Svar: Tilknytning mor og far

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring tilknytning:)

John Bowlby var en britisk psykiater og udviklingspsykolog, der levede fra 1907 til 1990. Han er kendt for sit arbejde inden for tilknytningsteori, og han har netop beskrevet børns emotionelle tilknytning til deres forældre.

Bowlby har identificeret fire primære tilknytningsformer hos børn:

1. Tryg tilknytning: Børn der udviser tryg tilknytning er komfortable og føler sig sikre i nærværelse af deres omsorgspersoner. De føler sig trygge nok til at udforske deres omgivelser, og når de føler sig usikre, så søger de trøst og støtte fra deres forældre/omsorgspersoner.

2. Usikker-undvigende tilknytning: Børn med usikker-undvigende tilknytning viser en tendens til at undgå eller minimere interaktion med deres forældre/omsorgspersoner. De kan virke uafhængige og upåvirkede af forældrenes tilstedeværelse eller fravær, og de søger sjældent trøst eller støtter fra deres forældre.

3. Usikker-ambivalent tilknytning: Børn med usikker-ambivalent tilknytning viser en tendens til at være ude af stand til at udforske deres omgivelser på grund af deres konstante bekymring for deres forældres/omsorgspersons tilgængelighed. De kan være modstridende i deres adfærd, så de både søger kontakt og afvisning, og de har svært ved at blive trøstet, når de er kede af det.

4. Desorganiseret tilknytning: Denne tilknytningsform er kendetegnet ved en ustruktureret og inkonsistent adfær hos barnet overfor forældre eller omsorgspersoner. Barnet kan vise uforudsigelig adfærd, herunder frygt eller forvirring i nærværelse af forældrene. Desorienteret tilknytning ses ofte forbundet med traumatiske eller stressende oplevelser i barnets liv.

Jeres datter er 27 måneder gammel, og hun er lige nu i en fase af sin udvikling, hvor hun naturligt vil udforske verden omkring sig og også vise mere og mere selvstændighed og egen vilje. Det er helt normalt, at hun derfor kan gå igennem en periode, hvor hun elsker at lege med andre og gerne vil udforske sine omgivelser, og ikke umiddelbart viser behov for jeres fysisk nærhed.

Umiddelbart tænker jeg, at jeres datter er trygt tilknyttet, fordi en tryg tilknytning netop indebærer, at hun har tillid til jeres tilstedeværelse og støtte, så hun føler sig tryg nok ...

---

---

... til at kunne udforske og interagere med verden omkring sig - præcis som du skriver.

Som jeg læser dit brev, så tænker jeg, at hendes adfærd netop skyldes, at hun føler sig sikker nok til at udforske og lege med andre, fordi hun ved, at I er der, og hun har en grundlæggende følelse af, at hun kan vende tilbage til mor og far for trøst og støtte, hvis hun har behov for det. Du skriver, at det er, når I er ude ved andre og besøger folk, at I oplever, at hun ikke søger jer - men det er vel, når I er sammen med familie og venner, og mon ikke, hun vil søge jer, hvis der opstår ubehagelige situationer, eller hvis I pludselig forsvinder? Eller hvis I for hende var et vildt fremmed og uvant sted...:)

Med hensyn til ikke at ville holde i hånden, når I går ved vejen, så er dette en naturlig del af hendes spirende selvstændighed. Det kan naturligvis være farligt, og derfor kan I give hende et valg: "Vil du holde i hånden eller sidde i din klapvogn?".

Når hun løber væk fra jer og griner, så er dette også en helt almindelig del af hendes udvikling og hendes behov for at udforske verden omkring sig i denne alder. Hun forstår naturligt ikke altid faren ved visse situationer, og hun reagerer med nysgerrighed og glæde, snarere end frygt. Derfor er det helt naturligt, at hun nogle gange løber væk, uden at tænke på at det kan være farligt f.eks. ved vejen, fordi der kører biler.

---

---

---

Når hun løber væk og griner, så er det sandsynligvis det, man kalder for "et legende nej". Børn kan sige nej på mange måder, og når det kommer til et legende nej, så er det netop den situation, hvor barnet grinende løber sin vej, selvom du/I siger nej. Hun løber, fordi hu vil have, at I skal løbe efter, fange hende og måske give hende en kildetur. Hun ved godt, at hun i princippet gør noget, som hun ikke må, men hun ved også, at hun på denne måde kan få jeres fulde kontakt, jeres opmærksomhed og jeres fysiske kontakt. At lege med nej, kan derfor give hende ekstra nærhed, og det er naturligt både sjovt og dejligt:)

Jeg håber, at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen :)

I min bog om børn og opdragelse, kan du læse meget mere om at sige nej. Både når børn siger nej, og hvordan de kan sige nej. Og også måder, som voksne kan sige nej på.

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---