Brev:
Svamp, Raynauds eller? Opfølgning
Kære Helen
Mange tak for dit svar, tanker og forslag til at bekæmpe de nålestik, som jeg oplever i brystvorterne, brysterne og i armhulerne.
Jeg er i gang med at trappe ud af Fluconazol og skal tage min sidste dosis på 50 mg. i dag. Samtidig har jeg de seneste 4 dage taget 30 mg. nifidepin (depottablet). Jeg oplever ingen lindring, men derimod at nålestikkene tager til i både styrke og hyppighed.
Jeg er virkelig i syv sind og så ulykkelig over den her situation, da amning har været en stor del af mit liv de sidste 2,5 år, og jeg vil så gerne kunne langtidsamme lillesøster lige som jeg har gjort med storesøster. Med tiltagende nålestik frygter jeg situationen, når jeg kommer helt ud af Fluconazolen. Jeg har siden i går malket lidt ud og forsøgt at øve med at give en sutteflaske i tilfælde af, at jeg i den kommende uge får mange smerter, og vi pludselig skal have hende over på flaske og MME (hvilket jeg virkelig ikke ønsker!).
Da jeg fik dyrket en mælkeprøve for svamp og bakterier, blev der fundet få bakterier deri. Lægen sagde, at det ligeså godt kunne være “forurening” fra min hud, da prøven blev lavet, men at vi efter, at jeg havde forsøgt med nifidepin godt kunne prøve antibiotika. Jeg er som sådan åben over for dette, da jeg er desperat, men hvis det nu ikke er en bakterie, men svamp, som Fluconazolen blot har holdt i skak, ...
... men uden at fjerne det, så frygter jeg, at svampen bliver endnu værre ved en antibiotikakur.
Mine spørgsmål til dig er derfor:
- Hvad tænker du om lægens forslag med antibiotika? Kan der være en bakterie derinde til trods for, at jeg ikke har haft brystbetændelse og/eller sår/revner på brystvorterne?
- Hvis nu det er svamp, som ikke kan behandles, vil det så forsvinde, hvis jeg stopper amningen? Frygter nemlig at stoppe amningen, men så alligevel sidde tilbage med nålestikkene, og ammestoppet dermed har været forgæves.
- Burde nifidepinen ikke have haft virkning på nuværende tidspunkt, hvis Raynauds er problemet? Mine brystvorter bliver dog stadig hvide selvom, at jeg tager pillerne.
- Hvis nu det er svamp, og nålestikkene ikke tager yderligere til, men jeg finder en måde at affinde mig med smerterne, vil det så på et tidspunkt forsvinde af sig selv uden, at det bliver behandlet?
- Jeg vil meget gerne høre dine tanker og forslag i forhold til min situation.
Jeg frygter virkelig at blive nødsaget til ammestop, men er også stædig, da jeg jo vandt kampen over nålestikkene med min første datter og fik fornøjelsen af at amme hende smertefrit to år derefter.
Men jeg også ved at løbe tør for energi i jagten på at få smerterne til at forsvinde.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Den fortsat ulykkelige Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.