Svar: Vred, trodsig, konfliktende 3 årig

---

Kære mor

Tak for dit brev :) Hvor er det dejligt at høre, at I venter jer igen - stort tillykke med, at der er en lillebror på vej! Og velkommen tilbage :)

Når jeg læser din beskrivelse af jeres datter, så tænker jeg umiddelbart, at der er flere ting, som spiller ind hos jer. Og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og umiddelbart tænker jeg, at der især er 3 ting, som I kan overveje.

1) Det første handler om det sidste, du skriver - nemlig at I er flyttet, at hun er startet i ny børnehave, og at lillebror er på vej. Det er rigtig mange nye ting på en gang, og det er naturligt svært at forholde sig til, når man ikke er mere end knap 4 år. Det er svært at starte i en ny børnehave - det betyder nye børn, nye voksne, nye regler og rutiner, nye krav, som hun skal finde ud af, og det kræver ekstra energi - samtidig med at hun skal finde ud af at bo et nyt sted, vænne sig til jeres nye hjem, nye lyde, lugte, skygger... og så ved hun også, at lillebror er på vej, at I får en baby i familien, men det giver også ekstra usikkerhed og uro - for hvad betyder det egentlig for jeres familie og for hende, at han kommer til, og hvad betyder det, at hun skal være storesøster....

Der er altså rigtig meget nyt, der er rigtig mange nye krav, der er rigtig meget usikkerhed at skulle forholde sig til - og det stresser. Og tegn på stress kan f.eks. godt være, at barnet bliver udadreagerende, at hun begynder at råbe af andre, at det er svært at være sammen med andre. At hun begynder at skabe konflikter, at hun let bliver vred, irritabel, måske græder hun også nogle gange, måske bliver hun rastløs og virker urolig, har ekstra svært ved at sidde stille...

Det er rigtig vigtigt, at I lytter til hende. Når børn ændrer opførsel, når de mangler overskud og ikke rigtig trives, så har det altid en årsag. Det er vigtigt, at I lytter til, hvad hun siger, og forsøger at få hende til at sætte lidt ord på, hvordan hun har det.

Det er også vigtigt, at I hjælper hende med nogle gode rutiner, at I søger for, at hun får sin nattesøvn, kommer op om morgenen og er aktiv i løbet af dagen, og at puttetidspunktet holdes om aftenen. Det skal være hyggeligt og rart at komme i seng, det er vigtigt at sige farvel til dagen på en god måde.

Det er vigtigt, at hun får sine måltider hele dagen igennem, og at hun spiser godt og varieret. Hvis hendes blodsukker falder, så falder humøret også, og tendens til konflikter bliver større. Jo mere stabilt hendes blodsukker er, jo bedre vil hun kunne modstå dagens krav og belastninger.

Det er vigtigt, at I giver hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Det er vigtigt, at I søger for, at hun stadig får masser af knus og kram. Berøring sætter gang i produktionen af oxytocin, der også kaldes kærlighedshormonet, og det nedsætter blodets indhold af kortisol og skaber ro og hvile...

Det er vigtigt, at I møder hende med realistiske forventinger lige nu. Stil ikke for mange krav, men anerkend, at visse ting kan virke svære og uoverskuelige for hende. Hjælp hende så det lykkes - f.eks. når hun har svært ved at sige farvel, så sig f.eks. "jeg ved godt, at det er svært, nu hjælper jeg dig, og vi siger farvel sammen". Uden at kræve, at hun skal sige farvel, hun er der, I gør det sammen - men måske er det "kun" dig, der verbalt siger ordet farvel lige den dag.

2) Det andet handler om hendes alder og udvikling. Jeres datter er i en alder af knap 4 år rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed. Hun kan rigtig mange ting selv, og hun vil på mange måder virker stor og fornuftig, men der vil stadig være ting, som er rigtigt svære, og hvor hun kan bryde sammen - også ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller.

Man siger, at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 år, og i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes pattedyrhjernen eller det limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, der skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen, der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

For jeres datter, så fungerer forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen ikke optimalt - og ...

---

---

... jeres datter er stadig, med den alder hun har, styret af sin mellemhjerne (pattedyrhjernen). Det betyder, at hun er styret af lyst, og at hun nogle gange kan virke næsten "dyrisk". Det betyder i praksis, at hun f.eks. kan sparke, spytte, hvæse, bide, kaste sig i gulvet, græde voldsomt.

For at forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen kan blive dannet, så er det vigtigt, at I reagerer med det, som I gerne vil lære hende. Det vil sige, at hvis du lader dit temperament løbe af med dig, så fungerer det ikke - og hun lærer ikke at finde roen og bevare overblikket i fremtiden. Du er nødt til at vise hende det, som du gerne vil lære hende, det vil sige, at du er nødt til at bevare roen, lytte til hende, lige tælle til ti, sige pyt osv. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke skælder ud, ikke ignorerer hende, ikke beder hende om at holde op, stoppe med at være sur, eller hvad du nu f.eks. kunne tænkes at sige.

Sæt ord på de følelser, som du fornemmer, at hun har. Sig f.eks. "jeg kan godt forstå, at du synes, det er irriterende, at..." eller "bliver du ked af det, når ....". "jeg tror måske, at du lige nu bliver lidt usikker på om..." - og lad hende være med til at give jer svar, som I så kan arbejde lidt videre med. Det er vigtigt, at hun hører, at I forstår hende. Jo mere hun føler sig lyttet til, jo mere hun føler sig forstået, jo mere vil hun falde til ro. Jo mere frustrerede I bliver, jo mere frustreret bliver hun.

Tro også på, at hendes følelser er ægte. Hun ønsker ikke at gøre jer frustreret eller opleve, at I bliver irriteret på hende. Hun gør det, hun gør, fordi hun i den pågældende situation ikke er i stand til at gøre andet. Hun er højst sandsynligt helt klar over, at hendes opførsel irriterer jer, men hun kan ikke finde ud af, hvad hun skal gøre - og her har hun brug for jeres guidning og hjælp :)

3) Det tredje I kan være opmærksomme på er at styrke hendes selvværdsfølelse. Selvværd er hendes indre følelse af at være værd at elske. At hun har en indre følelse af, at hun er værdifuld, fordi hun er den, hun er. Ikke fordi hun dygtig til noget eller kan finde ud af noget bestemt, men blot fordi hun er den, hun er.

Flytningen, de nye krav, at finde ud af relationen til en masse nye mennesker, at skulle forholde sig til en lillebror... det er som sagt svært. Jeres datter møder rigtig mange sammenligninger i hverdagen, der er ting, som andre mestrer, som hun endnu ikke kan, og hvis hun har et godt selvværd, så vil hun være okay med, at andre kan noget andet end hende. Hun vil føle, at hun er elsket og har værdi, fordi det i sig selv har værdi, at hun er lige præcis den, hun er.

---

---

---

Hvis hun har en lav selvværdsfølelse, så vil hun føle, at det ville være bedre, hvis hun var mere ligesom de andre. Hun vil have en følelse af at være forkert. Hun vil føle, at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere, end hun selv er. Og det kan godt skabe nogle uhensigtsmæssige lege med andre børn, fordi hun et eller andet sted måske hele tiden føler, at hun skal præstere noget særligt, for at være god nok...

Da I samtidig har lillebror på vej, så er det måske også usikkert for hende, hvad hendes rolle som storesøster vil være. Måske er hun i tvivl om, hvorvidt der vil være samme plads til hende, når han kommer. Vil I elske hende lige så højt stadigvæk, vil I elske ham mere, vil hendes plads i jeres hjerter være truet.. hvad vil fremtiden bringe.

Denne usikkerhed kan igen gøre, at jeres hverdag lettere havner i konflikter, og det er vigtigt, at I er ekstra opmærksomme på at fortælle hende igen og igen, hvorfor hun er noget særligt, at ingen kan tage hende plads, og at hun altid vil være jeres dejligste pige.

Hendes udsagn om at være “den hurtigste/ældste/stærkeste" kan naturligt også udspringe af en usikkerhed i forhold til at skulle være storesøster, et behov for bekræftelse af, at hun kan visse ting - som mindre børn ikke kan, måske et behov for at føle sig som noget særligt i kraft af det, hun netop kan... Det hører med til alderen at sige "se mig, hvor jeg kan...". Men det er selvtillid og ikke selvværd :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvad jeg tænker, kan spille ind hos jer - og hvordan I kan hjælpe jeres datter videre :)

Jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - Tydelige voksne giver trygge børn". I den kan I finde mange gode råd i forhold til, hvordan I kan møde hende, styrke hendes selvværdsfølelse, minimere jeres konflikter, skabe gode søskende forhold osv. osv.

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres familie igen - og til at høre, hvad lillebror viser sig at være for en lille størrelse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---