Annonce

Annonce

Svar: 5.5 måned og mangler appetit


9. april 2024

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor til S.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng og dine tanker :)

Det lyder umiddelbart, som om at din dreng trives og udvikler sig i rigtig god retning - trods det lidt lave indtag af mælk. Jeg kender ikke hans fødselsvægt, men du fortæller, at han lige nu vejer ca. 7.5 kg, og det lyder derfor umiddelbart som om, at han har taget rigtig fint på.

Du fortæller også, at han er motorisk stærk, han bruger sig selv fysisk, og han smiler, pludrer og virker generelt glad. Du har ikke indtryk af, at han har ondt, hvilket naturligvis godt ville kunne forklare, hvorfor hans appetit måske ikke var så stor. Du nævner, at han får fuld flaske, og du skal her naturligvis være opmærksom på, om han kan have forstoppelse? Hvis han har problemer med hård mave, så kan det godt påvirke appetitten og hans indtag af mælk. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at holde hans mave i gang.

Hvis forstoppelse kunne være en årsag hos jer, så kan du overveje at forsøge med en anden type erstatning, som modvirker forstoppelse. Samtidig kan smagen af en anden erstatning nogle gange give fornyet interesse for at drikke mælken. Du kan også prøve at holde maven i gang med lidt grød, mos og mad i hånden, og så kan du naturligvis også tilbyde ham afføringsmiddel som laktulose eller movicol. Det kan du tale med lægen om.

Har han været til 5 måneders undersøgelse hos egen læge? Ellers vil det være naturligt, at du drøfter hans indtag af mælk med lægen, når I er til undersøgelse/vaccination.

Umiddelbart tænker jeg, at et indtag på 700-800 ml modermælkserstatning vil sikre din dreng hans behov for kalk, jern og andre næringstoffer. Du skal dog være opmærksom på, at hvis han ikke indtager mindst 800 ml modermælkserstatning dagligt, så skal han have d-vitamintilskud ved siden af. Det er derfor nok mere hans væskeindtag, som du skal have lidt fokus på, og således også begynde at tilbyde ham lidt vand. Det kan sagtens tænkes, at du kan få ham til at drikke vand af en kop f.eks. når han vågner af en lur og naturligt ofte vil være tørstig, eller sammen med hans mad.

Du skriver, at han ikke virker interesseret i skemad, og jeg vil foreslå dig, at du begynder at tilbyde ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle og gnaske på. Det kan være med til at gøre ham mere interesseret og stimulere hans appetit. Du må meget gerne supplere med lidt grød eller mos på en ske ved siden af, for at se om det så kan øge hans interesse. Det behøver ikke være store mængder, som han skal spise, men lidt smagsprøver vil måske skærpe lysten lidt. Når det så er sagt, så er han jo også kun 5.5 måned, og det er helt okay, hvis hans interessse for andet end mælk endnu ikke er særligt stor.

Det vil være en god idé, at du medtænker hans rytme - og hvornår du tilbyder ham flaskerne. Det vil være super godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes lidt skemad og vand, når han vågner af en lur og så tilbydes flasken, før han skal sove. På den måde kan du skabe plads i maven til begge dele og dermed også sikre lidt mere appetit. Hvis han f.eks. ...


Annonce

... tilbydes mad to gange dagligt, så kunne en rytme se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre. Tilbydes evt. lidt vand, når han vågner, og dagen begynder stille og roligt.

Formiddag: Flaske og puttes til middagslur

Frokost: Tilbydes lidt agurk, rugbrødsbjælker, frugt eller lignende i hånden, og du følger efter med lidt grød og vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur. Tilbydes evt. lidt vand, når han vågner for her at øge hans væskeindtag lidt.

Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur. Også her tilbydes han evt. lidt vand, når han vågner af luren.

Aften: tilbydes lidt agurk, ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden - hvad du tænker, at han mundmotorisk kan kapere... Og du følger efter med lidt vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til natten

Sen aften: Drømmeflaske og sover

Som du kan se, så indgår der i denne plan 6 flasker i døgnet, og der er plads til to skemåltider. Hvis rytmen er jf. ovenstående, så burde der være plads til begge dele i maven, og hans behov for mælk burde umiddelbart blive dækket. Jeg ved ikke, hvor mange flasker, du giver ham nu, men når man har et barn, som ikke drikker så store flasker, så kan man godt blive lidt fokuseret på at give mange flasker. At øge hans indtag af flasker tænker jeg ikke, vil gøre ham yderligere interesseret i mælken, tværtimod.

Derfor tænker jeg umiddelbart, at det vil være en god idé, at du holder antallet af flasker på ca. 6 flasker i døgnet. Drikker han f.eks. 150 ml i hver flaske, så vil han nå op på 900 ml i døgnet. Drikker han 130 ml i hver flaske, vil hans indtag være 780 ml. Drikker han nogle gange 150 og andre gange 100 ml, så lander han nok et sted derimellem, og det vil umiddelbart være okay. Derudover skal væskebehovet stille og roligt dækkes af vand. Der skal naturligvis indgå modermælkserstatning og fedtstof i hans grød og mos, så maden er ekstra energiberiget, og han også får lidt mme den vej igennem.

Jeg tænker ikke, at du behøver vække ham om natten for at tilbyde ham en flaske der. Det er, som du selv skriver, rigtig dejligt, at I alle kan sove om natten. Det er guld værd. Jeg tænker dog, at det vil være en rigtig god idé, hvis du kan give ham en drømmeflaske sen aften - det ved jeg ikke, om du allerede gør, men hvis ikke du gør det, så vil jeg anbefale, at du giver ham en flaske sen aften, før du selv går i seng. Jeg tænker, at han kan få den sene aftenflaske omkring kl. 23 og så måske få den tidlige morgenflaske omkring kl. 05.... Så at sove igennem i denne alder er at sove ca. 6 timer.

Det er naturligt, at hans morgenurin kan se lidt gullig ud, hvis han sover hele natten og bleen er godt fyldt om morgenen. Men hans urin bør ikke være gul i løbet af dagen, i givet fald bør du også drøfte dette med jeres læge, da det er tegn på, at han mangler væske. Som jeg læser dit brev, så tisser han fint hele dagen igennem, det er kun om morgenen at urinen kan se gullig ud...

Jeg håber, at mine tanker giver dig lidt ro med på vejen og også hjælper dig lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce