Svar: Hjælp til vores dreng

---

Kære Thomas

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med retur.

Det første jeg umiddelbart tænker er, at jeres dreng godt kunne lyde til at have nogle sansemæssige eller sensoriske udfordringer. Det vil sige, hvordan vi behandler sanseindtryk som syn, hørelse, lugt, smag, berøring og balance. Altså hvordan hjernen modtager, tolker, bearbejder og reagerer på de forskellige sanseindtryk.

Sansemæssige eller sensoriske udfordringer kan vise sig på forskellig vis:

- Nogle børn er f.eks. meget følsomme overfor lys, lyd, berøring eller lugte. De kan reagere med overdreven frygt for eller forsøge at undgå disse stimuli.

- Nogle børn har svært ved at spise. Madens tekstur, madens smag, lugt, temperatur osv. kan påvirke deres madvalg, så de undgår at spise forskellige fødevarer.

- Nogle børn har motoriske udfordringer. De kan have svært ved at koordinere deres bevægelser eller have problemer med at holde balancen. De kan f.eks. have svært ved at klæde sig selv på eller svært ved at spise.

- Nogle børn har vanskeligt ved at forstå og reagere på sociale signaler, og derfor svært ved at lege med og interagere med jævnaldrene børn.

- Nogle børn bliver meget let frustreret, og verden bryder let sammen, fordi deres sansesystem bliver overstimuleret, og så bliver de frustrerede eller måske bange.

Det er til en vis grad helt naturligt, at jeres dreng putter papir, pap, grus, sten osv. i munden. Alle børn undersøger ved at komme ting i munden - der skal slikkes, smages, tygges på alt muligt, og munden er en vigtig måde at undersøge, opdage og lære. Der er naturligt en grund til, at vi alle sammen godt ved, hvordan rust, jern, viskelæder osv. smager:)

Det er især i 1-3 års alderen, at børn undersøger med munden, og stille og roligt skal barnet gerne begynde at undersøge ting på anden vis. Når jeres dreng har en meget stor lyst til at komme alt i munden, så er det derfor vigtigt at finde ud af, om han f.eks. har brug for ekstra mundstimulation og sansestimulation - og der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig både at undersøge og også at støtte dette gennem forskellige øvelser.

Det er naturligvis en reel bekymring pædagogerne har, hvis jeres dreng kommer alt i munden, og han dermed risikerer at spise giftige ting som f.eks. svampe. Der kan naturligt også være dyreekskrementer, cigaretskod og andet i skoven, som han ikke må indtage, fordi det kan være farligt.

Når pædagogerne har sagt til jer, at I bør tage jeres dreng til lægen, så lyder det umiddelbart som om, at jeres drengs indtag af forskellige ting er mere hyppigt, end de ser hos andre børn - og derfor tænker de, at dette bør undersøges nærmere.

Der findes en tilstand, som kaldes Pica. Dette er en tvangsmæssig lyst til at spise ting, som ikke har noget med mad at gøre, og det er en sjælden spiseforstyrrelse. Det kan f.eks. være, at man spiser maling, ler, hår, sten, blyanter og lignende - altså ting som ikke er beregnet til at spise. Tilstanden kan naturligvis være farlig og skal behandles - og behandligen sker via psykolog eller psykiater. Diagnosen Pica stilles, så vidt jeg ved, normalt ikke hos 3årige børn, med mindre der er tale om en underliggende udviklingsforstyrrelse eller neurologiske problemer.

Det er derfor vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvorfor jeres dreng har en trang til at spise uspiselige ting og medtænker, om han har anden adfærd, som det vil være relevant, at I reagerer på. Jeg synes også, I bør tale med pædagogerne om, hvorfor de anbefaler jer, at I får jeres dreng vurderet af lægen... I er nødt til at spørge dem for at finde ud af, hvad deres bekymring rent faktisk går på.

I ...

---

---

... forhold til at jeres dreng er introvert og helst kun vil lege med en enkelt anden dreng i børnehaven, så er det ikke ualmindeligt for børn på 3 år at have en foretrukken ven i børnehaven. Nogle børn udvikler stærke bånd til en enkelt eller få børn, og foretrækker at lege med dem frem for andre. Det kan skyldes deres deres personlighed, eller at de f.eks. har fælles interesser, eller det kan være trygheden i, at de to kender hinanden godt, så derfor holder de sig til hinanden.

Hvis vi medtænker, at jeres dreng måske har nogle sensoriske udfordringer, så kan dette som sagt gøre det sværere for ham at forstå og reagere på andre børns signaler, og derfor sværere ved at lege med dem. Hans sensoriske system vil fungere lidt anderledes end hos andre børn:

- Hvis vi forestiller os, at han f.eks. er overfølsom overfor lyd, så kan han blive overvældet af den støj, som de andre børn laver, hvorfor han søger væk og leger med sig selv.
- Han kan også have svært ved at bearbejde og tolke de signaler, som andre børn udsender via kropssprog, ansigtsudtryk, stemmeintonation osv.
- Han kan faktisk også være understimuleret, så hans søger søger specifikke sensoriske input (f.eks. spiser ting), hvilket jo så vil gøre, at han kan virke fraværende og uinteresseret i, hvad der foregår omkring ham.
- Han kan også opleve det svært at regulere sine egne følelser og reaktioner, og derfor opleve situationer stressende, hvorfor han ikke har lyst til at engagere sig i de andres leg.

Du spørger, hvordan I kan fremme, at han er mere åben overfor andre børn. Generelt er det en god idé at gå med ham og tage kontakt til andre børn. Ikke kræve f.eks. "du kan da også gå over og lege med de andre" - for det kan han ikke finde ud af. Men i stedet tage ham i hånden, guide og vise ham hvordan. Hvilket skal gøres igen og igen. Så I f.eks. går med ham over til et andet barn og siger "hej, hvad hedder du?". Kikke på din egen dreng og sige "du hedder x, ikk´" og på den måde give jeres dreng redskaber til, hvordan man kan tage kontakt. Vær i kontakten sammen med ham, måske kan I alle tre lege lidt sammen, og så kan du og din dreng gå væk, når I har snakket eller leget lidt, hvis han har det bedst med det. Stille og roligt opbygge lidt mod til at turde og vide, hvordan man kan tage kontakt.

Når jeres dreng siger, at han ikke vil holde hverken børn eller voksne i hånden, så kan dette faktisk også skyldes sensoriske udfordringer. Han kan godt føle berøring direkte ubehageligt, og derfor er det naturligt svært for ham at holde en anden persons hånd. Prøv at medtænke, om han generelt viser, at berøring er svært for ham - har han f.eks. lyst til at putte sig ind til jer, vil han gerne nusses, kærtegnes, have massage osv.?Hvordan har han det med fingermaling, leg med modellervoks, vil han være med til at ælte dej og forme bolledej i hånden?

---

---

---

Det kan naturligvis også være udtryk for, at han har haft nogle tidligere negative oplevelser med at holde i hånden. Måske er han blevet trukket eller skubbet af en anden person, hvilket gør, at han ikke bryder sig om det. Måske har den anden person haft våde eller klistrede hænder...

Han har naturligvis også en alder, hvor han viser mere selvstændighed og egen vilje. Så at sige nej til at holde i hånden kan også være et udtryk for, at han gerne vil bestemme selv.

Jeg kan godt forstå, hvis I efter samtale med børnehaven er blevet lidt i tvivl om, hvad det er de tænker. Det lyder som om, at de har kastet en række bekymringer op i luften, uden rigtigt at sige, hvad der reelt bekymrer dem og uden at give forslag til, hvad de selv og I kan arbejde videre med....

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt på vej uden at give yderligere uro:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---