Svar: Mayday; vi er trætte!

---

Kære Louise og Carsten

Der er rigtig mange ting som kan spille ind på Emmas dårlige søvn. Jeg vil nævne nogle at de årsager jeg lige på stående fod kan komme i tanke om, fordi det ofte er nemmere at finde en løsning, hvis man kender årsagen.

For det første er 9 mdr´s alderen en svær alder. Mange børn sover uroligt i denne periode (8-10 mdr.), fordi de går igennem det der hedder seperationsfasen. Verden omkring dem opleves større og det er af stor betydning at de kan se mor og far. De har svært ved at forholde sig til at man er der, hvis de ikke kan se en. Samtidig drømmer de meget. Dagens oplevelser bearbejdes i drømme og det giver naturligt en mere urolig søvn.

Deruodver så begynder de at blive meget mere bevidste. Det er vigtigt at holde fast i det kendte og de faste rutiner, fordi det er tryghedsskabende. Det betyder bl.a. at børn her ofte kan få det man kalder vanebetinget afbrudt søvn, hvor de vågner hver nat i vished om at f.eks. sutten så automatisk kommes i munden.

Det er også en alder hvor børn begynder at vise mere selvstændighed og 'prøver deres forældre af'. Fra at være blevet puttet og have lagt sig til at sove, prøver barnet nu at søge underholdning, når det bliver lagt.

Det er altså en svær balance at finde - ingen underholdning og samtidig tryghed, fordi hun ikke forstår at I er der, når hun ikke kan se jer.

I 9 mdr´s alderen bliver mange børn også syge og sygdom giver også urolige nætter. Sammen med sygdom hører også behov for tryghed og derfor flyttes mange børn ind i soveværelset, når de er syge. Sammen med det hører så den øgede bevidsthed og dermed er det endnu sværere at komme på eget værelse igen efter sygdom.

Ondt for tænder, som I selv nævner, hører også med. Og Emma kan sagtens vågne fordi hendes krop har lært sig at vågne, fordi det gjorde ondt. Kroppen husker og har den erfaring/vane med og det tager tid at bryde det.

Amning som øges om natten, fordi det giver tryghed og ro for alle - også det husker kroppen. Emma vågner, ikke fordi hun har behov for mælk, men fordi det er blevet vanen, det genkendelige, det trygge.

Kosten har betydning. Det er fortsat vigtigt med mange små måltider i løbet af dagen og der skal ud over de 3 hovedmåltider fortsat være 3 mellemmåltider. Man skal være mæt for at sove godt!

Der er sikkert flere ting, men det var lige det der først faldt mig ind omkring Emma og jeres situation. Min tanker herefter er, at I nu skal prøve at finde ud af, hvorfor Emma vågner så hyppigt.

Hvis det handler om at hun får lært at det er sådan det foregår, altså at det er blevet vanen, det kroppen husker, så skal I skabe en ny vane. I skal beslutte jer for, hvordan I vil gøre fremover, I skal være enige om det og ...

---

---

... holde fast i det I beslutter. Så skal I begynde på de nye vaner/rutiner og gentage dette igen og igen, så det bliver det genkendelige og dermed trygge.

Hvis det handler om tryghed og uro eller angst pga hendes alder og den fase hun er i, så skal I forsøge at skabe tryghed for hende ved at være tilstede. Dog i en balance imellem ikke at underholde, men holde fast i at hun rent faktisk skal sove.

Nogle børn har brug for at man sidder hos dem, så lægger de sig ned, bare man er der. Andre børn har brug for at være hos deres forældre, altså at man f.eks. flytter en madras ind på gulvet i soveværelset (det er nemmere at komme herfra ind i egen seng igen, end hvis man ligge i 'smørhul' i dobbeltsengen).

Nogle børn finder tryghed ved et krammedyr, en sutteklud, en musikuro, andre vil helst bare tumle rundt og have lov til at falde i søvn uden at der er noget omkring dem. At de så falder i søvn på maven, omvendt i sengen eller andet er ligegyldigt.

---

---

---

Med hensyn til mad om natten, så må I stå igennem uden dette. Hun kan få vand, men skal ikke have mælk. Hun skal spise om dagen og mættes her. Hvis amningen er blevet vigtigere for hende end tidligere, skal du overveje om du skal stoppe helt med det. Det er ikke sikkert at det er nødvendigt at stoppe, men måske kan hun ikke forstå hvorfor hun kan komme til om dagen og ikke om natten.

Med hensyn til madplan, så kan en plan for hendes alder se således ud:
Morgen: Øllebrød/havregrød med mælk og fedtstof
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frugt/bær
Frokost: Rugbrød eller andet brød med forskelligt pålæg og tilbehør af kogt gulerod, ærter, majs, pebberfrugt, advokado og lignende
Eftermiddag: En lille skål tykmælk eller A38 med frugtmos og bær, ½ bolle med smør
Før aftensmad: En lille tallerken med kogte grøntsager som til frokost
Aftensmad: Mad som I spiser, evt. frugtgrød med mælk til dessert.

Til maden kan I servere mælk eller vand.

Det gør ondt i hjertet, når ens barn græder. Men I skal skelne imellem gråden. Græder hun fordi hun er reelt ulykkelig, eller græder hun fordi hun er overtræt. Gråd er naturligvis et signal man skal reagere på, men man skal som sagt skelne gråden fra hinanden. Nogle gange hjælper det at tale sagte og med helt monoton stemme. Når intet hjælper, så kan det virke, om ikke andet på forældrene. "Såååååå, er du bare så ked af det, sååååå, far/mor er lige her, sååååå, hvad skal jeg dog gøre for at hjælpe dig, såååååå". Det kan være med til om ikke andet at berolige en selv, og når man selv bliver rolig, så bliver barnet det også på et tidspunkt. Bare det at være til stede og ikke forlade sit barn er jo godt.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---