Svar: Nattesøvn - 1 år

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor dejligt at høre, at du har flere af mine bøger og også har fulgt med i brevkassen.

Det lyder som om, at I har været rigtig gode til at møde jeres datter og hendes tryghedsbehov. Hun har haft brug for at mærke jer tæt på, siden hun var ganske lille, og I har naturligt været der for hende og givet hende den ekstra nærhed og tætte kontakt, som hun har vist behov for :)

I er nu der, hvor I gerne vil vænne hende til at sove for sig selv, og det kan jeg sagtens forstå. Du/I sover naturligt ikke særlig godt, når I skal ligge så tæt og hele tiden holde om hende, det forstyrrer jeres søvn, og derfor er det rigtig fint, at I nu arbejder på nye vaner.

Jeres datter har et søvnassociationsproblem, så handler om, at hun er afhængig af jeres favn for at kunne sove. Hun har brug for, at I ligger og holder om hende - hun har brug for det, både når hun skal falde i søvn og også i løbet af natten, når hun skal fra et søvnstadie til et andet.

Det svarer til, at I går i seng om aftenen, lægger jer og holder om hinanden og i løbet af natten, så står den ene af jer op. Den der ligger tilbage i sengen, vil have nogle små opvågninger, hvor det registreres, at alt er, som da vi faldt i søvn - vil søge efter den anden, forvente at der er en krop, en arm, en at putte sig ind til. Men hvis den anden ikke er der, så vil vi vågne mere og mere op. Vi vil måske lytte, måske er han eller hun gået på toilettet.. Hvis alt er stille og vi ikke kan fornemme den anden, så vil vi ikke kunne sove, men vil vågne mere og mere. Det er forkert, at vi pludselig ligger alene i sengen, der er noget galt, for det var ikke sådan, vi faldt i søvn. Og til sidst vil vi stå op, begynde at kalde på den anden.

På samme måde er det for jeres datter. Når hun er faldet i søvn liggende i ske med jer, så vil hun naturligt mangle jer, når hun har sine små opvågninger og hun vil ikke kunne sove videre, før I igen og igen trækker hende ind til jer, lægger jeres arme omkring hende osv. så alt er, som da hun faldt i søvn.

I skriver, at I tænker, at det vil være godt at vænne hende til jeres bedside først - og det tænker jeg også. Det er rigtig godt, hvis hun kan blive puttet ved siden af jer, fordi det giver mulighed for, at I stadig kan lægge en beroligende hånd på hende i løbet af natten, ligesom I naturligt også vil kunne sige nogle beroligende lyde, så hun kan høre, at I er der, at hun ikke er alene. Alt sammen uden at I behøver stå op og samtidig lære hende netop at sove mere og mere på afstand af jer.

Derudover, så er det rigtig godt, hvis I kan indføre en form for substitut for jer. Hun er nødt til at have en erstatning for ...

---

---

... jer. Det er rigtig godt, at hun har en nusseklud. Sørg for at den dufter af jer, så hun føler, at hun har jer i nærheden :)

Det er også en overvejelse værd at se på, hvordan hun sover om dagen. Puttes hun her i en sovepose som voksi eller lignende? Hvis hun gør det, så kan det være et forsøg værd at indføre denne om natten. Når hun ligger i en sovepose, så vil den omslutte hende, så hun føler sig holdt, men det vil netop være posen og ikke jeres arme. Samtidig vil den være genkendelig og dermed tryg, hvis hun er vant til den om dagen. I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke får det for varmt, så hendes påklædning og temperaturen i rummet skal passe.

Har hun fået en juniordyne? Det kan være en god idé at indføre dette nu, hvor hun er blevet et år. Juniordynen er større og kan lettere puttes omkring hende, så hun på den måde også føler sig mere omsluttet og holdt, og dermed også mere tryg, når hun skal sove.

Det vil også være en god idé, at I forsøger at øge den fysiske afstand mellem jer gradvist, så I trækker jer gradvist længere og længere væk fra hende. Det vil sige, at I stedet for at I ligger helt tæt med hende og i stedet for, at I f.eks. trækker hende ind til jer i løbet af natten, så forsøger I at berolige hende med jeres hænder - I er der stadig væk, hun kan mærke jer, men I ligger mindre og mindre tæt.

---

---

---

Det er også en god idé at indføre f.eks. beroligende ord, så I siger f.eks. "sshh, sshh, nat-nat, sove nu" eller ""ssåå, jeg er lige her, alt er okay" eller lignende. Så hun lærer at forbinde disse små ord med tryghed og ved at I er der - og på den måde stille og roligt kan erstatte den fysiske nærhed med berolignede ord.

Derudover så vil jeg også lige nævne, at en soveslange måske ville være noget for jeres datter, og som vil kunne hjælpe jer. Det kaldes også en sengeslange. En soveslange kan lægges op af hende, så hun får støtte i ryggen, når hun ligger. Den ene ende kan evt. også lægges hen over hende, så det føles som jeres arm på kroppen - og på den måde tænker jeg, at den kan virke genkendelig og dermed tryg. Den kan altså måske blive en substitut for jer fremadrettet og være hendes sovebamse, ikke bare nu, men også i årene frem. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de bevidst begynder at bruge en sovebamse eller lignende, og en soveslange kunne måske være jeres bamse...

Når det så er sagt, er det vigtigt at nævne, at det ikke anbefales, at man har løse puder osv. i sengen, fordi der naturligt er en risiko for, at barnet ikke kan flytte på dem, kan få dem over hovedet osv. Derfor er en sovepose naturligt det sikrere valg...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---