Svar: Gravid med halsbrand
Kære førstegangsgravide
Tak for dit brev, og stort tillykke med at du venter dig - hvor er det dejligt!
Også velkommen til, brevkassen er netop til for, at man kan stille spørgsmål, og ingen spørgsmål er "dumme" eller "forkerte" - du spørger bare løs :)
Det er rigtigt, at mange først oplever problemer med halsbrand sidst i graviditeten. Det skyldes ofte, at i takt med at barnet vokser og fylder mere og mere i maven, så presser barnet på mavesækken, samtidig så gør hormonændringer, at lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør bliver slappere - og derved løber der mere mavesaft op i spiserøret og op i halsen, hvor det så brænder og svier.
Det er dog også helt normalt, at man kan have halsbrand i første trimester, og mange oplever også kvalme her... Undersøgelser viser, at godt hver femte gravide har problemer med halsbrand i første trimester, og mere end hver anden har problemer i 3. trimester.
Det kan være en god idé at følge disse råd:
- Spis små hyppige måltider, i stedet for få og større måltider.
- Undgå at spise lige før du går i seng, men sørg for f.eks. at have lidt mandler, knækbrød eller lignende og et glas vand ved sengen, som du kan spise/drikke, når du vågner, og før du står op.
- Spis netop knækbrød, groftbrød, ristet brød uden smør eller lignende.
- Spis f.eks. mandler og banan, det kan have syreneutraliserende effekt.
- Drik lidt mælk (ikke for fed) og spis yoghurt, der kan neutralisere mavesyren lidt.
- Undgå stærkt krydret og fed ...
... friteret mad, det oplever mange forværrer problemet.
- Hæv hovedenden af sengen, når du sover, så du ikke ligger helt fladt.
Og så er der også nogle andre ting, som du kan overveje:
- Drik evt. lidt danskvand, hvis du kan lide det. Nogen oplever, at det hjælper, og som udgangspunkt må du gerne drikke lidt danskvand, når du er gravid. Kulsyre kan neutralisere mavesyren, men det kan samtidig gøre, at mavesækken bliver lidt udspilet, hvilket kan gøre tilbageløbet af syre større og dermed forværre. Derfor vil de fleste sige, at det ikke er nogen god løsning, men prøv dig lidt frem her.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Af samme grund kan f.eks. juice og smoothies med et højt indhold af syre også være problematisk at indtage. Nogen oplever, at det kan friske lidt, hvor andre synes det bliver værre, og generelt er anbefalingen, at man holder igen med det.
- Ingefærshots har tidligere været anbefalet - men det anbefales ikke mere! Du bør helller ikke spise kosttilskud med ingefær. Det er dog okay at spise mad, der er krydret med lidt ingefær, som del af en varieret kost.
- Lægemidler mod halsbrand findes, og de kan købes i håndkøb på apoteket. De virker lidt forskelligt, nogen neutraliserer mavesyren, så den bliver mindre sur, andre lægger sig som en hinde oven på mavesyren, så tilbageløbet bliver mindre. Fortæl altid på apoteket, at du er gravid, så du ikke indtager noget, som frarådes gravide.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge dig videre i graviditeten:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.