Svar: Vild dreng
Kære Mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres dreng :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af mit tidligere svar, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig igen.
Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev er, at jeres dreng måske har det, man kalder for sansemotoriske udfordringer. Vi bruger vores sanser, når vi oplever verden omkring os, og alle sanseindtryk skal bearbejdes og fortolkes af vores hjerne, og de skal omsættes til tanker, bevægelser og handlinger. På den måde bliver vi i stand til at forholde os hensigtsmæssigt til vores omverden.
Nogle børn har svært ved at tolke og regulere deres sanser. Man kalder det for sanseintegrationsproblemer, og det kan vise sig på forskellige måder.
Børn kan f.eks. have en ekstrem følsomhed overfor lugte, lys og smag. Der er også børn, som har problemer med deres balance - de vil f.eks. ikke slå koldbøtter eller gynge, fordi det gør dem dårlige, de bliver svimle. Nogle børn reagerer voldsomt på berøring - både kærtegn og massage. De trækker sig ved berøring, de putter sig ikke ind til deres forældre - eller også accepterer de kun kærtegn på eget initiativ. Der er også børn, som reagerer voldsomt på tøj, der kradser, vaskemærker osv. Der er børn, som foretrækker at se på, når andre børn leger, fremfor selv at være med, fordi de har svært ved at være motorisk aktive.
Når man har en dreng, der motorisk er så godt med som jeres dreng, så er det første man tænker på ofte ikke, at der skulle være nogle sansemæssige udfordringer. Men nogle gange så viser det sig netop ved, at barnet bliver meget aktiv - så aktiv, at barnet nærmest virker hyperaktiv og hele tiden er i bevægelse, fordi det er barnets måde at lukke sanseindtrykkene ude. Og jeg tænker, at der er nogle af de ting, som du beskriver, som godt kunne indikere, at jeres dreng har nogle sansemotoriske udfordringer:
1. Motorisk uro. Barnet har svært ved at sidde stille og deltage i aktiviteter, der kræver koncentration og ro f.eks. at bygge lego, puslespil og lignende.
2. Hurtige bevægelser. Barnet kan virke som om, at det altid er i bevægelse. Barnet løber rundt uden tydelig grund og er kontant i gang uden at sidde stille i længere perioder.
3. Manglende kropsbevidsthed. Barnet kan have svært ved at forstå og kontrollere sin kropsposition i rummet. Det kan resultere i, at barnet nogle gange virker klodset, og at barnet kan have svært ved at udføre koordinerede bevægelser. Det kan gøre det ekstra svært at deltage i almindelige legeaktiviteter.
Jeg ved naturligvis ikke, om dette er forklaringen hos jer ,men der er nogle ting, som jeg tænker, at I umiddelbart kan forsøge:
1. Skab struktur og rutiner. Det er godt med en struktureret daglig rutine. Forudsigelighed giver tryghed, og det vil hjælpe jeres dreng med at forstå, hvad der forventes i forskellige situationer. Det gælder f.eks. omkring måltiderne. Det er en rigtig god idé at have nogle faste regler om, at han sætter sig på sin høje stol, når det er spisetid - så I spiser sammen ved middagsbordet, og at han f.eks. ikke spiser, imens han leger, løber rundt eller lignende. Så han lærer, at det er sådan, det foregår. Det betyder også, at hvis han kommer og beder om vand eller mad, så kan I sige "det må du gerne få, sæt du dig på din stol, så får du det" eller lignende. Så I på den måde direkte hjælper ham med at sidde stille, når f.eks. han spiser og drikker.
Måske vil han have glæde af en speciel siddepude, der kan hjælpe ham med at sidde mere roligt. Man kan købe siddepuder, der er lavet specielt til urolige børn, og som hjælper dem med at sidde mere stille og bedre koncentrere sig, når de f.eks. sidder ved bordet.
2. Brug visuelle hjælpemidler. Det kan være billeder eller små opgavekort, som guider ham igennem, hvad der skal ske i løbet af dagen og dagens aktiviteter. Det kan igen gøre det lettere for ham at forstå, hvad der skal ske nu, og hvad der skal ske bagefter og hvad der derfor forventes af ham. Det kaldes ofte også piktogrammer.
Det kan også være i form af en plakat eller tavle, som viser trinene i jeres måltider eller trinene i aftenrutinerne - først skal vi spise, så skal du i bad, så skal du have nattøj på, så have børstet tænder, så skal du i seng med bamse og godnathistorie.
3. Skab et roligt miljø. Det er godt, hvis der kan være så få distraktioner som muligt, så han på den måde hjælpes til bedre at holde fokus. Det betyder, at I f.eks. med fordel kan slukke for tv, musik osv. når I f.eks. sætter jer for at bygge puslespil og lignende. Det er, som du selv skriver, vigtigt at han ikke overstimuleres, fordi det naturligt kan gøre det sværere for ham så at koncentrere sig.
Det kan også nogle gange være en idé at lave et roligt hjørne til jeres dreng, hvor han har mulighed for at sætte sig, hvor der er mere ro. Måske kan han have et lille bord og en stol stående i hjørnet af stuen eller køkkenet, som er hans sted. Hvor han stadig er i nærheden af jer, men hvor han bedre kan koncentrere sig, hvis han f.eks. skal tegne.
4. Taktile input. Nogle børn har brug for at kunne lege med forskelligt legetøj og materialer, som stimulerer deres følesans. Det ...
... kan være at lave en forhindringsbane eller balancebane, hvor han skal gå, hoppe, klatre osv. over forskellige overflader med forskellige teksturer, fordi det kan være med til at regulere hans sensoriske system og forbedre hans fokus.
Det kan også være mindre stykker legetøj, som f.eks. bøger, der har forskellige teksturer og materialer indbygget, det kan være taktile bokse (som I evt. selv kan lave), hvor han skal røre og mærke med hænderne uden at kunne se, hvad det er. Det kan være finger- og håndmaling eller tage ham med, når der f.eks. skal bages boller og så lade ham have bolledejen i hænderne. Et taktilt puslespil er måske også mere spændende end et almindeligt puslespil..
5. Inddrag ham. Når I gerne vil hjælpe ham til ro og forsøge at koncentrere sig, så er det vigtigt, at I giver ham en følelse af, at han er med i aktiviteten. Hvis han føler sig involveret, vil han naturligt være mere interesseret i at deltage, og hvis det I laver interesserer ham, så vil koncentrationen naturligt blive større.
I kan f.eks. lade ham vælge mellem to puslespil, så han bestemmer, hvilket han vil bygge. Og I kan sige "så lad os finde et roligt sted, hvor vi kan bygge det". Eller I kan f.eks. sige "Hvis du finder farverne, så kan vi tegne sammen. Sæt du dig på din stol, så kommer jeg med papiret" eller lignende.
Det er helt normalt, at et barn på 2.5 år ikke kan koncentrere sig i længere tid af gangen. I fortæller, at han ofte kun er koncentreret i 5-20 minutter, og det er helt okay, hvis han hellere vil være aktiv, bruge sin krop, udforske omgivelserne osv. Mange børn vil hellere lege fysiske lege i denne alder, end de vil sidde og tegne og bygge med lego, og det skal de i princippet have lov til. Men det er naturligvis en balance, for han skal også kunne sidde stille, når I f.eks. spiser, eller når der f.eks. skal læses historie højt og lignende.
Du spørger om "han skal have brændt mere krudt af i løbet af dagen? Om I skal øve mere stillesiddende aktiviteter? Lave nogle øvelser for at give ro eller en helt fjerde ting? Og igen tænker jeg, at I skal forsøge at finde en balance.
Det er vigtigt, at han har mulighed for at brænde energi af. Så udendørs leg, hvor han kan løbe, hoppe, løbecykle, være på legepladsen osv. vil være rigtig godt, fordi det vil være med til at regulere hans energiniveau og hjælpe på hans koncentration. Har han været ude at lege og været aktiv, før I f.eks. skal spise til aften, så vil han naturligt lettere kunne koncentrere sig om aftensmaden, når I sidder ved middagsbordet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er dog samtidig vigtigt, at I forsøger at indføre nogle strukturerede aktiviteter, men det skal være kortvarige aktiviteter. Det er her fint at tegne, bygge med lego, togbane, bilgarage, puslespil osv. Det kan være med til at opbygge hans koncentration over tid, hvis I gør det til en fast ting, som I hjælper med. Og igen - gerne lave nogle faste rutiner omkring det, så I er tydelige omkring, hvad der forventes nu, og så forudsigeligheden også hjælper jeres dreng med at forstå, hvad der nu skal ske.
Med hensyn til gæster, ture i bygen, besøg og gang i diverse projekter, så har du naturligvis ret i, at det kan være nødvendigt i en periode at forsøge at skabe et roligt hjemmemiljø. Det kan f.eks. være en idé at se på støjniveauet hjemme og vurdere, om det kan reduceres.
Det kan på samme måde være en god idé at planlægge aktiviteter og via billeder osv. fortælle ham, hvad der skal ske nu og i dag. Så der ikke kommer alt for mange impulsive ting ind over. For ja, du har ret i, at han godt kan blive stresset/overgearet af for mange mennsker - især hvis han "bare følger med" og ikke rigtigt ved, hvad der skal ske, hvornår og hvordan.
Du nævner også selv jeres telefoner, og ja det vil være rigtig godt, at I lægger disse væk og giver jeres dreng kontakt og er nærværende, når I laver noget sammen, fordi det naturligt også vil gøre, at han bliver mere rolig og koncentrerer sig, hvis han oplever jeres oprigtige interesse, som man naturligt får igennem øjenkontakt og kropssprog:)
Der findes f.eks. ergoterapeuter, som har specialiseret sig i børn med sanseintegrationsproblemer. Jeg ved ikke, om der er en sådan ansat i kommunen, hvor I bor, men det kan undersøges. Du kan evt. spørge jeres sundhedsplejerske. Du kan sagtens ringe til sundhedsplejersken, selvom din dreng har den alder, han har, og selvom du ikke har født lillesøster endnu for at høre om mulighederne.
Du nævner også, at vuggestuen har sagt, at "der skal ske noget", men det er naturligt svært at vide, hvad dette dækker over. Der er kommunens daginstitutioner normalt tilknyttet forskellige fagpersoner f.eks. talepædagog, fysioterapeut, specialkonsulent eller psykolog. Og hvis lederen af institutionen skønner, at det vil være relevant, så kan man aftale et forløb i forhold til det enkelte barn... måske er det dette, pædagogerne har tænkt på...:) Jeg tænker, at du skal spørge lederen af institutionen, hvad det er de tænker, og hvilke muligheder, der er hos jer. Det vil være helt relevant og helt okay at spørge ind til en sådan udtalelse.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.