Annonce

Annonce

Svar: Lære barnet at falde i søvn selv


1. juli 2023

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Sofie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres putteritual :)

Det lyder som en god idé, at I nu vil forsøge at lære jeres dreng at falde i søvn i egen seng og dermed komme væk fra at skulle sove i din favn. Jeg forstår godt jeres prioritering og behov for at give ham den ekstra nærhed og tætte kontakt, hjælpe ham med at finde både fysisk og mentalt ro og koble fra, men det er, som du skriver, efterhånden rigtig tungt at sidde med ham, og det er naturligt godt, hvis han kan puttes i egen seng og lære at sove uden favn.

Da han altid er faldet i søvn på denne måde - altså med nærhed, tæt kontakt, rokkende bevægelser osv. så er det naturligt et stort spring pludselig at skulle falde i søvn i en stillestående seng, hvor han ikke kan mærke jer fysisk. Det, tænker jeg, er vigtigt at tage hånd om, og det vil være rigtig synd, hvis I fra den ene dag til den anden pludselig ændrer vaner og dermed krav til ham. De rutiner, han har, er jo nogen, som I har givet ham, og derfor synes jeg også, at hans behov skal anerkendes - han ved jo ikke bedre og gør naturlig det, som for ham er genkendeligt og trygt. Derfor er jeg helt enig med dig i, at løsningen naturligt ikke er at lade ham græde:)

Jeg tænker, at I er nødt til at skabe gradvise ændringer, så han kan have sig selv med - og så I forældre også har jer selv med i processen. Og det er vigtigt, at I bibeholder så meget af ritualet som muligt. Det er et rigtig godt ritual: aftenbad, creme, massage, nattøj, børste tænder... alt det skal I holde fast i! Det er også rigtig godt med godnathistorie og gyngestolen på værelset er rigtig god - det må I også meget gerne holde fast i, men jeg vil anbefale, at I efter at have siddet med ham i favnen i gyngestolen, læst lidt historie og vugget ham til ro, flytter ham over i egen seng.

Lige nu får han ca. 50 ml mme - det er okay, hvis det kan hjælpe ham med at finde ro. Selvom han er 15 måneder, kan det godt være, at I skal bibeholde det et par uger mere, til I har fået ændret lidt på rutinerne. Men ellers skal han stille og roligt tilbydes lidt vand i stedet, han bør ikke få mælk, når han har fået børstet tænder. Og vandet må han gerne få i egen seng, så han oplever at falde til ro i egen seng.

Puttebamsen er rigtig god, da den stille og roligt skal erstatte jer og jeres nærhed. Det er vigtigt, at I bruger den hele dagen igennem, så den skal følge ham som en fast ven. Det vil sige, at den også skal bruges, når han puttes til middagslur. Den skal bruges, når I kører i bilen. Den skal være der, når I sidder i sofaen, når han bliver ked af det, skal trøstes eller bare har brug for lidt nærhed... Den skal følge ham hele tiden, og dermed stille og roligt være det ...


Annonce

... som kan give lidt ekstra tryghed og nærhed og på den måde minimere behovet for jer og jeres favn.

Når han har siddet på skødet hos jer i gyngestolen om aftenen, har fået læst historie og det er ved at være puttetid, så putter I ham over i egen seng. Han vil måske rejse sig op, have svært ved at lægge sig ned - og det er her, at I giver ham mælk eller vand. Han får også sin bamse, og så beder I ham lægge sig ned. Og så bliver I siddende hos ham, læser lidt videre, viser ham billeder i bogen - alt sammen imens han ligger ned. Det er godt, hvis han selv kan lægge sig, da det vil hjælpe med til, at han bliver liggende, så en lille kærlig kommando "læg dig ned, skat, læg dig ned" vil være godt. I skal naturligt være rolige, kærlige, berolige og betrygge "mor sidder lige her, skat", du er der, går ikke fra ham, men han skal stille og roligt selv finde ro i sin seng.

Hvis han rejser sig og tydeligt beder om at komme over på dit skød, så tager du ham op, sætter dig lidt med ham igen, synger måske en lille sang, og når der atter er ro på ham, så putter du ham tilbage i egen seng igen. Det kan godt være, at du skal gøre det flere gange her i starten, og det er helt okay. Man kan kalde det en slags "op-ned-op-ned" metoden, så han hele tiden mærker, at du er der og stadig får noget af det, som han plejer at have, men så du samtidig også holder fast i, at han naturligt godt kan falde i søvn i egen seng og ikke længere i din favn. Det er på den måde vigtigt, at han oplever at falde i søvn i egen seng, så han begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du må naturligvis meget gerne nusse og kærtegne ham, hvis han viser behov for det. Stryge dine hænder stille og roligt på hans krop, fortsætte med at synge lidt osv. så du på den måde hjælper ham med at finde ind i søvnen. Stadig med masser af nærhed og kontakt, men hvor han ligger i sin seng, og du sidder ved siden af beroliger og betrygger ham i, at det er helt fint og helt okay, at han falder i søvn der. Lidt trykmassage, imens han ligger i sengen, vil måske også hjælpe ham til bedre at finde ro i kroppen...

Jeg tænker, at han om dagen naturligt falder i søvn uden favn, så det er ikke uvant for ham, at falde i søvn med en voksen ved siden af sig. Han kan godt sove på denne måde, og han sover normalt også rigtig godt, når han først er faldet i søvn. Størstedelen af selve ritualet skal I bibeholde - det er "kun" skiftet fra favn og ned i egen seng, som I skal begynde at gøre tidligere, end det sker lige nu. Det er vigtigt, at han når at følge med i, at han er i egen seng og falder i søvn i egen seng.

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre, og viser hvordan jeg tænker, at dette kan gøres:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce