Svar: Mor kan ikke putte - 18 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det er helt normalt, at der kan være forskel på, hvordan putningen foregår afhængig af, om det er mor eller far, der putter. Det ses ofte i perioder, at den ene forældre er bedre til at putte end den anden, og det er helt okay :)
Lige nu tænker jeg, at I skal sige til jer selv, at det er rigtig godt, at far kan putte, og jeres dreng falder i søvn inden for ca. 10-20 minutter. Det viser jo, at jeres dreng godt kan finde roen og overgive sig til søvnen, og det er godt. Han har brug for sin søvn, og det er en rigtig god vane, hvis han lærer at falde i søvn, som I beskriver, at det foregår, når far putter.
Der kan være mange grunde til, at putningen virker bedre med far end med mor. Selvom I forsøger at gøre det samme, så sender I sandsynligvis ikke helt samme signaler. Vi er som mennesker forskellige, I er som personer forskellige, og derfor er måden, I gør tingene på, ikke helt ens. Der er forskel både i jeres verbale og nonverbale signaler.
Der kan også være forskel i jeres tilgang. Ikke bare, når jeres dreng skal sove, men i måden I møder ham på hele dagen igennem. Måske er mor generelt lidt mere eftergivende i sin tilgang, måske siger mor ofte mere "ja", hvor far siger "nej". Måske har mor generelt rollen som den omsorgsfulde, trøstende, og far rollen som den, der leger og pjatter...
Det kan også være, at du lige nu generelt har en rolle, hvor du foretrækkes - mor skal børste tænder, mor skal servere maden, mor skal trøste, mor skal skifte bleen osv. hvilket kan gøre det sværere for jeres dreng at overgive sig til søvnen, fordi jeres dreng, når det er sovetid, hellere vil netop lege, synge sange, hygge med mor - og derfor holder ekstra på mor...
Måske har du ammet, måske har du haft barsel i længere tid, måske har du generelt været mest omkring jeres dreng, da han var yngre. Det er helt normalt, og det betyder ikke, at du gør eller har gjort noget forkert - slet ikke. Men det kan også gøre, at jeres dreng måske afprøver lidt flere grænser overfor dig, at han vil se, hvad der sker, hvordan du reagerer.
Det kan igen hænge sammen med hans ...
... alder. Han har naturligt en alder, hvor han forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, og hvad det han gør, gør ved andre. Det betyder, at han nogle gange gør ting for at se, hvordan du reagerer, og hvordan far reagerer for at lære og blive klogere...
Der er rigtig mange grunde til, at der kan være forskel på mor og far. Hvorom alting er, så er det rigtig godt, hvis I kan komme væk fra, at det skal tage en time at putte, når mor putter. Hvis I bibeholder denne rutine, så lærer jeres dreng, at putteritualet med mor netop består i, at han skal græde, møffe rundt, rejse sig - og mor der går tilbage igen og igen. Indtil han efter en time med fars hjælp så falder til ro. Og den rutine ønsker I jo ikke at give ham.
Jeg vil derfor anbefale, at far som udgangspunkt putter jeres dreng lige nu, og hvis mor en aften har lyst til at forsøge sig, så skal du ikke rende frem og tilbage. Så putter du, som nu, og går derefter ud. Og når han så efter 10 minutter begynder at kalde, så kan du evt. gå ind og derefter ud igen, men gentager det sig, så er det far, som går ind og hjælper jeres dreng det sidste stykke vej ind i søvnen. Så jeres dreng begynder at forbinde det at sove med et ritual, som ikke tager mere end 10-20 minutter og ved hvordan det foregår. Uanset om det er mor eller far, der har puttet ham i sengen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil også anbefale, at du er den, som giver ham aftengrød og børster hans tænder, så du om aftenen tager del i denne del af putteritualet. Så kysser du jeres dreng, siger godnat, og derefter kan far så gå på værelset og putte.
Jeg forstår godt tanken bag, at I gerne vil skiftes til at putte, men lige nu er det vigtigt ikke at gøre det til et princip for princippets skyld. Lige nu er det vigtigste at give jeres dreng en vane med at falde i søvn inden for rimelig tid, få indstillet hans indre ur og give ham en indre følelse af og en erfaring med sig om, hvordan putningen foregår. At det så er far, som lige nu er bedst til dette, er helt okay. Prøv ikke at tage det personligt, hen af vejen kan du naturligt komme på banen igen.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.