Svar: Afvisning af det ene bryst
Kære Maria Louise
Tak for dit brev - dejligt at høre fra dig :)
Det er helt normalt, at der er forskel på venstre og højre bryst. De fleste kvinder oplever, at brysterne ikke har helt samme størrelse, og at der ofte produceres mere mælk i det ene bryst end i det andet.
Det er også helt normalt, at børn kan have en foretrukken side. Nogle gange starter de ud med helst at ville have det ene bryst, og man kæmper måske lidt for at få dem til at spise fra begge sider, og så pludselig kan det vende, så de afviser det bryst, de foretrak først, og så foretrækker de i stedet det andet.
Du kan nogle gange være heldig at snyde din dreng. Da han afviser højre bryst, så kan du gøre det, at du lægger ham til venstre bryst i tvillingestillingen. Det vil sige, at han ligger på sin venstre side, når han dier hos dig. Når han har diet lidt og måske slipper, så kan du prøve at flytte ham over på højre bryst, men lade ham blive liggende på hans venstre side - så du ikke vender ham om, men blot flytter ham ca. 30 cm til højre. På den måde kan man nogle gange være heldig at snyde ham til at die på højre bryst, fordi han tror, at han er lagt til på ventre bryst. På venstre bryst vil han således ligge i tvillingestillingen, på højre bryst i den traditionelle stilling. Eller du kan gøre modsat - prøve at amme i den traditionelle stilling på venstre side, og så lægge ham til højre bryst i tvillingestillingen...
Hvis dette ikke virker, så kan du sagtens amme ham fra venstre side. Du kan godt kompensere for det højre bryst, og dit venstre bryst vil producere mere mælk. Kvinder der ...
... har fået fjernet det ene bryst kan godt amme fra det bryst, de stadig har. Kvinder der har fået tvillinger kan også amme to børn - et barn på hvert bryst :)
Den største udfordring for dig vil sandsynligvis være, at du vil blive lidt asymmetrisk, hvis venstre bryst er fyldt med mælk, og højre bryst ikke stimuleres. Forskellen på dine bryster vil blive større, men hvor meget det vil være er individuelt. Da du ikke ammer mange gange dagligt, fordi lillebror nu er 8 måneder, så tænker jeg ikke, at forskellen vil være voldsomt stor...
Der er derfor ikke noget til hinder for, at du fortsætter med at amme fra venstre side og bibeholder denne amning, så længe både du og lillebror har det godt med det. Det er også helt okay, at du ammer ham om eftermiddagen. Det er en dejlig måde for jer at mødes på, når I har været adskilt om dagen, og det nyder han højst sandsynligt rigtig meget - hvilket du nok også gør:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De to amninger, du giver ham eftermiddag og aften, lyder rigtig fint, og hans 3. mælkemåltid får han så i form af en flaske. Det er lige efter bogen :) Når han bliver 10 måneder vil det ofte være passende med to mælkemåltider i døgnet, og det passer sikkert med, at du her kan fjerne eftermiddagsamningen, fordi han til den tid også har vænnet sig mere til hverdagen i vuggestuen. Det kan også være, at han til den tid fint kan klare sig med flasken om aftenen, og her undvære amningen, det må tiden vise:)
Så lige nu er der ikke grund til at ændre noget, og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer :)
Så ro på her - og fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte