Annonce

Annonce

Svar: Svær putning - 2 år, 10 mdr.


4. marts 2024

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg er oprigtigt ked af at høre, at lillebror har fået konstateret Cerebral Parese, jeg håber, I er okay alle sammen...:)

Det lyder som et meget fint putteritual og bortset fra, at putningen kan trække ud i en time, fordi I skal sidde og nusse lillebror på ryggen til han sover, så lyder det som om, at det faktisk kan fungere for jer. Men, jeg forstår godt, at I ønsker lidt ændringer, og derfor får I også lidt tanker med herfra.

I skal for det første være sikre på, at puttetidspunktet er rigtigt. Det lyder som om, at lillebror bliver puttet omkring kl. 19 og først sover kl. 20. I en alder af knap 3 år, har han sandsynligvis behov for ca. 12 timers søvn, så puttetidspunktet skal afhænge af, hvorvidt han sover til middag, og hvornår hans dag begynder. Starter dagen f.eks. kl. 07, så vil det være passende, at han puttes kl. ca. 19, men sover han en time til middag, så vil det forklare, hvorfor han først er putteklar kl. 20.

Derudover, så tænker jeg, at I skal forsøge at skabe gradvise ændringer. Når I ændrer ritualet lidt af gangen, så undgår I for meget uro omkring søvnen. Gradvise ændringer vil f.eks. være, at I begynder at nusse ryggen mindre og mindre, så I over flere aftener tegner og nusser mindre og mindre for på den måde at vænne jeres dreng til, at det ikke er nødvendigt, at I bliver ved og ved og ved...

Det kan være en god idé at erstatte behovet for tegning og rygnusning med noget andet og mere beroligende. Det kan fint være den nusseklud, som han allerede har. Nogle børn vil have stor glæde af at sove med mors eller fars aflagte t-shirt, fordi de forbinder netop denne med forældrene, og det kan give en følelse af at have mor eller far tæt på - uden at jeres hænder og nærhed er direkte involveret.

En erstatning for tegning og rygnusning kunne også være den historie, som I allerede har og bruger som del af putteritualet, og det kunne være en lille sang. Det kunne være en overvejelse værd, at I ændrer på putteritualet, så I putter ham og læser bøger, imens han ligger i sin seng - og ikke som nu - først læser bog og derefter putter ham.

Fordelen ved at han ligger i sin seng, når han får læst højt er, at han ...


Annonce

... ikke oplever at blive flyttet undervejs, og det kan gøre det lettere (og hurtigere) for ham at finde ind i søvnen. Samtidig har bogen den fordel, at I ikke kan sidde og nusse hans ryg imens, fordi I er nødt til at bruge jeres hænder for at bladre i bogens sider, vise ham billeder osv. Han kan på den måde lære at ligge i sin seng og falde i søvn der, uden at I behøver nusse og kærtegne hans ryg.

Efter bogen er læst, så kan I synge en godnatsang - og her kan I så overveje, om lidt kærtegn på ryggen er nødvendigt. Måske kan I synge uden denne nødvendighed, eller måske kan I, netop fordi han fra starten er puttet i sengen og har vænnet sig til at ligge der uden berøring af ryggen, men fordi I sidder og læser, få afkortet behovet for tegning og rygnusning. Så I får erstattet det nuværende nussen med noget berolignede som at synge en sang i stedet.

I kan også prøve at hjælpe ham med dybe vejrtrækninger - "træk vejret godt ned i maven, og pust ud igen", så han lærer at finde roen på egen vis, og så han sammen med sin nusseklud kan lære at finde ro - igen uden behov for jeres hænder og kærtegn på ryggen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg tænker også, at det er vigtigt, at I forsøger at være nogenlunde konsistente i jeres nye rutiner - så I f.eks. holder fast i, at han fremadrettet får læst historie, imens han ligger i sin seng og får sunget godnatsang i stedet for at blive nusset - eller at han nusset kortvarigt, hvorefter I stopper.

Der er også den muligt, at I her f.eks. laver en aftale om, at I tegner 3 tegninger, som han skal gætte, hvad er - og derefter synger I en sang i stedet. Lidt kærtegn og rygnussen er jo sådan set rigtig fint, det må bare gerne vare 5 minutter og ikke en time. Med ved at lave en aftale om 3 tegninger og derefter godnatsang og putning med nusseklud, så tænker jeg, at det godt kan lade sig gøre.

Det kan være fristende at falde tilbage i gamle vaner, så hold fast i de rutine og vaner, som I indfører nu. Forsøg at finde en balance, så det kan fungere for både jeres dreng og jer forældre - det lyder som om, at I godt kan få ændret til noget, der også kan fungere for jer voksne fremover:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce