Brev:
Alt for tidlige morgener - og en sur/træt tumling :-)
Kære Helen.
Vi har et on/off gentagende problem med vores dreng på 1 år og 2 mdr. som har stået på længe.
Han har altid været en stor, tilfreds og glad dreng - med en sund appetit og godt sovehjerte. Han har krudt bagi, mod på livet - er motorisk super god og har ramt de fleste milepæle tidligt - og går rundt nu. Så langt, så godt ;-)
Han har dog lige siden han var helt spæd, haft en tendens til at noget af det første han skulle om morgenen - lige efter hans morgen ammetår, var at have afføring. Det er jo som sagt egentlig også godt nok. Men selv efter han stoppede med amning, fortsatte dette mønster. Det er så bare blevet tidligere og tidligere.
Om det er afføringstrangen der vækker ham eller om det blot er det første han gør når han er ved at vågne, ka’ jeg ikke helt vide.
Som det er nu er det så oftere og oftere kl. 5 ca. han har afføring, her er han slet ikke udhvilet - og vi har en træt, pylleret og irritabel dreng hele morgenen. Det har stået på i ca. 4 mdr. og blir’ hyppigere og hyppigere med “trælse” morgener.
Egentlig er han gået på 1 lur ved 1 års alderen, da han var klar til det - da han ikke længere var træt til sin eftermiddagslur, og den blev senere og senere og det samme blev hans sengetid så også.
Men de dage han står så tidligt op - er han ved at falde om af træthed ved en 10 tiden. Nogen dage lykkedes det mig at give ham en powernap inden jeg afleverer ham i dagpleje 8:30 med en trilletur, her skal han lidt overvindes, og jeg er jo så nødt til at vække ham igen efter 20-30 min. fordi han skal afleveres og for ikke fuldstændig at ødelægge hans døgnrytme med hans vanlige middagslur. Så det er pt. nødløsningen. Lader jeg ham sove videre her, har vi problemet med at han ikke vil sove igen senere på dagen.
Jeg ved som sagt slet ikke om det er afføringen der er problemet, for han spiser godt, hans afføring er blød og ikke hård. Han får god/sund varrieret kost efter anbefalingerne. Han drikker også super godt, mest vand da han ikke ka’ lide komælk. Der er dage hvor han kun har denne ene afføring, men også dage med hyppigere, og trods han har haft en om aftenen - så ka’ han stadig vågne med en næste morgen. Så det hjælper heller ikke at få “skidt af” ;-)
Vi er obs. på søvnens matematik ift. om det er fordi han skulle sove for længe i løbet af dagen, og derfor ikke længere er træt. Og vi har også prøvet at rykke hans sengetid for at se om det kunne afhjælpe de alt for tidlige morgener.
Men han vågner fortsat tidligt selvom han bliver vækket fra sin middagslur og/eller puttet senenere. Sidst nævnte gør vi kun de dage vi tænker han har overskuddet og ikke er for træt.
Han sover på eget værelse, med total mørklægning - han sover de fleste nætter igennem. Vi tilpasser med natdragt og luft alt efter temperaturen. Han er en meget varm dreng. Vi har prøvet at få ham til at ...
... sove videre både på eget værelse og inde hos os - men ofte har han jo afføring, også er det løb ligesom kørt. Han vil nu overhovedet heller ikke sove videre uanset.
Skal vi bare sige “pyt”..?! Vi har som sagt prøvet lidt af hvert.
Jeg har nogengange mistanke til om han måske ikke tåler mælk, men han har meget sjældent ondt i maven. Så tror bare det fordi jeg leder efter en eller anden årsag (jeg tåler det ikke ret godt selv). Vi har været ved lægen, og hun mistænker det ikke.
Hans dage ser således ud:
Op kl. 6-6:30 på de gode dage.
På de dårlige dage er det så op kl. 5. Det der så ændres ved dagen, er blot der blir’ lagt en powernap ind inden dagpleje kl. 8:30 - for ikke at ødelægge hans rytme resten af dagen.
Kl. 06:30 - 7: Morgenmad. Lidt frugt og havregrød m. 1 lille klat fedtstof (ellers nægter han at spise det) ;-) Ofte lidt sveskemos for at håbe på lidt gang i maven resten af dagen. Her er han ofte ikke super sulten, så det er ikke sult der vækker ham.
Kl. 8:30: Afleveres i dagpleje hvor de får en grovbolle og lidt frugt/grønt.
Kl. 11:00 Frokost med rugbrød og lidt grønt. Her spiser en han virkelig meget.
Kl. 12:00 Middagslur
Kl. 14-14:30: Op fra middagslur - han vågner næsten altid af sig selv, og vi prøvede at vække ham i en periode uden succes (udover en overtræt dreng til aften).
Kl. 14:30-15:00: Frugt/grønt i dagpleje hvorefter han hentes og ofte også får tilbudt lidt hjemme kl. 15:30-16:00 ca. da han ka’ være ekstremt sulten her. Han spiser bare aldrig ret meget i dagplejen på dette tidspunkt.
Hentes v. en 15-15:30 tiden.
Kl. 18:00 aftensmad - samme som mor og far, kød, ris/pasta/kartofler og grøntsager osv. Her spiser han ofte også rigtigt meget. Self. styrer vi han ikke totalt overspiser. Men får godt / tilpasset ham.
Kl. 19:00 Aftensbad, massage, læse godnathistorie, og puttes på eget værelse med sin bamse, siddende med mor eller Far i gyngestol nusses/synges for.
Her får han en flaske mme til natten, den er vi/har vi været i gang med at trappe ud af - så han får kun en mundfuld nu. Ca. 30-50ml. Den startede han først på da han var 10 mdr. - da jeg skulle tilbage på job som sygeplejerske med skiftende arbejdstider. Han droppede selv brystet ved 11 mdr. da han fandt flasken meget mere interessant, og bed mig i brystet da han ikke var tilfreds med mængden mere. Havde jeg vidst dette var jeg nok ikke startet flaske - men sådan blev det.
Denne flaske med mme sover han lynhurtigt på - han elsker sin flaske. Han går selv hen og pejer på mikroovnen efter bad. Vi overvejer at trappe helt ud - det blir’ bare en sej kamp, og lige nu fungerer det.
Kl. 19:30: Sover han oftest / puttes helt.
De fleste nætter sover han som sagt igennem, få gange er vi inde og gå en sut i løbet af natten.
Håber meget du ka’ gi’ et fif til de tidlige morgener.
Venlig hilsen
Sofie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.