Svar: 1 år, mad og sove egen seng
Kære du
Tak for dit brev og alle dine ærlige tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Først - jeg er ret sikker på, at du gør det godt. Du er den bedste mor for din dreng, og umiddelbart lyder det som om, at du er meget opmærksom på ham og hans behov. Det lyder også som om, at I er en sød og velfungerende familie, du og din mand støtter hinanden, og I har et rigtigt godt forhold til farmor, som også støtter og meget gerne vil hjælpe. Det lyder som om, at jeres dreng har 3 kærlige omsorgspersoner omkring sig, som er meget opmærksomme på ham, og som elsker ham højt - så dejligt!:)
Du fortæller, at farmor har lært jeres dreng at spise havregrød. Det er rigtig godt, han må meget gerne få havregrød om morgenen og også gerne om aftenen før sengetid, som et godnatmåltid og en del af hans putteritual. Havregrøden kan laves med letmælk, nu hvor han er 1 år, men du kan også bruge sødmælk, hvis du gerne vil sikre ham lidt ekstra fedt, fordi han lyder til generelt at være en meget slank dreng, og du fortæller, at du har været henvist til egen læge flere gange netop på grund af hans vægt.
Alternativet til grød kan f.eks. være grødpandekager eller klatkager. Det kan du f.eks. lave ved at tage ca. 2 dl. havregrød, 1 æg, 2 spsk hvedemel, lidt sukker eller vanille og så stege pandekagerne dem på panden. Du kan også vælge at søde med banan i stedet. Her tager du på samme måde havregrød, iblander et æg, og så tilsætte en moset banan 2 spsk hvedemel, og derefter så steger du små pandekager/klatkager på panden i lidt smør eller olie.
Du må gerne servere sammen med lidt friske bær som hindbær, blåbær, jordbær, så han på den måde får lidt variation. Du kan også servere med frugtmos eller forskellelige bærsmoothies. Grødpandekager kan være smarte at medbringe på tur og bruge som mellemmåltider, når I ikke er hjemme.
Du skriver, at han ikke er glad for rugbrød - og det er helt okay. Selvom vi spiser rugbrøds i Danmark, så er der rigtig mange lande, hvor man ikke spiser dette. Hvis det er meget vigtigt for jer at vænne ham til rugbrød, så kan I forsøge at give ham øllebrød. Det vi vænne ham til rugbrødssmagen. Han må også meget gerne få ristede rugbrødsbjælker i hånden, som han kan sidde og gumle på selv. Det laver du ved at købe et helt mørkt rugbrød uden hele kerner kerner, skære det i nogle humpler og riste dem i ovnen, så de bliver lidt hårde i kanten at gumle på. Du kan evt. lave en dip til ham, som han kan dyppe rugbrødsbjælkerne i, f.eks. en humus eller lignende. Du kan også komme lidt smør eller leverpostej på dem.
Men, hvis han ikke kan lide rugbrød, så er det som sagt helt okay. Når du vælger brød til ham, så bør du vælge brød, som "ligger tungt i hånden", når du holder det. Du kan med fordel gå efter fuldkornsmærket, så brødet stadig indeholder kostfibre, men ikke indeholder hele kerner.
Det er super godt, at I tilbyder ham jeres mad. Det er vigtigt, at han oplever, at han spiser det samme som I andre. Du må meget gerne give ham en tallerken inddelt i rum, så han kan tilbydes lidt forskelligt i hvert rum og selv kan spise det, som han umiddelbart har lyst til at spise. Der kan f.eks. være godt kogte pastaskruer i et rum, små stykker fiskefrikadelle i et andet rum og kogte broccolibuketter i et tredje rum. Sæt ham ved bordet i den høje stol, stil tallerkenen foran ham, fortæl ham, hvad det er, du serverer - og lad ham så spise selv. Han kan spise med fingrene eller med en gaffel. Det er lige meget, hvordan han spiser, det vigtigste er, at han spiser.
I skal ikke kræve, at han skal smage på maden, men blot lade ham styre, hvad og hvordan han gør. Hvis der glider mest pasta indenbords, så er det helt okay, næste gange kan det være fiskefrikadellen, som er mest interessant.
Sæt ord på maden og at maden skal ind i munden, sig f.eks. "mmm mam mam, smager godt", "ind i munden skat, ind i munden". Lad ham smage maden fra din tallerken "vil du smage mors mad?" og tilbyder han dig sin mad "mor smage din mad, mmm mam mam, dejlig mad" osv. Så I er helt afslappede omkring maden og det at spise, så det er så hyggeligt og naturligt som muligt.
Hvis I får mad med sovs, så er det en god idé, hvis du kan mose det og så supplere med lidt mos på en gaffel. Det kan f.eks. være, hvis I får kartofler og sovs. Imens han selv spiser kogte grøntsagsbuketter eller stykker af kød, fisk osv. så kan du/I supplere med lidt mosede kartofler og sovs på en ske eller gaffel. Så han på den måde bliver fyldt lidt ekstra op. Men anerkend også hans lyst til at spise selv. Sovs kan f.eks. også blot være lidt smørsovs en gang imellem, det kan mange børn rigtig godt lide, og da han gerne må få lidt ekstra fedtstof, så er det helt okay.
Særligt sunde fedtstoffer får vi f.eks. fra fede fisk som laks, sild og makrel. Og han må få alle tre dele - måske kan han lide marinerede sild og makrel i tomat, hvem ved:) Nødder og frø er også godt - han må dog ikke få hele nødder og kerner, men han må gerne få f.eks. fint hakkede nødder og mandler i sin havregrød. Avokado indeholder også sunde fedtstoffer og mange børn kan rigtigt godt lide avokado, som kan serveres i stykker eller som mos. Brug ...
... også gerne f.eks. olivenolie i madlavningen.
Prøv at tilbyde jeres dreng så varierede og næringsrige fødevarer som muligt: Frugt, bær, grøntsager, fuldkorn (uden hele kerner), fisk, bælgfrugter, kød - og mejeriprodukter/mælk. På den måde får han vitaminer, mineraler og protein, som er vigtigt for hans vækst. Når det er sagt, så er det dog helt naturligt, at børn på 1 år ikke spiser lidt af det hele til alle måltider. Prøv derfor om I kan sikre ham variation og lidt fra alle fødevaregrupper, når I ser på hans indtag over flere dage:)
Husk på, at I er rollemodeller. Han spejler sig i jer voksne og vil gerne efterligne jer. Det er derfor vigtigt, at I spiser samme mad, og at han oplever, at I generelt er glade for mad og nyder at spise sammen. Hvis han oplever, at I har et naturligt og sundt forhold til mad, så vil han naturligt være tilbøjelig til at efterligne og selv få sunde spisevaner.
Er der fødevarer, som I ved, at han stort set altid spiser? Hvis han f.eks. altid gerne spise lyst brød, pasta, agurk eller lignende, så sørg for, at en af disse ting altid serveres sammen med den øvrige mad, som han tilbydes. Det er vigtigt, at han er tryg ved at spise, og trygheden skabes netop ved bla. at give ham noget, som han er glad for. Han kan starte med at spise det, som han kender, går naturligt igang med at spise, når I sidder ved bordet, og får på den måde stille og roligt lidt madmod og vil turde spise mere af den øvrige mad også.
Undgå at tvinge ham til at spise. Hvis han forbinder det at spise med ubehag og tvang, så vil det føre til mere modvilje, og han får bestemt ikke lyst til at spise. Lad ham derfor udforske maden i sit eget tempo, og respekter hans grænser.
Sørg også for at give ham hyppige måltider. Det er bedre, at han spiser lidt og tit, end at han tilbydes få og store måltider. Det er også med til at sikre variation, hvis han spiser flere måltider, og så sikrer det, at han får nok kalorier og næringstoffer, uden at han føler sig overvældet af mængden af mad.
Og så med hensyn til søvn. Det er rigtig fint, at du ikke længere ammer ham, men jeg forstår godt, at det at vugge ham i søvn naturligt også er nødt til at stoppe. Det har ingen af jer brug for fremover, og det bliver naturligt ikke lettere:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kan du ikke lægge dig med ham i din seng, når han skal sove? På den måde kan han lære at falde i søvn liggende ned ved siden af dig - han vil stadig have dig helt tæt på, mærke dig og få masser af nærhed og tæt kontakt, men uden at han skal være i bevægelse.
Samtidig med at han ligger ved siden af dig, så kan du indføre en puttekanin, putteklud eller lignende. Det er helt normalt, at han ikke har taget dette til sig endnu, de fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge en sådan substitut bevidst. Så det er oplagt netop at introducere det nu.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan indføre godnatlæsning. Det skal være helt simple små bøger med tegninger og korte sætninger, så du blot ligger og læser lidt for ham, og I kikker billeder sammen. Og så må du meget gerne også indføre en godnatsang, så du med din stemme og sang luller ham det sidste stykke ind i søvnen.
Når han kan falde i søvn liggende ved siden af dig på denne måde, og han har vænnet sig til sin puttekanin, putteklud, godnatlæsning og sang, så kan du begynde at øge den fysiske afstand mellem jer. Du kan begynde at sætte dig op, hvor han ligger ved siden af dig stadig væk, og du kan stille og roligt herfra begynde at putte ham i egen seng, hvor du så sidder ved siden af hans seng. Han har hele tiden sin puttekanin, putteklud osv. Og du læser for ham, synger godnatsang osv. Så alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at du gradvist øger den fysiske afstand mellem jer.
Du må altså lige nu gerne lade ham falde i søvn liggende tæt med dig i din seng, og når han så sover, kan du flytte ham over i egen seng. Han vil her højst sandsynligt vågne op og søge dig om natten, fordi han jo falder i søvn tæt med dig - og nogle gange kan det være en fordel, hvis du kan koble jeres senge sammen. Hvis det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt, så kan du godt koble hans seng til din. På den måde kan han rykkes over i egen seng, når han sover, men hvor du stadig er tæt ved ham og kan lægge en beroligende hånd på ham, så han kan mærke, at du er der. Igen så den fysiske afstand mellem jer gradvist øges.
Hvis jeres senge ikke kan kobles sammen, så må du flytte ham over i egen seng, når han sover, og i en overgang vil han så naturligt stadig søge dig om natten, som han gør nu. Det er okay, lige nu handler det om, at han skal lære at falde i søvn liggende stille, og uden at du skal gå rundt med ham i armene og vugge ham. Og i takt med at puttekanin, godnathistorie og sang indføres, så øges afstanden mellem jer, og han kan gradvist lære at sove i egen seng fra starten - men jeg tænker, at gradvise ændringer er vigtigt.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min nyeste bog "Helens bog om fingermad og bælgfrugter". I den finder du mere end 50 opskrifter på fingermad til din dreng, som I kan bruge som mellemmåltider og på tur, og som I andre også kan spise:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.