Svar: Slår sig selv i hovedet
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at børn kan slå sig selv i hovedet, som du beskriver, fordi de f.eks. har ondt i ørerne, eller tænderne bryder frem. Din dreng er naturligt så lille, at han ikke forstår, hvorfor han har ondt, og hvad det handler om, og da han både har mellemørebetændelse og en masse tænder, der bryder frem netop nu, så lyder det som om, at forklaringen skal findes her.
Det er rigtig synd, at en fra mødregruppen har sagt, at det kan være tegn på autisme. Det gør dig naturligt urolig, og der er ikke umiddelbart noget i din beskrivelse af din dreng, som tyder på, at han skulle have autisme...
Du fortæller om en dreng, der har rigtig god øjenkontakt og er kvik i forhold til det sociale. Han elsker sociale lege som fange- og gemmeleg, han vinker hej og farvel, han er begyndt at pege på ting, som I kikker på sammen, han leger gi-tag-leg med dig, han imiterer dine lyde, fagter osv. Det lyder super godt.
Du fortæller også, at han verbalt er begyndt at pludre i lyde, som lyder mere og mere som ord. Det er sandsynligvis f.eks. "dada", "mama", "gaga" og lignende. Måske er han begyndt at sige "mmm mam mam", når I spiser, eller du giver ham mad, som udtryk for, at han godt kan lide maden eller udtryk for at være sulten. Han kan også begynde at sætte tungen bag fortænderne og sige f.eks. "deeer", og stille og roligt udvikles d-lyden sig til en t-lyd, så det bliver til "taaah".
Denne sproglignende pludren kaldes kanonisk pludren, og den ses normalt i 7-12 måneders alderen og er forstadiet til, at de mere rigtige ord kommer til :) Og netop samspillet med dig, smil, blikke, din kærlige stemme osv. skaber den gode øjenkontakt og samtalen mellem jer. ...
... Igen er der ikke noget her, som giver grund til at tænke, at din dreng skulle have autisme...
Når du oplever, at din dreng slår sig selv, så prøv om du kan aflede ham og ikke give det alt for stor opmærksomhed. Han har en alder lige nu, hvor han naturligt bliver mere og mere bevidst, og hvis han finder ud af, at du reagerer særligt på, at han slår sig selv, så kan det forstærke hans lyst til netop at slå sig selv, for at se din reaktion og lære af dette. Derfor er det godt, hvis du kan aflede ham, få ham på andre tanker og få ham til at interessere sig for noget andet og mere hensigtsmæssigt.
Når han gør det på puslepuden, så giv ham en cremetube eller lignende i hånden, lad ham også selv være med til at løfte numsen. Hjælp ham ved at sætte fødderne i puslebordet og løfte numsen op, når du siger "løft numsen, skat". Jo mere du kan inddrage ham, jo bedre.
Når han gør det i barnevognen, så giv ham en bamse, puttekanin, putteklud eller lignende i hånden, som han kan puttes sig med og nulre og på den måde blive afledt, så har han noget andet at bruge hænderne til og samtidig vil det være fint at introducere en puttebamse eller lignende...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han gør det ved middagsbordet, så sørg for, at han har noget at spise og drikke. Noget i hænderne, som han selv kan tage, sutte og gumle på. Har han ondt i munden, kan det være rart at sidde med lidt mad og styre måltidet lidt selv...
Virker han til at have ondt - i munden eller i ørerne, så kan han naturligt have behov for lidt smertestillende i en periode :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og selvom ingen af os ved, hvad fremtiden bringer, så håber jeg, at det kan give dig lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.