Brev:
Jalousi og putning
Hej Helen,
Jeg har to punkter, jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Jeg er ved at blive godt frustreret på flere parametre. Min datter Maya (næsten 3 år) har fået sig en lillebror for lidt over 3 måneder siden. De første par måneder gik helt fint, men da jeg i to uger skulle gå alene hjemme med børnene fordi far skulle starte på arbejde begyndte Maya at få 2-4 nedsmelter pr dag, hvilket var rigtig hårdt for os alle.
Nedsmeltningerne tror jeg kom af, at hun blev meget bevidst omkring at lillebror også tog en del af min tid og blev derfor meget frustreret når jeg holdte ham og trøstede ham. Det resulterede så i at vi i en uges tid kom til at skælde rigtig meget ud, fordi vi følte os så magtesløse og ikke vidste hvordan vi skulle hjælpe hende. Heldigvis fik vi hjælp af vores sundhedsplejerske, som gav os nogle gode redskaber, som har minimeret nedsmeltningerne markant.
MEN Maya har det helt sikkert stadig meget svært, også her fordi hun for et par uger siden startede i børnehave. Det er gået rigtig godt nede i børnehaven, men derhjemme er vi bange for om vi får dækket ordentligt hendes omsorgsbehov. Hun vil fx næsten HELE tiden sidden på skødet, både når hun ser fjernsyn og vi spiser morgenmad og aftensmad. Hun vil bæres oppe på skulderen som en baby, og siger tit at hun savner os og vil have os. Vi forsikrer hende altid at det har hun også, men det kan godt til tider være svært at vise rent fysisk, fordi hun kan have det svært med berøring. Fx når hun sidder på skødet, må man slet ikke røre hende i mens, uden at hun bliver sur.
I dag gik jeg kortvarigt hen og aede lillebror, hvorefter hun sagde: “du elsker mig ikke. Jeg elsker dig. Du elsker mig ikke” og dette gentog hun flere gange. Jeg svarede tilbage at selvfølgelig elskede jeg hende, helt op til skyerne, og det skulle hun aldrig være i tvivl om, men så blev hun i stedet frustreret. Hvad betyder det?? Hvorfor siger hun det, er det virkelig det ...
... hun tænker?
Det knuser mit hjerte, jeg føler jeg prøver så ihærdigt at vise for hende hvor vigtig hun er for mig, men ved ikke om der er noget vi gør helt forkert. Håber du kan kaste noget lys på denne situation og hjælpe mig til at forstå, hvad hun måske føler og hvad jeg kan gøre bedre? Den sætning hun kom med i dag, har virkelig slået mig i gulvet og føler lige nu at jeg intet gør rigtigt.
2. I ca et år nu, har Maya været utrolig bange for ugler. Det er i hvert fald tit forklaringen, når hun ikke vil i seng om aftenen - at der er ugler uden for vinduet. Det gør også at hun både vil have natlampen og loftslampen tændt, samt gardinerne trukket fra, så der er helt vildt meget lys på hendes værelse. Hun vil oftest ikke sove i sin egen seng og nogle gange får hun også lov til at faldene i søvn i vores.
Oven i det er hun fuldstændig grædefærdig, når vi går ud efter vi siger godnat. Hvilket resulterer i at sengelægningen bliver meget lang, fordi vi skal blive længe hos hende. Hun siger også tit at hun ikke kan lide at være alene. Frygter at vi selv er kommet til at skabe problemet, ved at vi nogle gange er gået alligevel, selvom hun har protesteret, for at være faste omkring at hun skulle sove, hvilket måske har gjort hende bange for at blive forladt?
Hvad kan vi gøre for at gøre hende mere tryg? Her til aften endte det med at hun faldt i søvn på en madras på gulvet på hendes eget værelse, men jeg sad ved siden af hende en hel time. Vi sørger altid for en fast godnatrutine, så det er så forudsigeligt som muligt, men føler jeg løber helt tør for ideer efterhånden.
Beklager for et meget langt brev. Håber de ting jeg skriver giver mening og at du kan hjælpe os med at forstå vores datter endnu bedre.
Det vigtigste for mig er at hun ikke føler sig alene eller overset, men st jeg selvfølgelig også kan være der for den lille, uden at det føles som et problem over for Maya.
Kærlig hilsen
Mayas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder