Svar: Sprog - skelne mellem lyde og ord
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at det går så godt med din datter, hendes interesse for andre og jeres indbyrdes kontakt! Det er virkelig dejligt. Du har gjort en kæmpe indsats, og det har gjort en kæmpe forskel :)
Det er helt naturligt, at din datter endnu ikke siger så mange ord. Hun har haft rigtig mange øreproblemer, gentagende kraftige mellemørebetændelser på begge ører, drænanlæggelse mm. og det er først fra ca. april måned, at hendes hørelse nok rigtigt har fungeret - og hen over sommeren har hendes sprog så også virkelig taget fart.
Det er ikke helt simpelt at bestemme, hvornår en lyd er et ord eller en lyd, og det er der ikke noget entydigt svar på. Det kommer helt an på situationen, konteksten og antallet af gange lyden/ordet bruges.
Som udgangspunkt er det vigtigste ikke, om det er et korrekt ord. Det vigtigste er, at du betragter det som et korrekt ord og ikke en lyd. Det er vigtigt, at du responderer på det, som et korrekt ord, da det er den eneste måde, hvor på din datter ved, at hun har "produceret noget nyttigt".
Når hun f.eks. siger "vov", "nai" eller "hej", så skal du tage udgangspunkt i, at hun kan sige disse ord, vise hende, at du forstår, hvad hun siger. Og du må også meget gerne lægge vægt på dette eller disse ord det næste stykke tid frem. Så når du nu har hørt din datter f.eks. sige "hej" til din søster, så skal du sige "hej" til din datter det næste stykke tid, bruge ordet "hej" i hverdagen og f.eks. også sammen med hende sige "hej hej" til andre - så hun hører, at dette ord er rigtigt, så hun føler sig ...
... forstået, og så hun også oplever, at det er et ord, som hun kan bruge.
Hvis hun siger en lyd, der for dig kan tolkes som et ord, så er det vigtigt, at du netop laver denne fortolkning og gentager det korrekte ord, så hun hører, hvordan det skal lyde og på den måde også udvider hendes ordforråd.
Et eksempel kan f.eks. også være, at hun får et glas mælk og siger "mmm" eller "mæ". Så fortolker du, at hun forsøger at sige ordet mælk, derfor gentager du "mælk", eller siger f.eks. "ja det er dejlig mælk", så hun hører ordet rigtigt, og du udvider på den måde hendes ordforråd. Du gentager ordet, du siger det i en sammenhæng, uden at du retter på hende. Du viser hende, at du forstår, hvad hun siger, og du motiverer hende på den måde til at forsøge at sige ordet igen. På den måde får hun også lyst til at prøve at sige flere ord.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nøgleordene her kan være: Fortolk, udvid, gentag :)
Du skal derfor ikke skelne så meget mellem, hvorvidt det er en lyd eller et ord, men i stedet holde øje med/eller være på udkik efter alle de lyde, som din datter producerer. Du skal give hende tid til at svare og så skal du lytte til, hvad hun siger og respondere på alle de lyde, hun laver, som var det et sprog, hvor du forstår det hele og så svare ud fra dette. Så sal du igen være opmærksom, give hende pauser til at svare dig, lytte og igen respondere med forståelse. Ved en hvilken som helst lyd, din datter laver, skal du på den måde forære hende sproget og sætte ord på alt det, som hun ikke selv kan.
Man kalder det for at UGLe - det står for hold Udkik, Giv tid, Lyt. :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.