Svar: Putning af 2 børn

---

Kære mor til 2

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage:)

Du fortæller, at I altid har praktiseret samsovning, det har givet alle mest mulig ro og dermed skabt de bedste søvnvaner og rutiner for alle. Det lyder meget trygt og dejligt. Jeres børn er dog nu ved at være så store, at selvom I har en stor seng, så er pladsen trang - og I har derfor forsøge at putte børnene i egen seng i soveværelset, hvilket til dels lykkes ret godt. Storebror falder ofte i søvn i egen seng i løbet af få minutter, lillesøster har sværere ved det og har en del overspringshandlinger, hvor hun kæmper lidt imod søvnen og forsøge at komme tilbage i dobbeltsengen eller over i storebrors seng...

Som jeg læser dit brev, så er jeres ønske, at børnene nu kan puttes i egen seng på eget værelse, og det tænker jeg godt kan lade sig gøre:)

Storebror forbinder allerede sin seng med stedet, hvor han skal sove. Han bliver puttet med godnathistorie, lyset slukkes, og I synger et par godnatsange, og så falder han i søvn. Dette ritual kan fint overføres til eget værelse - den eneste forskel vil være, at hans seng står et andet sted, men ellers er putningen genkendelig og dermed tryg for ham. I skal naturligvis stadig være der, hjælpe ham med at finde roen og betrygge og berolige, så han stadig forbinder det at skulle sove med noget dejligt og rart.

Det vil være rigtig godt, at I lader døren til hans værelse stå åben, så han oplever, at han kan kalde på jer, hvis han vågner, og han derfor er sikker på, at I kan høre ham. Han vil måske også have behov for en svag belysning, så han kan finde vej til soveværelset, hvis han vågner om natten og har brug for jer. Det er vigtigt, at I stadig signalerer, at han naturligt kan kalde og få fat på jer, hvis han har brug for jer.

Med hensyn til lillesøster, så tænker jeg, at I skal se lidt på, hvordan hendes dagsrytme er. Det er naturligt, at hun stadig har behov for middagslur, og hun må meget gerne sove midt på dagen, men det vil naturligt påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen og har betydning for, hvornår hun er træt og parat til at sove. Gennemsnitligt har børn på jeres datters alder brug for ca. 12 timers søvn i døgnet - nogle sover lidt mere og andre lidt mindre. Men det betyder, at hvis jeres datter står op ca. kl. 06-06.30, sover ca. 1.5 time til middag, så vil hendes puttetidspunkt nok være omkring kl. 19.30-20.

Når I putter lillesøster, så vil det være rigtig fint, at I også her læser godnathistorie, taler lidt om dagen, synger et par sange osv. Så der igen er genkendelighed og dermed tryghed her. Men, jeg tænker, at I også meget gerne må signalere, at når hun skal sove, så har I noget kedeligt at tage jer til. Hun ved godt, at når hun er puttet, så hygger mor og far, og hun er naturligt meget bevidst om dette, og det vil hun naturligt ikke gå glip af. Derfor protesterer hun og søger hun jer igen og igen. Hun finder på en masse ting, overspringshandlinger, for at få jer til at blive hos sig, hvilket jo er helt naturligt, det er også sådan, det altid har været, så hun forstår naturligt ikke, hvorfor dette pludselig skal laves om.

Jeg vil derfor anbefale jer, ...

---

---

... at I efter at have puttet hende, stiller jer på værelset eller i gangen uden for hendes dør og laver noget praktisk. Det kan f.eks. være at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen. I kan også sætte jer og arbejde på computer, hvis I har noget arbejde, som skal laves der. Det vigtigste er, at hun kan se jer, så hun ikke behøver rejse sig fra sin seng for at sikre sig, at I stadig er der, og det er også vigtigt, at I taler til hende imens. Det er meget vigtigt, at I ikke ignorerer hende, men gør hende tryg ved at være i egen seng på eget værelse, fordi I stadig er der - men I er der på afstand og I laver noget praktisk og kedeligt.

Ved at lave noget kedeligt så signalerer I, at der ikke sker noget spændende, det er ikke noget, som hun går glip af, så hun kan lige så godt lægge sig til at sove. Hun kan kalde på jer, og I kan svare f.eks. "ja, jeg er lige her, skat". Ligesom I kan sætte ord på, hvad der skal ske "Læg dig ned skat, nat-nat, sove nu" osv. Nogle gange kan I gå hen og putte hende med bamsen, dynen osv. og så gå tilbage til jeres vasketøj igen. Smider hun bamsen ud af sengen, så lader I den ligge og stryger færdig (eller hvad I nu laver) og derefter går I så tilbage, samler bamsen op, giver hende den igen, kysser og putter igen godnat og går tilbage til jeres arbejde.

Stille og roligt kan I så begynde at udvide denne metode ved at gå frem og tilbage. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en bluse mere", så går I ud, henter den og kommer tilbage. I har således et formål med at gå, som ikke handler om, at hun skal sove. Der er således ikke noget pres her, og det er ikke derfor, at I går. I er kun kortvarigt væk og kommer så tilbage, og på den måde lærer hun, at hun roligt kan blive i sin seng, for I kommer naturligt ind til hende igen, præcis som hun har sagt.

Derefter kan I begynde at gå fra hende i længere tid. I kan f.eks. sige "jeg tømmer lige opvaskemaskinen, så kommer jeg igen. Hun kan høre, at I rumsterer med tallerkener i køkkenet, hun ved, at I er der, at I kommer igen, og hun kan således trygt blive liggende i sin seng. Og på den måde kan hun gradvist lære at sove i egen seng på eget værelse, uden at I behøver være hos hende hele tiden:) Jeg kalder dette for stryge-tøj-metoden:)

---

---

---

Inden I ændrer vaner, så vil det også være en rigtig god idé, at I snakker med børnene om, at de nu skal lære at sove på eget værelse. Så de inddrages og forberedes. Måske skal de have værelserne gjort klar, så de kan sove der og glæde sig over og måske se frem til de nye rutiner. Det er naturligt en stor omvæltning at gå fra samsovning med mor og far til at sove i egen seng på eget værelse, og det er vigtigt, at give dem tid til at omstille sig og netop inddrage dem i det.

I skal derfor være tålmodige og støttende, og I skal naturligt også lytte til deres følelser og tanker. Hvis de giver udtryk for, at de er usikre, bange osv. så anerkend dette. Forklar dem, at det er helt okay, at I naturligt stadig er der for dem.

Hold også fast i jeres nye rutiner, så børnene ved, hvad de kan forvente. Netop fordi genkendelighed giver tryghed :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---