Svar: Utrøstelig ved brystet
Kære Saher
Tak for dit brev :)
En del mødre oplever, at deres barn pludselig ikke vil tage brystet, men protesterer, græder, skubber brystet væk. Det kan ske på alle tidspunktet i et ammeforløb, men mange oplever det faktisk omkring 3 måneders alderen, som hos dig. Det kaldes ammestrejke, og det kan skyldes forskellige ting.
Med den alder, din dreng har nu, så er han langt mere opmærksom på verden og på, hvad der sker omkring jer. Det kan godt betyde, at han lettere bliver forstyrret under sin spisning og måske begynder at slippe brystet, kikke sig omkring osv. og hellere vil opleve end spise. Derfor er det rigtig godt, at du f.eks. er gået i soveværelset for at amme ham der. Det er rigtig fint tænkt, at han måske har behov for lidt ro omkring sig, for at han kan koncentrere sig.
Han kan også blive frustreret på brystet, hvis mælken ikke løber hurtigt nok, og nogle kvinder har en lidt langsom nedløbsrefleks, og så har din dreng måske ikke tålmodighed nok til at vente på mælken. Her kan det hjælpe at stimulere brystet lidt, før du lægger ham til, så mælken allerede er begyndt at løbe. Du må meget gerne presse nogle dråber mælk ud på brystvorten, så han kan smage, at mælken er der og derfor får lyst til at die igen.
Ammestrejke kan også opstå, hvis der sker noget i jeres familie, som stresser dig eller gør dig ked af det. Du bliver naturligt påvirket af jeres hverdag og hvad der sker omkring jer - og hvis du stresser eller går rundt og er ked af noget, så kan det faktisk nedsætte din mælkeproduktion og gøre din dreng frustreret ved brystet.
Det kan også skyldes, at du måske er ved at få menstruation, da det vil ændre smagen af din mælk. Nogle børn reagerer på den ændrede smag og afviser derfor brystet..
Det kan skyldes, at du måske er begyndt at dyrke sport, er begyndt at løbe eller lignende. Det kan også være med til at ændre smagen af din mælk og være forklaringen på, hvorfor han afviser brystet.
Har du måske skiftet sæbe eller parfume.. eller er du begyndt at tage noget medicin, som går i mælken - det kan også være med til at forklare, hvorfor han afviser brystet og pludselig ikke vil die.
Det er rigtig fint, at I har givet ham en flaske - det er jo vigtigt, at han får sin mælk/væske og som du skriver, så slugte han den, så han har været sulten. Du kan dog overveje, om du skal begynde at malke ud - enten med håndudmalkning eller en brystpumpe, simpelthen for at holde din mælkeproduktion i gang. Hvis din mælkeproduktion falder, så vil hans interesse for ...
... brystet ofte også falde, og hans lyst til flasken blive større.
Jo mere flaske du giver, jo mindre vil han stimulere dit bryst og jo mere vil din mælkeproduktion falde, og jo mindre interesseret vil han være i brystet.
Derfor er det vigtigt, at du får brystet stimuleret, så du bliver ved med at producere mælk og i første omgang derfor forsøger at lægge ham til, men afviser han, så vil det være godt at stimulere med f.eks. brystpumpe i stedet. Du kan evt. også starte med at stimulere med brystpumpen og så lægge ham til, når mælken løber. Han er bedre til at stimulere dig, så derfor er det godt, hvis du på denne måde kan få ham til brystet.
Det er rigtig godt, at du forsøger med forskellige ammestillinger, da det også kan hjælpe - både i forhold til stimulation af brystet, men det kan også nogle gange hjælpe ham med at glemme den frustration, som han har ved brystet, hvis han bliver lagt til på en anden måde.
Det er en rigtig god idé at du har forsøgt med hud mod hud kontakt. Læg dig med ham i dobbeltsengen og sørg for at han har fri adgang til brystet. Lad ham dufte dig, mærke dig og selv styre sit behov for bryst og se om han så ikke pludselig tager fat og dier igen... Når du ligger med ham i dobbeltsengen, så vil han naturligt ikke føle sig presset til brystet på samme måde, som han måske føler sig presset, hvis du holder ham i din favn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal nemlig også være opmærksom på, hvordan du holder ham, når du ammer ham. Har du tendens til at holde hans hoved med dine hænder? Hvis du har det, så kan han føle dette som et pres, og det kan gøre, at han laver "flitsbue" med kroppen og skubber sig væk fra dit bryst. Prøv i stedet om han kan ligge ned og amme, så han ligger ved siden af dig og ikke i din favn. Prøv om han kan ammes ved at hvile hovedet på din arm og måske på ammepuden, så der ikke er nogen hænder ved hans hoved...
Hvis I har badekar, så kan du også prøve at gå i badekar med ham, ligge sammen med ham i det lune vand, igen hud mod hud og lade ham mærke og dufte dig helt tæt på. Det kan også gøre, at han pludselig tager fat og dier ved brystet igen.
Du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke protesterer mod at ligge ned - fordi han har ondt i ørerne, i nakken, skuldrene eller andre steder, så det ikke er mælken eller brystet han protesterer over, men måden han er lejret på...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og det hjælper med at pejle sig ind på en årsag hos jer :) Ellers må du endelig skrive igen :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder