Brev:
Hjælp til at smide bleen helt
Hej Helen
Så har vi brug for dit gode råd igen :)
Storesøster er nu blevet 3 år og 10 måneder og stortrives både herhjemme og i børnehaven. Vi har dog én enkelt udfordring, nemlig bleen.
Hun smed bleen i dagtimerne da hun lige var blevet 3 år. Det var i sommerferien sidste år, hvor vi i nogle dage havde talt med hende om, at bleen skulle af, og da vi så en dag tog den af hende var hun helt klar på det. Hun havde ingen uheld med våde bukser og det var hele vejen igennem en succes oplevelse. Dejligt. Hun var glad for at tisse på toilettet - nu var hun en "stor" pige - og det har aldrig været nødvendigt siden at huske hende på at gå på toilettet. Det styrer hun helt selv, og det går så fint.
Hun lavede stort på toilettet et par gange da hun fik bleen af, men det var som om, at hun ikke var tryg ved dette, og bad efter et par dage selv om at få bleen på, når hun skulle lave stort. For ikke at ødelægge den ellers så gode succesoplevelse med toilettet lod vi hende få bleen på når hun skulle lave stort. Her 10 måneder senere har vi dog stadig ikke fået vendet hende fra den vane. Hun tisser fortsat på toilettet uden problemer, men vil have bleen på når hun skal lave stort.
Vi har forsøgt mange ting, for at få bleen af hende: Vi har læst bøger med hende om at smide bleen (bl.a. Hr. Pølle) og det at sidde på toilettet, vi har givet hende en skammel til benene, så hun har mulighed for at sidde foroverbøjet, vi har siddet og talt med hende imens hun sad på toilettet i håb om, at hun ville synes det var hyggeligt og ville sidde der lidt længere, vi har givet hende bøger og/eller iPad at se på imens, vi har lokket med store gaver og slik, hvis hun ville lave pølser på toilettet bare én gang.
Vi har skamrost hendes kusiner og fætre på samme ...
... alder, når de herhjemme har lavet stort på toilettet og talt med vores datter om, at det er flot de kan det. Og vi har talt med hende om, at det altså ikke er hverken farligt eller ubehageligt. Det er hun enig i, men lader sig ellers ikke påvirke af, at andre børn på samme alder på det her område kan noget hun ikke kan. Det har hun det fint med og bliver ikke flov eller ked af det over, at hun ikke gør det samme.
Vi har sågar forsøgt med en "kold tyrker", hvor vi en dag sagde til hende, at der ikke var flere bleer, og at hun nu skulle lave stort på toilettet fremover. Med det resultat, at hun ikke lavede stort i en hel uge med efterfølgende diarre i flere dage ugen efter. Vi har altså prøvet alt, men intet af det har virket.
Hun er generelt en kvik pige, som klart ser sig selv som en "stor" pige. Hun er på mange punkter foran sin alder siger de i børnehaven, både forståelsesmæssigt og sprogligt, og hun taler ofte om, at når hun bliver rigtig stor, så skal hun nok lave pølser på toilettet, men at hun bare ikke vil nu. Hun er generelt glad for at sidde på toilettet, og vi har ikke forsøgt os med tvang.
Hvad gør vi herfra for at få den ble af hende? Hun laver i dag stort siddende på hug. Nogle gange går hun for sig selv, andre gange sker det i fx køkkenet sammen med os. Vi har forsøgt at få hende til at lave pølserne i bleen samtidig med at hun sidder på toiletbrættet, i håb om, at det kunne være et første skridt på vejen, men det kan vi heller ikke få hende til. Det er som om at hun helst skal sidde på hug. Men det er selvfølgelig også sådan hun altid har gjort det, og hun er i høj grad et vanemenneske.
Vi er løbet tør for ideer og kunne virkelig godt bruge dit input til, hvordan vi kommer videre herfra.
På forhånd tak! :)
Mange hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.