Svar: Ikke så robust 4,5 årig

---

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

I har ganske givet ret i, at jeres børn er meget forskellige. De har hver deres personlighed, de møder verden på forskellig vis - og en af de store udfordringer, der er ved at have flere børn, er netop denne forskellighed. Det betyder nemlig, at vi skal møde vores børn forskelligt, hvilket kan være rigtig svært, fordi vi jo grundlæggende ikke føler, at vi skal gøre forskel på vores børn:)

Den skrøbelighed, som I beskriver, handler om begreberne selvtillid og selvværd. Vi har brug for begge dele, og selvtillid og selvværd hænger på mange måder sammen. Men det er to forskellige ting, og det er vigtigt, at I kender forskellen:

- Selvtillid er en grundlæggende følelse af at være god til noget. Det er følelsen "jeg kan godt finde ud af det her". Det er f.eks. når jeres dreng siger "jeg er rigtig god til at lægge puslespil" eller "vil du se, hvad jeg kan - jeg kan spille fodbold" eller lignende.

Selvtillid er en ydre ting - det er det, som andre kan se. Det er f.eks. også måden man træder ind i et lokale på, ens fremtoning. Måden kan går igang med en opgave på. Når man har selvtillid, så har man tillid til, at den her opgave kan jeg godt finde ud af at løse.

- Selvværd er en grundlæggende følelse af at være et god menneske. Det er følelsen "jeg har værdi, fordi jeg er den, jeg er". Ikke fordi jeg GØR noget særligt, men fordi jeg ER noget særligt.

Selvværd er på den måde noget indre. Det er vores indre følelse af, at vi er værd at elske, fordi vi er den, vi er - ikke fordi vi er særligt dygtige til noget, men blot fordi "jeg er mig".

Hvis man har en lav selvværdsfølelse, så vil man være i tvivl om det, man siger og gør, er godt nok. Om måden man ser ud på er okay, om man er forkert. Man vil have en følelse af, at det ville være lidt bedre, hvis man var ligesom de andre. Hvis man mangler selvværd, så vil man, når man sammenligner sig med andre, føle, at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere osv., end man selv er.

Børn bliver ikke født med selvværd og selvtillid. Begge dele bliver bygget op af måden, som vi møder vores børn på. Vores opfattelse af os selv, om vi er "gode til noget", "føler os værdsat", "tror på os selv" osv. afhænger helt af, hvordan vi bliver mødt. Jeres opfattelse af jer selv, afhænger altså af, hvordan I er blevet mødt af jeres forældre, da I var børn. Jeres børns opfattelse af sig selv, afhænger af, hvordan I møder dem nu:)

Jeg tænker derfor, at I skal være meget opmærksomme på, hvordan I møder jeres børn i hverdagen. Og her kommer lidt eksempler og overvejelser:

I skal være opmærksomme på, hvordan I roser. Hvis jeres dreng f.eks. har bygget en togbane eller lavet en tegning og viser jer den, reagerer I så med "Nej, hvor er det flot", "Hvor er du dygtig" eller lignende? Hvis I har tendens til at rose meget, uanset, hvor meget tid han har brugt, eller hvor grundig han har været, så kan man risikere, at han mister lysten til at prøve og giver op, hvis det en dag er lidt svært.

Derfor er det ofte bedre at spørge ind til processen og få ham til at fortælle, hvordan han f.eks. har bygget eller tegnet. Hvilke overvejelser han har gjort sig. I kan f.eks. sige "jeg kan godt se, at du har brugt lang tid på den her togbane", eller "hvordan kan det være, at du har malet himlen orange, jeg ...

---

---

... troede himlen var blå?".

I skal også være opmærksomme på, hvordan I omtaler jer selv. Nogle gange har forældre tendens til at irettesætte sig selv eller kommenterer på egne fejl. Det kan være sætninger som "for pokker, nu har jeg igen glemt nøglerne, hvor dum kan man da lige være". Jeres dreng bruger jer som et spejl:)

I skal være opmærksomme på, hvordan I reagerer, når han fortæller jer, at noget er svært. Det er nemlig vigtigt, at I anerkender hans følelser, lytter til dem og ikke negligerer dem. Det betyder, at I f.eks. skal undgå at sige en sætning som "sludder, det kan du da sagtens", når noget er svært. Sig f.eks. i stedet "det er en svær opgave, jeg kan godt forstå, du synes, det driller".

I skal også være meget opmærksomme på ikke at sammenligne ham med lillesøster. Man kan nogle gange godt komme til at sige f.eks. "se lillesøster kan godt, og hun er altså kun 2 år, så kan du også godt" eller lignende. Det er ikke befordrende for hans selvværd og heller ikke for hans lyst til at forsøge sig, når noget er svært.

Nogle gange kan man også komme til at sammenligne sine børn overfor andre. I fortæller måske bedsteforældre og andre om de store forskelle, som I oplever mellem jeres børn. At de er så vidt forskellige, og at det er en meget stor kontrast. Hvis han overhører jer sige sådanne ting, så vil det naturligt kunne påvirke hans selvværd og selvtillid, fordi han kan komme til at føle, at han burde være mere som sin søster.

Det samme kan ske, hvis I bruger nogle af de ord, som I skriver til mig i dag. I beskriver f.eks. jeres dreng som skrøbelig, hidsig, eddikesur, grædende. Han ødelægger ting, kaster med tingene.. Hvor lillesøster bliver beskrevet som en pige med meget vilje, hun giver ikke op, hun prøver igen og igen, hvis noget ikke lykkes.. Jeg er helt med på, at I naturligt skriver dette til mig for netop at forklare jeres situation, jeg forstår det godt. Men det er vigtigt at nævne, at måden I ser børnene på, naturligt også kan påvirke deres måde at se sig selv på - og dermed påvirke deres selvværd og selvtillid:)

---

---

---

Så ja, I skal naturligvis acceptere, at jeres børn har to forskellige personligheder, at de hver især er, som de er, og at forskellighed er en styrke. Men I skal samtidig styrke jeres børns selvværd og selvtillid. I skal møde dem hver især, så de begge vokser op med en følelse af at være noget særligt. At de er lige præcis, som de skal være.

Selvværdet styrkes, når I sætter ord på alt det, som giver jeres dreng en følelse af at have værdi. Følelsen af "jeg er noget særligt, fordi jeg er mig". Det kan f.eks. være sætninger som "du er noget helt specielt", "du gør mig glad", "du betyder så meget for mig", "jeg elsker at være sammen med dig", "jeg elsker dig"...

Selvtilliden styrkes, når I sætter ord på alt det, som giver jeres dreng en følelse af at kunne finde ud af det, han skal. Det kan være sætninger som "du er rigtig god til", "du klarede det!", "fortsæt, du gør det godt!", "jeg elsker måden, du gør det på!".

Jeg tænker, at I allerede gør rigtig mange gode ting, og det er højst sandsynligt ikke alle punkter, som passer ind i jeres familie - det er også derfor, jeg skriver, at I må vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej:)

Derudover vil jeg anbefale jer min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan I læse meget mere om f.eks. selvtillid og selvværd.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---