Annonce

Annonce

Svar: Min datter på 9 mdr. vil ikke spise


30. maj 2023

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Liselotte

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, om din datter kan have ondt. Hvis hun har ondt i halsen, kvalme eller f.eks. er ved at få tænder, så kan det naturligt godt gøre, at hun afviser maden og pludselig ikke vil spise. Det kan være tegn på, at der er sygdom på vej...

Du skal naturligvis også sikre dig, at maden ikke er for varm eller måske for krydret, så hun bliver forskrækket, fordi hun f.eks. brænder sig... det går jeg dog ikke ud fra er tilfældet.. :)

Min umiddelbare tanke er, at det hos jer nok handler om alder og udvikling. Det er helt normalt, at børn på jeres datters alder lukker munden, drejer hovedet, skubber skeen væk. Det handler ofte om, at de rigtig gerne vil spise selv, og protesten handler derfor ikke så meget om maden, men i stedet om at blive madet.

Mit forslag er derfor, at du forsøger at tilbyde din datter mad, som hun kan sidde med selv. Alternativet til grød kan være grødpandekager, klatkager, grødmuffins, bagte grødstænger og lignende. Alternativet til grøntsagsmos kan være grøntsagsmuffins, grøntsagsbjælker bagt i ovnen og kogte grøntsagsbuketter, ligesom hun også meget gerne må få kød og fisk i stykker. Det kan være kød- eller fiskedeller, som hun kan sidde med i hånden og gnave af, eller de kan være skåret i mindre stykker, som hun kan øve sig i at spise med pincetgreb.

Du skal være opmærksom på, hvordan du reagerer, når hun pludselig afviser maden. Hun bliver naturligt mere og mere bevidst, og hvis hun mærker, at hun kan få en særlig reaktion fra dig, når hun lukker munden, skubber til din hånd og bryder i gråd, så vil hun naturligt gerne undersøge netop denne reaktion - det kan derfor forstærke hendes handlinger, hendes afvisning. Prøv derfor at tage det stille og roligt, og sig til dig selv, at det at lukke munden for skeen er en helt naturlig udvikling og et sundhedstegn:)

Det kan være en god idé at servere små mængder mad af gangen. For meget mad, for store portioner kan være svære for hende at overskue. Lidt af gangen er derfor godt, ...


Annonce

... og så kan du altid tilbyde lidt mere. Giv hende derfor f.eks. 3 små rugbrødshapsere og lad hende spise dem, tilbyd så lidt godt kogt pasta, og lad hende spise det, så lidt kogte grøntsager, lidt frikadelle, ½ hårdkogt æg osv. men lidt af gangen i stedet for det hele på en gang.

Det kan også være en god idé at servere maden på ensfarvede tallerkner, så hun bedre kan se maden, og hvad hun skal spise - eller måske helt undvære en tallerken og blot lade hende sidde og spise maden direkte fra bordet (alt efter hvilket bord I har).

Fingrene er godt, og du skal endelig lade hende spise med hænder og fingre. Jo mere, jo bedre. Hun vil ofte starte med at bruge hele hånden, derefter tre fingre (tommel-, pege- og langefinger) og til sidst pincetgrebet, som er to fingre (pege- og tommelfinger). Det kræver stor koncentration og er rigtig god øvelse at skulle tage maden op med hånden og fingrene og derefter føre den til munden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan også overveje, om hun måske vil synes, det er spændende at skulle spise med gaffel nu - måske er det for tidligt, måske er hun klar, det må komme an på en prøve. Det kan være en god idé, at du starter med at komme maden på gaflen, tilbyder hende gaflen, og hun så selv fører gaflen med mad til munden. Du kan med fordel have gang i to gafler, så du gør en ny gaffel klar, og I bytter, og hun spiser selv. Hen af vejen vil hun naturligt spejle sig i dig, forsøge at efterligne det, som hun ser, du gør, og derfor begynde at spise med gaflen selv.

Tag udgangspunkt i familiemaden, så I spiser det samme, og hun på den måde naturligt spiser det samme som jer. Helt almindelige retter, gerne med lidt sovs, så maden ikke bliver for tør, vil ofte være et hit:) Du kan mose noget af det f.eks. mose kartofler med sovs, og så servere frikadellen i stykker og give lidt kogte broccolibuketter ved siden af, og på den måde kan hun spise selv, og du kan supplere med lidt "kartoffelmos", så hun stadig bliver mæt.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt på vej og også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce