Svar: Sove i egen seng - 17 mdr.
Kære forældre
Tak for jeres brev, det er rigtig godt, at I skriver igen :)
Jeg er oprigtigt ked af at høre, at I ikke har fundet lydhørhed for jeres forslag om at tilbyde jeres dreng en kort formiddagslur og en lidt længere middagslur. Og derfor er situationen nu sådan, at han igen må sove sin ca. 3 timers lange middagslur. Det betyder, at hans nattesøvn vil skulle vare ca. 10 timer, så I skal her være opmærksomme på, at jo tidligere han kommer i seng, jo tidligere vil han naturligt vågne. Det betyder, at hvis han puttes kl. 19, så vil han sansynligvis vågne omkring kl. 05, fordi han der har fået sit samlede søvnbehov dækket.
Når det er sagt, så spiller hans putteritual og "hårnusning" naturligt også ind. Det er derfor en rigtig god idé, at I forsøger at ændre på dette, og det er en rigtig god plan, at I vil bruge de næste ca. 2 uger på at ændre rutiner:)
Vi har alle sammen brug for nogle faste rutiner, når vi går i seng og skal overgive os til søvnen. Vi gør ofte de samme ting aften efter aften, og disse rutiner kaldes søvnassociationer. For et barn på ca. 1 ½ år kan søvnassociationer f.eks. se således ud:
Gode søvnassociationer:
Bad, påklædning i nattøj, læsning af godnathistorie. Putte barnet i egen seng, synge blidt, kramme, nusse. Sørge for et lidt mørkt værelse, natlampe med rødt/orange/ravgult skær. Putteklud, krammedyr osv.
Mindre gode søvnassociationer:
Overstimulering før sengetid med for meget vild leg. Skærmtid og for meget lys. Uforudsigelige rutiner. Blive puttet med flaske, vugget i søvn i favn, holdt i forældrenes arme osv.
Søvnassociationer er gode, når de lærer barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor det skal sove. Søvnassociationer er mindre gode, når de gør barnet afhængig af den voksne.
Vi vågner alle sammen flere gange om natten, og her registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt videre - er det ikke det, så vågner vi mere og mere op. Det betyder, at når jeres dreng falder i søvn i jeres seng og i jeres favn - og I derefter flytter ham sovende over i hans egen seng, så vil han vågne op, registre, at han ligger et andet sted. Det vil være utrygt for ham, og derfor vågner han mere og mere, rejser sig, søger jeres kontakt og kan først sove videre, når han atter ligger i jeres favn og i jeres seng.
Hvis I har et ønske om, at jeres dreng skal sove i egen seng hele natten, så er det derfor vigtigt, at I putter ham i egen seng om aftenen - så han netop får sin seng som søvnassociation. Det vil gøre, at han vågner op, registrerer, at han ligger i sin seng. Han har sin putteklud, bamse, dyne osv. Alt er, som da han blev puttet, og han kan derfor roligt sove videre.
Det samme gælder flasken. Hvis jeres dreng er vant til at falde i søvn med sin flaske i munden, så vil han ofte vågne op, savne sin flaske og vil ikke kunne falde i søvn igen, før I atter tilbyder denne. Han forbinder sin flaske med at skulle sove. Da han har en alder nu, hvor han ikke længere behøver flaske, så er det vigtigt, at I trapper ud af flasken. Det vil sige, at I skal give ham mindre og mindre mælk, så han ikke fylder sig med mælk i maven, men helt lærer at undvære der, og i stedet kan han tilbydes lidt mælk sammen med sit godnatmåltid, og før han får børstet tænder.
Derudover vil jeg lige nævne, at han ikke bør tilbydes havremælk (havredrik) i flasken. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke havredrik eller risdrik til børn før 3 års alderen, og plantebaserede drikke som f.eks. risdrik, sojadrik, havredrik har intet med mælk at gøre og indeholder meget lidt protein. Det indeholder ingen naturlige vitaminer og mineraler, og kan ikke bruges som fuldgyldigt alternativ til komælk:)
Når jeg læser jeres beskrivelse, så er der således en sammenhæng mellem måden jeres dreng falder i søvn på og de opvågninger, som han har. Og løsningen er netop, at ...
... I vænner ham til at falde i søvn i egen seng, fordi det vil gøre det muligt for ham at sove i egen seng hele natten. Samtidig skal han vænnes til at falde i søvn med putteklud, bamse, godnathistorie, beroligende ord, sang osv. Som alt sammen er noget, som I kan hjælpe ham videre med om natten, men uden at han behøver komme over i jeres favn.
At flytte ham til eget værelse kan være en mulighed, hvis I ønsker dette på sigt. Der kommer ofte en meget urolig periode i 18-20 måneders alderen, så der kan være lidt idé i at lære ham dette nu, for om en månedstid og et par måneder frem kan det blive rigtigt svært. I kan dog også vælge at bibeholde tremmesengen i soveværelset og vænne ham til at sove i egen seng der, og så først flytte ham og det nye ritual til eget værelse, når det fungerer, og når næste udviklingsperiode er mindre voldsom.
Uanset om sengen står i soveværelset eller på eget værelse, så er det vigtigt, at han falder i søvn i sin egen seng. Nogle gange kan det være en god idé at lade ham starte med at sidde på skødet, læse en bog højt og derefter putte ham over i tremmesengen, hvor I så bliver siddende ved siden af sengen, læser en ny bog, viser billeder osv. I skal altså have en stol stående ved siden af tremmesengen. Han skal puttes i egen seng med sin klud og bamse. Han kan tilbydes lidt vand af kop eller i en overgang lidt vand af sin flaske, men I bør ligesom med mælk skrue mængden af vand ned, så han får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære sin sutteflaske.
I skal naturligvis sikre jer, at han drikker nok hele dagen, og det kan være en god idé at udskifte sutteflasken med en drikkedunk til småbørn. Drikkedunken kan bruges i løbet af dagen, og derudover så kan han få et par slurke vand, når han skal sove. På den måde så anerkender I hans behov for stadig at få lidt at drikke, som del af hans putteritual, men drikkedunken stiller han fra sig, når han lægger sig ned, og dermed før han sover. Hvis han vågner om natten og er tørstig, kan han tilbydes et par slurke vand, men det er ikke meningen, at han skal drikke vand om natten. Vandindtaget skal dækkes dag og aften.
Når han ligger i sin seng, så kan I stadig sidde og læse højt. I kan vise ham billeder i bogen, tale med ham om det I læser, I kan også fortælle historier om ham eller gennemgå nogle af de oplevelser, som han har haft i løbet af dagen. Det kan være rigtig dejligt for ham at ligge og lytte til og få bearbejdet nogle af dagens oplevelser, derefter vil han bedre kunne overgive sig til søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han putter med sin klud, sin bamse osv. I synger måske en sang eller to, og I sidder der og hjælper ham med at overgive sig til søvnen i egen seng. På denne måde vil I også komme væk fra behovet med at skulle nusse mors hår, for det er ikke muligt med den afstand, der naturligt er imellem jer.
Hvis han igen og igen søger at komme op i jeres favn, så kan I naturligvis godt tage ham op, sidde med ham, kramme og nusse ham lidt, og når der så atter er ro på, så putter I ham tilbage i egen seng igen - så han ikke falder i søvn i jeres favn, men så han begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor han falder i søvn og dermed stedet, hvor han sover.
Hvis han har brug for at komme over til jer tidlig morgen, for at kunne sove lidt længere, så må han naturligvis gerne det. For at undgå, at han tager for meget fat i mors hår, så vil det være rigtig godt, hvis du kan samle dit hår, flette det eller lignende, så han ikke kan få fat i det og som nu tilbyde klud eller bamse, holde ham i hånden eller lignende som alternativ. Du kan også vælge at bytte plads med far i dobbeltsengen, da fars hår tilsyneladende ikke er lige så interessant. Samtidig kan far naturligt give samme nærhed og tryghed og på den måde kan I også bevæge jer væk fra vanen med at nusse mors hår.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med projekt "lære at sove i egen seng":)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig