Svar: Forskellige putteritualer?
Kære førstegangsmor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring putteritualer:)
Det lyder som om, at I har fået skabt en rigtig god søvnrytme hos jer, og det lyder også som om, at I har fået indført nogle gode putteritualer - du fortæller, at jeres dreng altid har været puttet i sin lift, så der er ingen tvivl om, at han forbinder sin lift med noget genkendeligt og dermed trygt, når han skal sove.
Det er dog helt normalt, at han i en alder af 4 måneder vokser ud af liften og derfor skal vænnes til at sove direkte i barnevogn og tremmeseng, men jeg forstår naturligvis godt, at du er bekymret for, om det vil ødelægge de gode søvnvaner, som I har:)
Det er generelt fint at have forskellige putteritualer dag og aften, fordi det kan være med til at lære barnet forskel på dag og nat. F.eks. kan putning i barnevognen om dagen være lidt mere lys og støjende, hvilket naturligt vil gøre, at søvnen om dagen er lidt mere kortvarigt, hvor putningen om aftenen i tremmesengen vil være mørkere og mere stille, og dermed signalere til din dreng, at det er tid til at sove dybere og længere.
Når det så er sagt, så er det dog ikke noget problem, at du en gang imellem vælger at putte din dreng indendøre og f.eks. bruger tremmesengen om dagen, hvis det passer bedre ind i jeres hverdag. Det, der er vigtigt er, at du forsøger at skabe en beroligende og behagelig atmosfære i forbindelse med putning, uanset om det er dag eller aften, og at du forsøger at have en nogenlunde ens rutine, så din dreng lærer at forbinde bestemte handlinger med at skulle sove. Og jeg tænker, at I faktisk har nogle rigtig gode rutiner allerede.
Det kunne f.eks. være at du giver ham mælk, skifter hans ble, evt. giver ham noget blødt tøj på, putter ham fra dig med bestemte kærtegn, beroligende ord, måske en klud, en sut osv. ligesom det lyder som om, at du ofte triller ham lidt eller vugger ham lidt, der hvor han er puttet. Og alle disse ting må du meget gerne bibeholde. Disse ritualer er netop en vigtig del af putningen, og så betyder det mindre, om han puttes i sin barnevogn eller i sin tremmeseng.
Du nævner, at han ofte har sovet i liften på sofaen, det er nok ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade ham sove der nu, men du kan godt vælge at putte ...
... ham i dobbeltsengen, hvis du blot sikrer dig, at han ikke kan trille ned af din seng og komme til skade - nogle dage vil han måske have glæde af, at du lægger dig med ham, og det må du naturligvis gerne. Det er ikke noget, du behøver at gøre, det er blot for at sige, at et sådan ritual også kan være okay, så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt:)
Med hensyn til at vænne ham til at blive puttet direkte i tremmeseng eller i barnevogn og nu komme helt ud af sin lift, så kan du overveje, hvad han har behov for. Nogle børn vil faktisk nyde, at de ikke længere ligger i liften. Han har en alder nu, hvor han naturligt begynder at trille mere omkring, gerne vil kunne skifte stilling i søvn, og da liften kan forhindre dette, så vil han måske nyde, at han ikke længere puttes i sin lift.
Andre børn vil savne følelsen af at blive holdt. Her kan det være en god idé, at du lægger dine hænder på ham, når han skal sove og f.eks. holder hans arme lidt samlet. Det kan også være en god idé at putte dynen godt omkring ham, så han stadig mærker noget omkring sine sider - det gælder naturligt især, hvis du putter ham i tremmesengen. I barnevogne kan han måske have glæde af at blive puttet i en sovepose i stedet for liften. Det er stadig koldt, så I kan godt have glæde af en sovepose et par måneder endnu.. og måske kan du købe en, som han stadig kan bruge til efteråret, selvom han er ældre og større der:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En sovepose har den fordel, at du kan putte ham i den indendøre, ligesom du har gjort med liften, og så putte ham ud i barnevognen derefter. Forskellen mellem putning i lift og i barnevogn, vil derfor ikke være så stor. Når han skal ud af soveposen, fordi det bliver for varmt, så skal han puttes med en barnevognsele, som også vil kunne give ham en følelse af at føle sig lidt holdt.
Du kan også blot vælge at forsøge putning direkte i barnevognen og se, hvordan han reagerer på dette, som sagt vil han måske synes, at det er super fint. Han kender jo sin barnevognskasse, så alt omkring han vil stadig være trygt, selvom han ikke længere ligger i sin lift:) Viser det sig, at han er glad for at sove direkte i barnevognen, så behøver du ikke lave noget om:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.