Brev:
Svøb - del 2
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar på mit brev angående svøb og dagssøvn.
Jeg har nu de sidste par nætter puttet min dreng til nat uden svøb. Det går udemærket og han falder i søvn efter amning med lidt nus. Armene skal dog puttes godt under dynen. Efter 3 timer går det galt. Han bakser rundt med dem og kan ikke falde til ro. Jeg ammer som jeg plejer og forsøger at holde hænderne i ro/putte igen under dynen osv. det virker ikke så både han og jeg er vågne… til sidst putter jeg en arm i hans sovepose og der kommer ro på i lidt tid. Så er det den anden arm der er problemet og så må den også pakkes væk igen. Herefter sover han nok et par timer inden vi igen har en opvågning og hvor armene gerne vil være fri, men falder hurtigt til ro ved amning og sover videre.
Vi har altså en del opvågninger for tiden og meget amning! Jeg husker slet ikke det var så slemt med mine andre børn og de har aldrig haft svøbeposer mm…
Skal han blot lære at styre sine arme om natten og hvor længe vil det ca. tage? Benene kører også op og ned i den lette søvn inden han til sidst vågner.
Jeg forsøger virkelig med nus, holde i hånd, holde på ben, hånd på maven osv, men det virker ikke. Vi skal på ferie her til sommer hvor der er endnu varmere end her og uden aircon, så det er lidt en nødvendighed at han kan sove blot i en ble med måske en stofble over sig. Du skriver deres søvn ændrer karakter ved de 3-4 mdr, hvor længe går der mon til de har vænnet sig til det?
Ang dagssøvn så kan han godt selv falde i søvn som det er nu. Når han er ammet og ...
... puttet i svøb og lift sætter jeg ham i barnevognen i vores soveværelse (har en indevogn da han som spæd nægtede barnevogn og jeg har derfor trænet både inde og ude til han blev tryg ved den) og han falder enten selv i søvn eller med lidt vug og så stopper jeg inden han sover helt og han finder derfor selv ind i søvnen.
Det hjælper dog ikke på at han stadig vågner efter 30-40 min. Jeg vil derfor gerne lære ham at sove videre deri og gerne uden bevægelse fra mig eller i mine arme. Han kan ikke ammes videre i søvnen. Igår og i dag er det lykkedes mig at vugge ham videre i vognen og uden at skulle op til mig (kun et par enkelte gange hvor han bliver ked og urolig, det er som om han vågner pludseligt op selvom han sover let), men han skal jo gerne lære slet ikke at vågne op samt at sove i den lette søvn selv uden bevægelse? Når han efter 30 min let søvn igen rammer den dybe søvn kan han stå stille til næste søvnskifte.
Det skal tilføjes at han lider af silent reflux, vi er i behandling der desværre ikke har den store effekt, men det virker heldigvis til at det bliver bedre. Dette er også årsagen til at han i starten ikke kunne ligge i barnevognen og jeg skulle vugge ham mens jeg holdte liften skrå. Vi var igennem det samme med vores nr to der voksede fra det omkring de 5 mdr.
Vikle virkede på nr 2, men lillebror har altid sovet bedst i sin lift og underligt nok er det mest om dagen han er generet. Han er også et meget mildt og glad barn og græder nærmest aldrig. Han er tjekket af en børne kiropraktor mm.
Med venlig hilsen
mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.