Svar: Spiser min datter nok?
Kære Louise
Tak for dit brev :)
Det lyder umiddelbart som om, at din datter har en god evne til at regulere sit behov for mælk - også selvom hun ikke drikker så store mængder i forhold til, at hun nu vejer ca. 8 kg. Og et eller andet sted, så er det vigtigt, at du følger hendes signaler og ikke presser hende unødigt, da det kan gøre, at hun så begynder at afvise sin flaske.
Du fortæller også, at hun altid kun har spist ca. 125 ml ad gangen, du har aldrig kunnet få hende til at spise større mængder. Og hun vejer jo ca. 8 kg, så hun lyder til at tage fint på og således optage næringen fra mælken rigtig fint. Du nævner heller ikke noget om, at hun på nogen måde virker til ikke at trives, og det lyder ikke som om, at lægen har haft nogle bemærkninger, da I var til 5månedersundersøgelsen...
Du nævner også, at hun om aftenen nogle gange kan melde sig selv og drikke 50-80 ml ekstra, hvilket jo er super fint. Derfor tænker jeg umiddelbart, at hun sandsynligvis får mælk nok. Ud over de ca. 750-820 ml hun ofte drikker af sin flaske, så går jeg ud fra, at du også bruger mme i hendes grød og mos, så hun får ekstra den vej igennem, og derudover så drikker hun også vand af kop, hvilket naturligt også vil dække en del af hendes væskebehov.
Du skal naturligvis holde øje med hendes indtag. Du skal især lægge mærke til hendes bleer - hun skal stadig have gode tunge tissebleer, og hendes urin må ikke være gul og koncentreret. Det er også vigtigt, at hendes afføringsmønster ikke ændrer sig - du nævner ikke noget om forstoppelsesproblemer, men det skal du naturligvis også medtænke. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det nedsætte hendes mælkeindtag. Hun må heller ikke virker irritabelt, træt eller sløv. Du skal have en fornemmelse af at hun generelt er glad, smilende, pludrer, har lyst til at lege, være aktiv, triller omkring, bruger sig selv både motorisk og mentalt - så du har en oplevelse af, at hun er en glad pige i trivsel:)
Det kan nogle gange hjælpe at skifte til en anden type erstatning, da de smager meget forskelligt og nogle børn bliver lidt trætte af smagen og drikker derfor mindre. Det kan derfor også være ...
... en overvejelse værd. Nogle gange kan det også være en idé at ændre til en anden flaskesut eller måske ændre lidt på temperaturen af mælken eller måden du giver hende flaske på, for at se om det er noget, som kan øge hendes indtag lidt.
Hun får 6 flasker i døgnet, nogle gange 7 flasker, og det synes jeg umiddelbart lyder meget fint i forhold til hendes alder. Flaskerne ligger i din dagsplan også meget fint fordelt over døgnet, så det må du meget gerne bibeholde:)
Når hun bliver 6 måneder, så må du meget gene begynde at tilbyde hende morgengrød også, så hun får 3 måltider dagligt, og stille, og roligt må du også gerne begynde at tilbyde hende små mellemmåltlder og lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle og sutte på. Du må meget gerne begynde at variere hendes grød og grøntsager mere, og stille og roligt skal hun også vænnes til at spise kød/fisk i grøntsagsmosen. Det vil være rigtig godt, hvis du gradvist kan variere hendes indtag, så hun får flere og flere forskellige fødevarer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover skal du naturligvis være opmærksom på, at mængden af skemad ikke skal fylde så meget, at hun ikke har plads til mælk i maven, og derfor afviser sin flaske eller begynder at drikke meget mindre mælk. Det er bedre, at du giver hende f.eks. ¾-1 dl. grød eller mos, og hun så drikker sin flaske, end at du giver hende 1.5 dl. grød eller mos, og hun så ikke drikker mælk nok, så længe hun ikke er ældre. Men den rytme, som du beskriver, giver umiddelbart fint plads til morgengrød - jeg tænker, at du kan servere dette omkring kl. 07, og så vil hun stadig kunne få sine flasker kl. 06 og 8.30 som nu:)
Hvis du oplever, at hendes indtag af MME bliver mindre, og hun pludselig viser tegn på andre problemer - f.eks. at hun ikke trives, ikke tager nok på, ikke tisser nok, at hun har ondt eller lignende, så bør du drøfte det med jeres læge.
Derudover vil jeg også anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om Børn & Mad" og "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter" (som jeg netop har udgivet). I disse bøger guides du gennem fra måned til måned, finder dagsplaner og mange forslag til varierede opskrifter:)
Håber du kan bruge dette videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.