Annonce

Annonce

Svar: Mineraler til baby


28. april 2023

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og dine spørgsmål og tanker omkring mineraler til små børn. Det er nogle rigtig gode spørgsmål, du stiller, og det er naturligt vigtigt at være opmærksom på det lille barns indtag.

Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet, at især de første to leveår er barnets mest sårbare periode med hensyn til vækst og kognitive udvikling i forhold til kostens indhold af næringstoffer. Det er meget vigtigt, at kosten indeholder tilstrækkeligt med energi, vitaminer og mineraler, herunder B12 vitamin. Derfor anbefales udelukkende vegansk ernæring heller ikke til børn under 2 år, og vælger man at leve vegetarisk eller vegansk, så er der nogle hensyn, som er vigtigt at tage.

Det er f.eks. vigtigt, at børn der ikke får mælk, eller som kun får sparsomme mængder af mælkeprodukter og æg, bliver ammet eller får modermælkserstatning i mindst 2 år. Mødre, der ikke indtager mælk/mælkeprodukter og ikke spiser æg, anbefales et tilskud af B12 vitamin under graviditeten og i hele ammeperioden.

Børn, der lever i familier, som spiser vegetarisk og dermed uden brug af mælkeprodukter og æg skal have et dagligt tilskud af B12 vitamin. Det er vigtigt for at forebygge neurologiske skader hos barnet. B12 vitamin kan gives i form af en fint knust børnevitamintablet, der indeholder 1 mikrogram B12 vitamin dagligt. Den bør gives fra barnet starter på skemad og senest fra 6 måneders alderen. Ved at anvende børnevitamintabletter, så sikres barnet også tilskud af de vitaminer og mineraler, som det i øvrigt er i risiko for at mangle: Jern, zink, calcium, B12, B2, D-vitamin, A-vitamin, N-3 fedtsyrer (DHA). En dansk undersøgelse har også vist, at børnene kan risikere at mangle jod og selen.

Calciumbehovet dækkes især via mælkeprodukter. Så vidt jeg ved, så får jeres datter modermælkserstatning, og det vil således dække en del af hendes behov. Modermælkserstatning indeholder f.eks. også jern og zink, og hvis du køber tilskudsblanding (type 2), vil mængden af jern ofte være højere, og de fleste modermælkserstatninger/tilskudsblandinger inderholder også DHA. Det fremgår af pakningen.

D-vitamin skal gives som dråber dagligt til 4 årsalderen. Hvis du giver en børnevitamintablet, så kan hun få d-vitamin den vej igennem, du bør dog tjekke, at den indeholder 10 mikrogram d-vitamin, som er hendes daglige behov.

Det er vigtigt, at du øger energitætheden i hendes mad ved at tilsætte f.eks. olivenolie og rapsolie. Især vegetarisk kost kan have et lavt energiindhold, og børn kan have svært ved at spise tilstrækkeligt. Det er i forvejen svært for det lille barn at spise portioner, der er store nok til at dække energibehovet, og derfor skal al hjemmelavet mad energiberiges - uanset om man lever vegetarisk eller ej, men lever man vegetarisk skal dette altså have ekstra opmærksomhed.

Med hensyn til protein, så skriver Sundhedsstyrelsen: "En varieret vegetarisk kost med æg, mælk, bønner/linser, sojaprodukter, nødder, frø og kornprodukter kan uden problemer dække behovet for protein. Mange grøntsager indeholder også protein".

Du skal dog være opmærksom på, at hvis kosten kun indeholder få vegetabilske fødevarer, så vil proteinindtaget ikke blive tilstrækkeligt. Derfor skal man være særligt opmærksom på at tilbyde barnet forskellige proteinkilder i løbet af dagens måltider.

Jern får din datter som sagt via modermælkserstatning. Hvis barnet ikke får modermælkserstatning, og man lever vegetarisk, bør man supplere med et jerntilskud i form af dråber, ca. 8 mg dagligt i hele perioden. Hvis barnet får en børnevitamintablet, som indeholder 8 mg jern, vil hun være dækket der igennem.

Omkring zink, kobber, magnesium og selen, så skriver Sundhedsstyrelsen, at disse næringstoffer ofte har en "dårligere biotilgængelighed i vegetarisk, herunder vegansk kost end i normal kost. Kød er en vigtig kilde til især zink. Børn, der ernæres vegetarisk, herunder vegansk, er derfor især sårbare med hensyn til zinkstatus".

Igen - her anbefales ...


Annonce

... det, at man giver en fint knust børnevitamintablet dagligt, som sikrer barnets behov for de forskellige næringstoffer.

Jo mere varieret en kost man kan give sit barn, jo bedre vil barnet naturligt blive dækket ind med de forskellige vitaminer, mineraler, proteiner, fedtstoffer osv. Jo mere ensformigt man spiser, jo sværere er det at dække barnets behov - og det gælder naturligt uanset, om man spiser en almindelig kost eller en vegetarisk kost.

Du har naturligt også ret i, at børn spiser meget forskelligt. Nogle børn spiser store portioner, og andre børn spiser små portioner, hvor meget børn spiser, afhænger også af det enkelte barns aktivitetsniveau. Derfor er der heller ikke nogen faste retningslinjer for, hvor meget børn skal spise - det vigtigste er, at det enkelte barn er glad for mad, spiser og udvikler sig, vokser som det skal osv. Jeg kan derfor ikke fortælle dig, hvor mange gram af forskellige fødevarer, din datter bør indtage.

Netop med den alder, din datter har nu, så spiser børn meget forskelligt. Mange børn begynder at lukke munden for skeen - ikke fordi de ikke er sultne, men ofte som udtryk for, at de gerne vil spise selv. Derfor er det godt, hvis du kan give hende mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle og gnaske sig igennem - og så stadig forsøge at supplere med lidt på en ske en gang imellem :)

Det er også vigtigt, at hun får mange små måltider dagen igennem, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke særlig lang tid, så tilbydes hun lidt mad igen. Det vil være godt, hvis hun tilbydes 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad, og derudover også tilbydes 3 mellemmåltider, så hun også tilbydes mad formiddag, eftermiddag og også godnatmad. Derudover vil det være rigtig godt, hvis hun får flaske 3 gange dagligt.

Mit forslag til en vegetarisk dagsplan, kunne se således ud:

Morgen: Havregrød eller øllebrød, lavet med mme, vand eller mme af kop. Hvis hun ikke er glad for grød, så kan det være klatkager, grødpandekager eller grødmuffins. Server gerne frugt til, da det øger jernoptagelsen.

Formiddag: ½ bolle med plantemargarine, minarine eller lignende, måske lidt nøddesmør. Frisk frugt og bær. Du kan også servere en bananpandekage eller en linsedelle. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, avokado, bønnepostej, nøddesmør. Må også meget gerne få f.eks. bønne- og linsedeller. Brug også meget gerne rester fra aftensmaden, server f.eks. også gerne grøntsagsmuffins. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: ½ bolle med plantemargarine, minarine eller lignende. Pålæg i form af avokado, bønnepostej og lignende. Frisk blød frugt i hånden, bær. Vand af kop.

Aften: Udgangspunktet er jeres mad, stykker af grøntsager, kartofler, forskellige linser og bælgfrugter, grøntsagsmuffins, grøntsagslasagne, blomkålscurry, pasta med diverse grøntsager... Hvad I nu spiser af lækre ting :) Vand eller mme af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Godnatmåltid - grød f.eks. flerkornsgrød lavet med mme og med lidt frugtmos som topping, som igen øger jernoptagelsen. Du må også gerne komme fint knuste nødder i grøden. Vand af kop. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten

Sen aften: Drømmeflaske

Du spørger, hvordan du kan øge mineraler til en baby, som ikke vil spise skemad og som ikke spiser kød og fisk... Vi har tidligere drøftet din datters behov, og jeg anbefalede dig at give hende en børnevitamintablet dagligt - så jeg går ud fra, at hun får denne nu, og derfor dækkes ekstra ind den vej igennem:) På den måde behøver du heller ikke bekymre dig så meget, hvis hun en dag ikke spiser så meget, som du måske syntes, at hun burde, og du derfor er i tvivl om, hvorvidt hun får de vitaminer og mineraler, som hun har behov for:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce