Svar: Dårlig opførsel og drillerier
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre fra jer igen. Det er slet ikke til at forstå, hvis det er ca. 15 år siden, at I skrev første gang - skønt at I vender tilbage nu:)
Der er rigtig mange ting, som kan spille ind på lillebror og hans ændrede adfærd, tendens til at drille sine kammerater og de nedsmeltninger, som han får. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer og forsøge at komme lidt rundt omkring det hele.
I nævner, at der har været alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie (det gør mig ondt), og I nævner også, at storebror er blevet rigtig teenager, så der er en del konflikter, råben højt og smækken med døre. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at ændringer i jeres familie og i hele familiedynamikken kan påvirke lillebrors trivsel.
Der kan også være ændringer i skolen. Det kan være problemer med kammerater, lærere eller måske et fagligt pres eller øgede krav, som gør det svært for jeres lillebror at være ham lige nu.
Det kan også være, at han har svært ved at udtrykke sine følelser verbalt, og når ordene mangler, så udtrykker han sine følelser på anden vis - f.eks. ved at kaste med ting, begynde at drille eller finde på forskellige narrestreger, som at lægge toiletpapir rundt omkring.
Jeg tænker, at med den alder har har nu, så vil det være rigtig godt at indgå i dialog med ham og tale med ham for på den måde at få ham til at udtrykke sine følelser. Spørg ham åbent om, hvordan han har det, om der er noget, som bekymrer ham, som er svært for ham osv.
Det er også vigtigt, at I hjemme forsøger at skabe et trygt og støttende miljø. Det lyder det som om, at I allerede gør, og det er f.eks. rigtig godt, at I har sat ord på det at miste og har talt om jeres forskellige følelser her. Det er også rigtig godt, at I generelt forsøger at sætte ord på, når I f.eks. siger nej, så jeres dreng får en forklaring på, hvorfor I f.eks. sige nej til kage lige der.
Det er naturligt også vigtigt og godt, at I taler med skolen om, hvordan det går der - og heldigvis får I tilbagemeldingen om, at han trives, er vellidt og leger godt med de andre. For, når han driller de andre børn, selvom de tydeligvis ikke synes, det er sjovt, så er der naturligvis en risiko for, at de begynder at sige fra og måske ikke har lyst til at lege med ham i længden, hvilket jo vil være rigtig synd.
Den drilleadfærd, som jeres dreng viser, tænker jeg kan skyldes forskellige ting f.eks.:
- Det kan være et behov for at få opmærksomhed. Det kan være opmærksomhed fra jer, andre voksne og andre børn. Selvom det er negativ opmærksomhed, så er det stadig en form for opmærksomhed.
- Det kan være en måde at få kontrol med situationer. Jeres dreng føler sig måske usikker, har svært ved at finde sin rolle, ønsker at være en del af børnegruppen, men ved ikke hvordan. Og ved at drille og fjolle forsøger han at finde sin plads.
- Det kan være, fordi han har svært ved at finde en passende adfærd i forskellige situationer, altså at han har nogle udfordringer med at forstå sociale signaler fra andre. I kan overveje, om jeres dreng generelt har svært ved at forstå, hvordan hans adfærd påvirker andre.
- Nogle børn eksperimenterer meget for at lære om sociale normer og grænser. De driller for at se, hvordan andre reagerer - uden at de nødvendigvis forstår, at det kan være meget ubehageligt for den, der bliver drillet.
- Det kan også være en søgen efter accept. Nogle børn oplever, at brug af netop humor og drilleri kan være en måde at blive mere synlige og måske dermed mere accepteret af deres jævnaldrende.
Ovenstående ting hænger naturligt sammen, men det er vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad der kan være en eventuel underliggende årsag til, at jeres dreng er begyndt at drille, på den måde han er, og så hjælpe ham med at udvikle mere positive måder at håndtere sine sociale relationer på.
Igen tænker jeg, at det er vigtigt, at I taler med ham om hans måde at drille på, og at de andre børn ikke har lyst til at lege, når han driller og gør ting, som ikke er sjove eller rare. Det er vigtigt, at I via dialog hjælper ham med at få forståelse for andres følelser og på den måde forsøger at styrke hans sociale færdigheder.
- Vælg det rette tidspunkt at tale med ham. Det er vigtigt, at I ikke forsøger at tale med ham i situationer, ...
... hvor I har eller lige har haft en konflikt. Her vil følelserne være for intense, og han vil naturligt ikke kunne høre, hvad I siger, ligesom han vil have svært ved selv at sætte ord på, hvorfor han gør, som han gør. Så find et roligt og passende tidspunkt, hvor I sætter jer ned og taler sammen.
- Vis ham forståelse. Det er helt okay, at han måske ikke er helt klar over, hvordan hans handlinger påvirker andre. Når han f.eks. hiver bukserne ned på en anden, så tænker han ikke over, at det kan være ubehageligt. Det er okay, at han ikke ved det, men det skal han lære. I kan f.eks. sige noget som: "Jeg kan godt se, at du kan lide at lege og have det sjov. Nogle gange kan det dog godt være, at det du gør, ikke er sjovt eller rart for de andre børn".
- Forklar ham konsekvenserne af hans handlinger. At måden, han nogle gange vælger at reagere på, kan gøre, at de andre børn måske ikke har lyst til at lege. I kan f.eks. sige: "når vi gør ting, som ikke er sjove eller rare for andre, så kan de miste lysten til at lege med os".
- Spørg ind til, hvad han oplever og tænker. Det er vigtigt, at I gennem jeres snak også giver ham plads til at dele sine følelser og synspunkter. I kan f.eks spørge helt åbent. "Hvad tænker du om det? Hvad tror du, de andre børn føler, når du gør sådan?".
- Det er også en god idé at hjælpe ham med at forstå andres perspektiver og følelser. I kan f.eks. sige: "Det er vigtigt, at vi tænker på, hvordan vores handlinger påvirker andre. Hvordan ville du føle, hvis nogen gjorde det samme mod dig?".
- Giv ham alternative måde at reagere på. Når I taler med ham, så er det vigtigt, at I ikke kun har fokus på, hvad han gør forkert, men at I også forklarer ham, hvad han kan gøre i stedet. Han har brug for at vide, hvordan han kan være sjov, og hvordan man kan lege, uden at det gør ondt på andre. Det er vigtigt, at I fortæller ham, hvad I gerne ser i stedet.
- Og derfor er det også vigtigt, at I f.eks. roser ham, når han har en adfærd, som I nyder, og når han viser positive sociale færdigheder. Sæt endelig ord på alt det, som I gerne vil se mere af - uden at det bliver på en belærende og moraliserende måde, men så han naturligt ved, hvad det er, han skal gøre i stedet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg forstår godt, at I kan være tilbageholdende med at invitere venner hjem, men det er også vigtigt, at han leger og lærer, hvordan han kan lege mere hensigtsmæssigt. Også dette kan I tale med ham om. I kan f.eks. sige: "Hvis du har lyst til at lege og have det sjov, så skal det være på en måde, som ikke gør andre kede af det. Hvad synes du, der ville være en sjov og venlig måde at være sammen med dine venner på?
I kan også opfordre ham til lige at tænke sig om en ekstra gang og f.eks. sige: "Før du gør noget, så prøv lige at sige stop til dig selv. Spørg dig selv "vil min ven synes, det er sjovt og føle sig godt tilpas?".
I kan også sige til ham, at han gerne må bede om hjælp: Sig f.eks. "hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre, så kan du altid komme og tale med mig, så finder vi en god løsning sammen".
Du spørger, om han kan have ADHD eller måske være i en form for stresstilstand, og det kan jeg naturligvis ikke udelukke. Det er dog normalt, at børn i perioder kan vise symptomer på uopmærksomhed, hyperaktivitet eller impulsivitet. Ligesom øgede krav og større ændringer i hverdagen kan medføre stresssymptomer. Der kan således godt være tale om en midlertidig reaktion, men man skal naturligvis stadig reagere, hvilket I jo også har gjort:)
Der er som sagt mange ting, som kan spille ind, og i første omgang tænker jeg, at I skal forsøge at tale med ham om hans reaktioner og via dialog hjælpe ham til mere hensigtsmæssige handlinger. Jeg tænker umiddelbart, at hvis I kan inddrage ham og tale med ham på en positiv måde, give ham nogle konkrete eksempler, hjælpe ham med at lære, hvordan man er en god ven osv. så kan I godt hjælpe ham med at forstå, hvordan han kan få en bedre og mere positiv relation til sine jævnaldrende.
Det vil naturligt tage lidt tid, og det vil kræve tålmodighed og stor rummelighed, men I beskriver en rigtig kærlig og sjov dreng, der tænker meget over tingene, så han vil sandsynligvis også gerne selv lære en mere hensigtsmæssig måde at være på. Han ved bare ikke hvordan:)
Jeg håber, at mine tanker hjælper videre på vej - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.