Annonce

Annonce

Svar: Nattespetakler


29. april 2024

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor til H

Tak for dit brev:)

Det, du beskriver, lyder ganske vist som natterædsel/natteskræk/nightterror, og natteskræk kan variere i sværhedsgrad. Under en episode med natteskræk vil barnet ofte virke delvist vågen, det kan skrige, græde, sidde op i sengen, råbe - samtidig med at barnet ofte vil svede, have forhøjede hjerteslag og virke forvirret, fordi barnet faktisk er i en dyb søvntilstand.

Der er flere faktorer, som kan forklare, hvorfor jeres dreng netop her i 2 års alderen pludselig får disse anfald. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham både fysisk og mentalt, og du har derfor helt ret i, at "hans hjerne er fyldt helt op om natten", hvilket godt kan være med til at udløse flere episoder af natteskræk. Derudover, så er hans søvnmønstre også stadig i udvikling, og overgangen mellem de forskellige søvnstadier kan godt blive forstyrret af alt det, som sker - hvilket igen kan give natteskræk.

Man ved også, at natteskræk er arveligt, så at du har oplevet det hos din søster betyder, at det godt kan være noget, som ligger til jeres familie. Stress eller overstimulering kan spille ind - så det er super godt, at du er opmærksom på dette, og du skriver netop, at du ikke oplever ham overstimuleret i hverdagen - blot som en helt naturlig 2årig, der reagerer helt som forventet:) Du har også en meget vigtig pointe i, at fordi han sprogligt er så godt med, så hører og opfatter han rigtig meget, men da han stadig kun er 2 år gammel, så kan det naturligt godt gøre, at der er ekstra meget for ham at bearbejde.

Sygdom kan naturligvis også spille ind, feber kan give lignende symptomer, men jeres dreng lyder til at være frisk og have det godt. Og tandfrembrud burde ikke kunne fremkalde disse episoder:)

Du skriver, at du selv tænker, at løsningen ville være at finde ud af, hvordan du kan stoppe, at han vågner helt op efter sine skrige-perioder, sin episode med natteskræk. Og det kan desværre være svært at forhindre et barn i at vågne helt op efter en episode med natteskræk, fordi disse ofte kommer med højlydt gråd eller skrig - så barnet vågner af dette eller vågner af, at vi forsøger at trøste og hjælpe. Men du kan naturligvis gøre lidt forskelligt for at forhindre, at jeres dreng vågner helt:

- Det er vigtigt, at I har en fast soverutine. Jo mere fast rytme og rutine I har, jo mere påvirker I jeres drengs indre ur, og jo mere sikres han tilstrækkelig søvn og også en god kvalitet i sin søvn. Derfor er den faste dagsrytme, som du beskriver, rigtigt godt.

- Det er vigtigt, at han ikke bliver overtræt. Undersøgelser viser, at overtræthed kan være en trigger for natteskræk. Overtræthed kan forstyrre de normale søvnstadier, og måden hjernen skifter mellem dem. Det kan medføre, at barnet så sidder fast i det søvnstadie, hvor natteskræk ofte opstår. Man har også observeret, at natteskræk er mere almindeligt hos børn, som ikke får søvn nok.

- Det er godt, hvis sovemiljøet er hyggeligt og rart. Sangen skal være god at ligge i, dynen rar. Det må ikke være for varmt eller for koldt. Det må gerne være mørkt og en evt. natlampe bør have et rødt, orange, ravfarvet lys - og ikke hvidt eller blåt lys.

- Afslappende aktiviteter før søvn kan være godt. Det kan være at få et lunt bad, få læst godnathistorie, lytte til lidt afslappende musik eller lyde, blive sunget for.

- Brug af puttebamse, nussekanin, slaskedukke, klud.. Mange børn har stor glæde af at have noget, som de kan sove med. Det ...


Annonce

... giver tryghed, fungerer som substitut for mors og fars nærhed, og de vil ofte følge sig mere sikre og beroligede, hvis de har f.eks. en bamse hos sig. Så dejligt, at jeres dreng har det:)

Som jeg læser dit brev, så gør du/I allerede disse ting. Det er super! Jeg nævner det blot, fordi det er vigtigt at medtænke, at hvis man vil forebygge eller mindske anfald af natteskræk, så er det ofte en god idé at se på alt det, som påvirker søvnen - og ikke kun på det, der sker om aftenen eller først på natten, når anfaldet opstår:)

Du fortæller, at jeres dreng sover i soveværelset. Han sover normalt ikke i jeres seng, men sover i egen seng, som står i soveværelset. Og umiddelbart lyder det som om, at det er meget trygt og dejligt, og du beskriver også en dreng, som puttes i egen seng, og som er helt tryg ved at skulle sove.

Når han nogle gange vågner og kræver at sove enten hos mor eller far, så tænker jeg, at han her ikke er helt bevidst, og at han måske blot erklærer, at han har brug for jeres nærhed og hjælp til at komme videre - han ved bare ikke selv hvordan. Og jeg tænker ikke, at I skal begynde at gå ind i dette, svare ham eller lignende - men blot give ham den nærhed, som han viser behov for. I kan f.eks. sige "sshh-sshh - jeg er lige her, passer på dig, sove nu, nat-nat".


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Kunne det være en løsning at koble hans seng til jeres seng? Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen? Det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og jeres senge må ikke kunne glide fra hinanden. Denne løsning kunne dog give muligheden for, at han falder i søvn i egen seng, men hvis han vågner og har brug for at mærke jer tæt på, så kan du (eller far) lægge en beroligende hånd på ham med det samme - uden at I behøver stå ud af sengen. Og han vil faktisk også kunne kravle over og putte sig ind til jer, og sove videre på denne måde, uden at han bliver yderligere vågen.

Hvis du meget gerne vil holde fast i jeres rutiner om, at han så vidt muligt skal blive i egen seng og ikke vænnes til at komme over i jeres seng, så er der også den mulighed at du, når han vågner, tager ham over til jer, beroliger og betrygger - og når han så sover godt igen, og du føler, at pladsen i dobbeltsengen er for trang - så flytter du ham tilbage til egen seng igen. Det, at han oplever både at falde i søvn i egen seng og også vågner i egen seng om morgenen, kan faktisk godt være med til at gøre, at han får lettere ved at komme videre i søvnen i egen seng om natten. Især hvis han ikke er helt vågen og derfor ikke rigtigt registrerer, at han faktisk er omkring dobbeltsengen om natten.

Nogle gange kan man også forebygge episoder/anfald af natteskræk ved at vække barnet lidt før man ved, at anfaldet opstår. Du skriver, at det ofte opstår mellem kl. 22-23, måske kan du komme tidspunktet lidt nærmere, så du ca. 15 minutter før, hjælper ham med at blive sat op og få lidt at drikke. Du kan sige "kom skat, du skal lige sidde, se her er lidt vand" og så få ham til at drikke lidt og så lægge ham ned igen. Ved at gøre dette, så kan du være heldig at bryde hans søvnmønster. Han skal ikke vækkes helt, men blot være vågen nok til at kunne drikke lidt og så sove videre. På den måde kan man nogle gange være heldig, at han ikke havner i den dybe søvn, hvor anfaldet af natteskræk opstår, og han kan således sove videre uden at få en periode med skrig og gråd.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce