Svar: Basker med armene
Hej med dig
Det lyder umiddelbart helt normalt, at din datter i en alder af 26 måneder udtrykker spænding eller ivrighed ved at baske op og ned med armene. Det sker netop ofte, fordi hun på den måde netop viser sin begejstring.
Det er naturligt, at hun bruger sit kropssprog meget. I takt med at hun begynder at have et større ordforråd, kunne tale i sætninger og dermed også bedre vil kunne sætte ord på sine følelser, så vil hendes kropslige reaktioner sandsynligvis blive lidt mindre.
Så længe hun ikke har så mange ord, så er det faktisk rigtig godt, at hun bruger sin krop og forskellig gestikulation som en del af at udvikle sit sprog. Det er rigtigt godt, hvis hun kan bruge sin krop og sine hænder til at supplere sine ord - også før hun har et egentligt ordforråd.
Derfor må du også meget gerne selv bruge gestikulation, når du kommunikerer med din datter. Du må f.eks. gerne klappe eller f.eks. give hende hive-five, når du vil vise din begejstring eller vil fortælle hende, at noget hun har gjort er godt eller sejt gjort.
Du må også meget gerne bruge lyde og bevægelser. Det kan f.eks. være en god idé at sige "woo-hoo" eller lignende for at udtrykke glæde ved noget, og du må meget gerne kombinere det med, at du hopper, danser rundt eller lignende.
Du må også meget gerne bruge overdrevne ansigtsudtryk - smile stort, så man kan se dine tænder, løfte dine øjenbryn, åbne munden for at signalere overrasket osv. Da det vil hjælpe hende med at vise ...
... f.eks. glæde, overraskelse, spænding osv. at se på dig og vise det på denne måde.
Derudover, så må du meget gerne hjælpe hende med ord - altså sætte de ord på, som hun mangler. Så når du oplever, at hun bliver ivrig eller spændt, så kan du f.eks. sige: "du er bare så glad, fordi mormor er kommet", eller "jeg glæder mig også rigtig meget, det bliver så hyggeligt!" og lignende. Så hun hører, at du forstår, hvad det er hun signalerer med sit kropssprog, så hun føler sig lyttet til og forstået, men så hun senere hen naturligt begynder selv at kunne sætte lidt ord på de følelser, som hun har.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan også stille spørgsmål som "er du spændt på at skulle se dine venner i dag?", og hun kan svare "ja", hvilket du så kan bekræfte "det er også rigtigt spændende. Det er så dejligt at lege med dine venner, ik os". Det kan også være spørgsmål som "bliver du bare så glad nu?" eller "Du kan næsten ikke vente?" - og igen møde hende med forståelse og anerkendelse af de følelser, som hun signalerer med sit kropssprog. Det er her vigtigt også lige at nævne, at det naturligvis også gælder, hvis hun bliver ked af det, trækker sig væk, fordi noget er svært - disse følelser skal naturligvis mødes på samme måde, med forståelse, lydhørhed og anerkendelse.
Det lyder som sagt helt normalt, at din datter bruger sit kropssprog og basker med armene op og ned, når hun bliver ivrig eller spændt.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.