Svar: Søvn 3 mdr
Kære mor
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige - og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres datter har et godt sovehjerte og er rigtig god til at tage længere søvnstræk. Det er super dejligt, men når det er sagt, så kan jeg dog godt forstå, at du gerne vil forsøge at arbejde på lidt mere rytme, hvor der er en god balance mellem dagssøvn og nattesøvn.
Nu hvor jeres datter er blevet 3 måneder, så vil hendes søvnbehov ligge på ca. 15 timers søvn i døgnet, og det vil ofte være rigtig godt fordelt, hvis hun kan sove ca. 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen. Samtidig vil hun højst sandsynligt trives godt med en rytme, hvor hun tilbydes 3 lure dagligt.
Det vil ofte også være sådan, at børn i 3-4 måneders alderen har en lidt sen rytme. Det vil sige, at de sover sent dagen igennem og går sent i seng. Mange gange ligger deres 3. lur f.eks. omkring kl. 18 (hvilket faktisk også lyder til at kunne være tilfældet hos jer), og så er de vågne et par timer og går så først til ro for natten omkring kl. 22 - og jeg tænker umiddelbart, at det er dette, som I lige nu skal forsøge at arbejde hen imod.
Rigtig mange forældre tænker, at børn skal sove senest kl. 20 - det er det, man hører og læser, det bedsteforældre og andre siger, men det gælder altså ikke for børn i jeres datters alder. De har ofte brug for, at man gør aftenen til familietid, så I forældre får måske ro til at spise aftensmad sammen, fordi jeres datter sover der, men så vågner hun op, og I kan hygge jer sammen og så gå i seng nogenlunde samtidig sen aften....
Du fortæller, at hun ofte står op kl. ca. 07, og det betyder, at hvis hun skal sove ca. 10 timer om natten, så skal hun puttes kl. 21. Da hun ofte sover nogle gode søvnstræk om dagen, så kan det sagtens tænkes, at hun lige nu vil trives med en rytme, hvor hun sover 9 timer om natten og 6 timer om dagen, og det er helt okay, hvis hun har det bedst på denne måde. Det betyder, at hun så vil skulle sove senere f.eks. kl. 22, hvilket som sagt er helt normalt for alderen. Jeg synes dog ikke, at dagssøvnen skal forlænges yderligere og nattesøvnen være kortere.
Derfor tænker jeg også, at det er godt, hvis du ikke går med hende for at holde hende sovende. Du skriver, at hvis du går med hende i barnevognen, så kan hun godt sove 3.5-4 timer, og hvis hun sover så længe, så er det naturligt svært at finde plads til de øvrige lure. Selvom lange lure er godt, så er det umiddelbart bedre, at hun sover 2.5-3 timer, hvilket stadig er en god lang lur, og hun så kan sove en lidt længere lur senere igen, og stadig få en powernap om aftenen.
Som det er hos jer lige ...
... nu, så sover hun nogle gange 3.5-4 timer om formiddagen, 2 timer til middag og dermed er der plads i søvnregnskabet til mere søvn resten af dagen, men fordi hun ikke er ældre, så har hun brug for sine 3 lure, og derfor skrider det hele lidt for jer, og hun er pludselig lidt for vågen, når klokken er 22-23.. hvor natten faktisk skulle begynde eller være igang:)
Jeg laver meget sjældent dagsplaner med tidspunkter for så lille et barn, da det er vigtigt, at de stadig får lov til at sove fleksibelt, men jeg vælger at gøre en undtagelse for jer i dag. Og mit forslag til en rytme kunne se således ud:
Tidlig morgen ca. 06: Ammes og sover lidt videre, ammes igen, når dagen begynder, og I står op.
I leger, hygger, tumler, pludrer...
Formiddag ca. 09: Ammes og puttes til dagens 1. lur. Sover her 2.5-3 timer
Frokost ca. 12: Ammes, når hun vågner - hun er naturligt sulten efter sin lange lur
I leger hygger, tumler, pludrer...
Eftermiddag ca. 14.30-15: Ammes og puttes til dagens 2. lur, sover her ca. 2 timer
Vågner og ammes igen, fordi hun naturligt er sulten efter så lang en lur.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I hygger, leger, pludrer, tumler
Aften 18-18.30: Ammes og puttes til dagens 3. lur, som ofte er en kort lur på måske ½ time
Vågner og søger naturligt brystet hyppigt om aftenen. Din mælk er mere koncentreret om aftenen, og ved at die hyppigt fyldes hun op med små slurke koncentreret mælk, som mætter hende ekstra til natten.
I hygger, leger, bruger lige nu aftenen som familietid
Sen aften 21.30-22: Ammes og puttes til natten
Midt Nat 02: Ammes og sover videre
Når jeg skriver, at det er vigtigt at være fleksibel i forhold til hendes søvn, så skal det forstås sådan, at du ikke holder hende vågen mod hendes vilje, men naturligt putter hende, når hun viser sig træt. Når hun ikke er ældre, så vil hun nogle gange ikke kunne være vågen i mere end en time, andre mange kan hun sagtens være vågen i 2.5 time eller måske endda lidt mere, og det er her vigtigt ikke at presse hende ind i et skema.
Samtidig er det dog også vigtigt, at du hjælper hende med at fordele dagssøvn og nattesøvn bedst muligt. Hun skal naturligt have sin søvn, men det er vigtigt, at hun ikke vender op og ned på nat og dag eller pludselig begynder at sove lige meget dag og nat. Det skal helst gå op med de ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen (+/- en lille times tid), for at det fungerer bedst muligt både for jeres datter og for jer:)
Jeg håber at mine tanker og dagsplan hjælper jer lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med jeres nye 3-lure-om-dagen-rytme, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder