende på samme måde, som børn f.eks. i en periode kan blive bange for sirener eller lignende.. men I skal naturligvis være opmærksom på, om det udvikler sig, eller ...


Annonce

... om det handler om noget andet og dybereliggende, men som bare er rigtig svært at sætte ord på for hende :)

Børn er ofte bange for det, de ikke forstår og ikke kender. Derfor er det en god idé at forklare hende, hvordan håndvask og toilet fungerer. Ikke at I skal tage den store VVS-eksamen, men I kan godt forklare hende og vise hende, at hvis vasken stopper, så kan man skrue den fra hinanden. I kan også forklare hende, at nogen er uddannet i at ordne netop vaske og toiletter, og at man altid kan ringe til dem, så kommer de og hjælper. Når man hører lyden af en sirene, så er det en god lyd, fordi det betyder, at hjælpen er på vej, ligesom hvis man er syg, så kan man tage til lægen, eller hvis man har brug for briller, så kan man få øjnene undersøgt og købe briller i en butik. Man kan få hjælp til alle mulige ting. Så I på den måde gør hendes viden omkring toiletter og håndvaske lidt større, samtidig med at I også beroliger og betrygger, gør det hele så ufarligt som muligt.

Der findes flere børnebøger, som handler om at være bange, og hun kan måske også have glæde af, at I læser nogle af disse højt. Der findes også apps og lignende, som I kan downloade med afslapningsøvelser mm. som hun måske kan have glæde af. Jeg har søgt lidt og blandt andet fundet disse muligheder:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


"Sigurds følelser: Jeg er bange". En bog af Aurelie Chien Chow Chine, der giver mulighed for en snak om følelser og hvordan man kan lindre følelsen, hvis man ikke vil have, at de påvirker hele dagen eller natten. Bogen indeholder også vejrtrækningsøvelser.

"Indeni mig ... og i de andre. En bog om børn og følelser". Skrevet af Karen Glistrup, illustreret af Pia Olsen. En bog der giver mulighed for at tale om forskellige følelser, og det der sker inde i en.

"Evigglads eventyrlige afspænding - hvordan børn (og frøer, hunde, flamingoer og drager) kan håndtere bekymringer, sorg, stres og mobning ved hjælp af yoga". Af Michael Chissick. Mens evigglad flyver rundt og lander forskellige steder på kroppen, hjælper hun barnet med at fokusere opmærksomheden og berolige tankerne.

Jeg håber, at I hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce