Annonce

Annonce

Brev:

Nedsat appetit? - 21 mdr.


3. januar 2024

Alder:
21 mdr.

Nedsat appetit? - 21 mdr.

Kære Helen

Godt nytår.

Åh, det der med mad.

H er en skøn lille spradebasse, som vi aldrig har oplevet store udfordringer ved i forhold til mad, når man sammenligner med nogle andre børn. Han er normalt ret glad for mad og for at sidde med ved bordet.
Men ind i mellem, så kommer der nogle perioder, hvor han bliver ret skør omkring måltiderne og meget selektivt spisende, og jeg er altid lidt på herrens mark med hvordan, man bedst griber det an.

Jeg ved efterhånden, at i perioder med udviklingsspring, så kan H få nedsat appetit, ligesom han åbenbart også får et lettere nedsat søvnbehov. Lige nu er der knald på udviklingen - jeg mærker det på, at han er mere klyngende og bange for ting, end ellers, på at han sover dårligere lure og så på måltiderne, samtidig med at han virkelig rykker sig i forhold til sproget og hans lege, etc. Så det er tydeligt, hans lille hjerne har vokseværk.

Han vil rigtig, rigtig, rigtig gerne bestemme alting - også, hvad han skal spise, hvilket aldrig er det, han får serveret. Og han er meget ufokuseret og uinteresseret i mad generelt, hvilket er anderledes end det plejer.

Det har hjulpet, at jeg er begyndt at servere for ham ved bordet mens han kan se det, men han spiser stadig ikke ret meget, og vil hellere lege med sin mad eller give den til mig. Det er umuligt at forudse, ...


Annonce

... hvad han vil spise, så selvom jeg serverer hans livretter kan det være, han kun spiser broccoli.

I løbet af en dag ender han, lige for tiden, med at spise nok halvdelen af hvad han plejer - max.
Han spiser dog altid sin havregrød til morgenmad, Så jeg trøster mig med, at han får noget indenbords der, men det er stadig en bekymring.

Jeg kan ikke lide tanken om, at han er sulten, så hvis han intet vil spise til et måltid, bliver der tilbudt andre ting, men omvendt duer det heller ikke, at han bare får lov at leve af havregryn, pandekager og frugt -  eller hvad?

Tit vil han faktisk ikke engang have grøden heller, hvis jeg tilbyder ham det efter aftensmad, og så spekulerer jeg meget over, om han mon er sulten, og om jeg skulle fortsætte med at tilbyde ham ting. Men jeg kan jo ikke tvinge mad i ham.

Det bekymrer mig bare altid, når han pludselig spiser markant mere end ellers.

Han er ikke syg overhovedet, det ved jeg. Han er måske en hjørnetand påvej, som også kan drille lidt.

Nogengange kan jeg mærke på ham, at han mangler energi, og så hjælper det tit at tilbyde ham noget, som han så spiser - altså når han pludselig er blevet virkelig, virkelig sulten. Ellers virker det faktisk til, at han ikke selv er påvirket af sit småtspiseri.

Hvad tænker du om sådan en situation?

Med venlig hilsen
Mor til H

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce